LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ENKELT FRA
    Kunst og kultur

    Kunst og kultur

    Kunst og kultur i Berlin - Europas fandenivoldske kulturby

    Berlin er på mange måder en by, der emmer af kultur og historie. I 1920’erne var Berlin et af Europas kulturcentre, hvor de kunstneriske miljøer for litteratur, film, teater, kunst og arkitektur, musik, filosofi og psykologi blomstrede. Mange kunstnere havde i denne periode deres gang i Berlin og påvirkede byen og resten af Europa med banebrydende modernistisk kunst og tænkemåder.

    Berlin er i dag en supermoderne by, der dog i meget høj grad er præget af sin fortid. Både den højkulturelle periode i 1920’erne, krigstiden under 2. Verdenskrig, og tiden som delt by, der varede frem til Berlinmurens fald i 1989 har sat dybe spor i byens identitet. Overalt i byen findes reminiscenser fra 2.verdenskrig og den efterfølgende kolde krig - hvad enten det er stort anlagte mindesmærker, som mindesmærket for Holocaust-ofre, eller det er mere subtile mærker som for eksempel gamle bygninger med skudhuller eller markeringer i asfalten fra hvor muren gik.

    Mindelser fra Berlins tid som europæisk kulturhøjborg gemmer sig også rundt omkring i bykernen, men man skal lede mere for at finde disse. Alexanderplatz i Østberlin var sammen med Kufürstendamm i vest i 1920’erne byens centrum – stederne summede af liv med kabareter, revyer, biografer og beværtninger rundhåndet strøet ud. I dag er Alexanderplatz hjem for Europas 3. Højeste tårn – Fernsehturm, der byder på en fantastisk udsigt ud over byen, og Kurfürstendamm er byens mest berømte shoppinggade. Der er ikke meget af 1920’ernes ånd tilbage; snarere er de udtryk for den dynamiske, moderne storbyånd, der hersker i Berlin. 1920’ernes ånd er dog stadig at finde i Berlin, det kræver som sagt bare lidt mere at finde frem til den. Det er især på små spillesteder, caféer og designbutikker, at 1920’ernes kreative ånd kommer til udtryk. Find billige flybilletter til Berlin. Find billige billetter til Berlin her.  

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik