LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    TUR RETUR FRA
    Fly til Tokyo

    Fly til Tokyo

    Book billige billetter til Tokyo med SAS! Vi tilbyder direkte daglige flyvninger til Tokyo fra København. Flyvetiden er lige under 12 timer.

    Altid inkluderet i din flybillet fra København til Tokyo: 23 kg bagage, sædevalg og meget mere…

    Vil du med os til Japans folkerige hovedstad? Velkommen om bord. Vi flyver dig direkte fra Københavns lufthavn til Tokyo.

    På flyveturen vil alt være inkluderet i din flybillet. Faktisk har vi tænkt på det hele både før, under og efter din rejse:

    • 23 kg bagage inkluderet i flybilletten 
    • Online check-in
    • Sædevalg i forbindelse med check-in
    • Kaffe, te, og dagens avis
    • Optil 90 % børnerabat
    • 24 timers fortrydelsesret


    Find din flyafgang og pris med det samme her på siden, eller hent vores app – så kan du altid nemt finde dit fly til Tokyo direkte på mobilen.

    Læs mere om fordelen ved at flyve fra København her!

     

    Flyv til Tokyo med SAS

    Med SAS rejser du direkte København–Tokyo. Ombord har du din egen skærm til underholdning, film og spil. Check ind online og vælg dit sæde ombord - det koster ikke ekstra. Vi forsøger så vidt muligt at placere børnefamilier samlet i flyet, ligesom småbørnsfamilier får lov at gå ombord først og finde sig tilrette i ro og mag.

    Du lander i lufthavnen Narita, hvor der er gode transportmuligheder direkte til centrum, som ligger ca. 60 km væk. Hop på toget i lufthavnen - det er klart det billigste og mest bekvemme. Den offentlige transport i Tokyo er billig, hurtig og effektiv. Og glem alt om beskidte sæder og togvogne fyldt med skrald - det oplever man ikke!

    Tokyo - En storby der overgår ens vildeste fantasi

    Tokyo er en helt igennem unik oplevelse for vesterlændinge. En kæmpemæssig storby der langt overgår ens vildeste fantasi. Det velfungerende metrosystem og japanernes evne til at vise hinanden hensyn gør, at selvom millioner af mennesker færdes mellem hinanden, føler man sig sjældent klemt.

    Et fantastisk syn er det, når lyssignalerne i de store bydele skifter til grønt for fodgængerne, og et mylder af mennesker krydser vejen. Prøv at bestille en kop kaffe på Starbucks i Shibuya eller Shinjuku og tag plads ved vinduet ovenpå med udsigt over gaden.

    Aktiviteter i Tokyo

    Tokyo huser mange gamle traditioner. Især Sumobrydning er populært og vellidt i befolkningen. Men i Tokyo skabes også nye traditioner, der straks finder plads i japanernes hjerter - Karaoke! Besøg en af de mange karaokesteder i Tokyo og syng med.

    Shopping i verdensklasse

    Tokyo kan byde på shopping fuldt på højde med både New York og London. Alle de store bydele har kæmpemæssige shopping malls med alle de største internationale mærker. Japan har en række verdensberømte designere (f.eks. Kenzo og Issey Miyake) og endnu flere mindre kendte, men også fremragende designere, der er værd at holde øje med. Skal du shoppe tøj, er de oplagte steder at starte f.eks. områderne Ginza, Shinjuku og Shibuya.

    Også på elektronik kan du gøre en god handel. Besøg området Akihabara der er stedet, når du skal shoppe elektronik i Tokyo.

    Prisniveauet

    Tokyo har i mange år haft ry for at være et dyrt land, men det er byen faktisk ikke. Omend Japan er dyrere end de øvrige lande i Asien, er prisniveauet ikke højt. Hoteller, mad og transport er væsentligt billigere end i Danmark.

    Robotternes fødested

    Tokyo er hovedstaden i Japan. Efter bombningen under 2. Verdenskrig havde Tokyo ikke særlig mange gamle bygninger tilbage, og derfor er byen præget af neonlys og super moderne arkitektur!. Japanerne har siden 70'erne været dominerende inden for elektronik, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Robotteknologien har flyttet sig fra sit barnestadie, til en snarlig introduktion i samfundet. "Pleje-robotter" skal på sigt afløse social- og sundhedshjælperen.

    Japansk madkultur

    Tokyo har et udsøgt udvalg af spisesteder, hvor der serveres både sushi, sashimi, tempura og mange andre traditionelle japanske retter. Japansk mad er særdeles populært i store dele af verden, og sushi er efterhånden blevet hvermandseje i storbyer verden over.

    turistinformation

    Tokyo er overvældende stor og utrolig spændende. Skal du rejse til Japan, kommer du ikke uden om den imponerende hovedstad. Du når ikke at få det hele med, medmindre du har et par uger. Det store jordskælv i 1923 og bombningen under Anden Verdenskrig har medført, at der ikke er særlig mange gamle seværdigheder tilbage i byen.

    Prisniveauet i Tokyo har længe haft ry for at være højt, men det er faktisk ikke tilfældet, selvom Tokyo er nok er dyrere end de fleste andre byer i Fjernøsten (Thailand, Bangkok). Hoteller og restauranter findes i alle prisklasser, og generelt får du ganske meget for pengene. Det velfungerende metrosystem gør det nemt og billigt at komme rundt i byen, og som shoppingby er Tokyo fuldt på højde med både New York, London og Paris. Du kan gøre gode handler på både tøj og elektronik.

     

    Seværdigheder i Tokyo

    Imperium-paladset er værd at besøge. Det blev bygget af herskeren Tokugawa Leyasu i slutningen af 1500-tallet. Paladset blev genopbygget efter Anden Verdenskrig, og det er det østlige parkanlæg, der er åbent for offentligheden. Asakusa-templet er buddhistisk, og området omkring er utroligt smukt. Her er der stille og roligt, dog er der ofte mange turister i området. Tokyo-tårnet er 333 meter højt og giver en god oversigt over byen. Du kan dog opleve udsigten fra enkelte af de store skyskrabere, der har gratis adgang.

     

    Shopping i Tokyo

    Shopping i TokyoI bydelen Ginza finder du store shoppingkomplekser, hvor japanske yen får ben at gå på. Her ligger flagstores for Bulgari, Armani, Gucci og mange andre. Tokyo har helt utrolig mange shopping malls, der alle fører både dyre tøj-designer brands og billigere forretninger, så der er noget for en hver smag. Japansk design er verdensberømt - navnlig de dyre designer brands so f.eks. Kenzo og Issey Miyake. Men du kan også finde andre og knap så dyre japanske tøjmærker i særdeles god kvalitet. Besøg også shoppingcentrene i Shibuya og Shinjuku, hvor udvalget er lige så stort som i Ginza.

    Mange forbinder Tokyo med elektronik, og en af bydelene (Akihabara) kaldes også den elektriske by - her ligger alle elektronikbutikkerne.

     

    Mad og drikke

    Japansk mad er verdensberømt og udvalget er stort. Fisk er favoritten, og her kan du endelig få ægte japansk sushi. At spise sushi på restaurant i Tokyo er ikke billigt, men tager man en bakke sushi med fra et af de mange supermarkeder, kan man få kvalitetssushi til ganske lave priser.

    Mad og restaurantbesøg er generelt slet ikke dyrt i Tokyo - og udvalget er stort. Stort set alle verdenskøkkener er repræsenteret i Tokyo, og det er nemt at finde det, du søger. Efter fyraften flokkes japanerne især til områderne Shibuya og Shinjuku, hvor der findes spisesteder, shopping malls, spillehaller og andre forlystelser i massevis.

    Eksklusive restauranter er naturligvis heller ikke svære at finde, men her er priserne høje.

    Leder du efter billige flybilletter til Tokyo fra København?

    Tjek vores lavpriskalender! Her hjælper vi dig med at finde de laveste frapriser på fly fra København. Priser og pladser i oversigten bliver opdateret hver gang en besøgende laver en søgning. Derfor kan der være afvigelser i priserne, når du går videre til bestilling.

    Tjek lavpriskalender og find de billigste flyafgange fra København til Tokyo her!

     

    Daglige flyafgange fra København til Tokyo

    Vi flyver fra København til Tokyo Narita Internation Airport (NRT) dagligt, så du kan med garanti finde et fly, der passer ind i dine ferie- eller forretningsplaner i Tokyo.

    Se, hvordan du kommer fra lufthavnen til Tokyo.

    transport

    Tog

    For at komme til Narita Lufthavn med tog, tag da JR- eller Keisei- linien. Terminalerne i lufthavnen har hver sin station, så tjek på forhånd, hvilken terminal dit selskab bruger.

    Bus og taxa

    Busser og taxaer fra lufthavnen til diverse destinationer, kører fra ankomsthallen på første etage. Passagerer der planlægger at tage bussen, skal købe deres billet ved billetkontoret, før de fortsætter ud til busstoppet.

    Rejsetips om Tokyo indsendt af vores kunder

    Seværdigheder

    Tokyo: Gå ned til fiskemarkedet Tsukiji om morgenen ved 5-tiden og se de store tun blive solgt. Hvis du er eventyrlysten bliver du i Tsukiji og spiser sushi til morgenmad på en af de mange små og meget lokale restauranter.

    Trine A.

     

    Japan - Tokyo / Kyoto. Masser af kulturoplevelser/seværdigheder. Her kan bl.a. nævnes Kiyomizu Templet- Nijo Castle, Ryoanji Templet samt den gyldne pavillon m.m. - De lokale restauranter er en oplevelse for sig, ligesom det er fantastisk at gå til Gion-området, hvor der bor geishia`er. Det er også rimeligt billigt at bo på turisthoteller. Kyoto Station er iøvrigt også noget for sig selv, men det skal naturligvis opleves. Derudover er der naturligvis mange oplevelser og indtryk at få i Tokyo, ligesom man kan besøge "Great Budda i Kamakura.

    Inge L.



    Kultur og museer

    Tag Shinkansen fra Tokyo til Hiroshima !! I Hiroshima er der et fantastisk flot og historisk interessant museum, bygget ved Memorial Park, der er opført til minde om A-bombe angrebet 6. aug. 1945 kl 8:15. Alle i hele verden burde rejse til Hiroshima, en smuk by, for at blive konfronteret med begivenhederne fra dengand. Udstillingen beskriver utroligt godt og levende om hvad der skete den morgen og efterfølgende for byens befolkning. Virkelig et besøg værd,som man bør bruge et par timer til. .Hiroshima gør meget for at der ikke sker nogen gentagelse.!! Der er mange andre spændene ture at foretage i byen.

    Elsebeth K.

     



    Mad & natteliv

    Hvis du er i Tokyo så slå vejen forbi New York bar and grill på toppen af Park Hyatt. Her møder japansk tradtion og kultur amerikans luksus når det er bedst og med byens absolut bedste udsigt.

    Nicolai H.

     

    I det dyre Ginza område i tokyo, kan man finde et utal af små sjove spisesteder. Man skal gå langs togbanen. Både under broerne og langs med banen ligger de på stribe. Man kan trygt færdes der, selvom der er mørkt og lidt dystert.

    Helle B.

     

    Spis ramen nudler i de små steder med en automat udenfor hvor man trækker sin bestilling i en automat udenfor.

    Maja

     



    Shopping

    Harajuku: Her finder du alt det mode, der vil være trend i Europa plus 2år frem. Det er et sted hvor man oplever en helt unik kultur som er en blanding af alt, alle typer mennesker, skal opleves. På den anden side af Hajajuku Station, ligger Meiji Shine, som absolut er et besøg værd. Ueno: Hvis man er til afslappede shopping i et BAZAAR lignede område, er Ueno stedet. En blanding af Tøj, TE, Fisk og Gadehandel. I stærk kontrast til Ginza/Shibuya. Kan komineres med en tur i Ueno Park, Ueno Zoo. Glem nu ikke at købe sko med hjem fra Harajuku!. God Tur

    Bo J.

     

    Japan er et fantastisk rejsemål som forener mange kontraster i en fantastisk coctail - hvadenten man rejser alene eller med familie. Den japanske yen har længe været under et voldsomt pres og er ydermere bundet op på den amerikanske dollar. Fortidens høje priser er - ja, fortid. Japanere er storforbrugere af elektronik og stedet at købe ind er Akihabara eller Electric City. Det er en hel bydel i Tokyo, hvor alt i elektronik udbydes i alt fra store elektronikvarehuse til små gyder med boder der specialiserer sig i komponenter, dioder, ledninger, etc.. Tokyo har verdens mest velfungerende, sikre og rene metrosystem. Al information i toget elektronisk og på engelsk og Electric City har naturligvis sin egen station. Alle mærkevarer indenfor armbåndsure, mp3 afspillere. kameraer, eksotisk elektronisk legetøj, musikinstrumenter. oma. kan købes til yderst fordelagtige priser - typisk 30-50% under prisen i Danmark. Stemningen i dette shoppingmekka er uforlignelig. Overalt diskuteres og prøves de seneste 3D briller, DoCoMo telefoner, GPS systemer eller noget helt nyt vi endnu ikke har set i Europa. Og når man bliver træt er der kun få skridt til den nærmeste sushibar, der er klar til at slå benene væk under en med udsøgte råvarer, grøn te og venlig betjening før man fortsætter sin dag i denne fantastiske by.

    Christian H.

     



    Rejs med børn

    lang flyvetur, men ungerne vil elske at opleve storbyens mange indtryk - prøv f.eks. at tage i zoo med dem, teknisk museum, stå tidligt op og oplev fiskemarkedet (efterfulgt af Sushi), Sony tower samt selvfølgelig Disney land.

    Rasmus J.

     

    Besøg fiskemarkedet selvom det er tidligt om morgenen. mine børnebørn blev meget interesseret i de fremmedeartet fisk efter dette besøg.

    Inge K.

     

    Mit rejsetip går på at rejse med spædbørn. Min hustru og jeg var på en rejse til Tokyo med SAS. Vi oplevede et helt fyldt fly, og travlhed blandt personalet. Vi oplevede at få liftpladser til vores datter og stewadesser der gav en meget i mødekommen og særdeles venlig behandling, trods det fyldte fly. Vores datter blev til tider utålmodig og straks kom der legetøj til hende. Liften var yderst komfortabel for det lille barn,og alle kunne få sovet (også dem der sad ved siden af os). Vi oplevede også større børn der nok ikke var gamle nok til at forstå de uskrevne regler der er i et fly. Det håndterede kabinepersonalet ligeledes flot. De havde et godt tav på ungerne og på en god måde kunne de med få ord og venlighed, tale børnene til ro. Det var en rigtig god oplevelse, på den lange rejse.

    Søren J.



    Andet

    Hvis turen går til Japan er det et "must" at besøge de gamle hovedstæder Kyoto og Nara (med bl.a. guldtemplet). SAS har daglige direkte flyvninger til Tokyo Narita og man behøver ikke foretage besværlige indenrigsflyvninger, da man til en meget fordelagtig pris kan anskaffe sig et Japan Rail Pass i Danmark inden afrejsen og køre ubegrænset med hurtigtoget Shinkansen over hele Japan, bl.a til Kyoto 500 km fra Tokyo på lige godt 2 timer. Tag det hurtigste Shinkansen der hedder Nozomi (og betyder vind) da det kommer op på næsten 300 km i timen og næsten lydløst som svæver man 10 cm over jorden. Det bliver ikke mere behageligt og effektivt med kombinationen af SAS direkte til Tokyo og brug af hurtigtoget Shinkansen igennem hele Japan.

    Jesper G.

     

    Tag til verdens største fiskemarked; Tsukiji og se gigantisk tunfisk og mange andre utrolige fisk. Når man forlader markedet er det et must at spise det friskeste sushi på en af de mange restauranter der ligger lige uden for markedet.

    Bodil S.

     

    Hvis turen går til Japan er det et "must" at besøge de gamle hovedstæder Kyoto og Nara (med bl.a. guldtemplet). SAS har daglige direkte flyvninger til Tokyo Narita og man behøver ikke foretage besværlige indenrigsflyvninger, da man til en meget fordelagtig pris kan anskaffe sig et Japan Rail Pass i Danmark inden afrejsen og køre ubegrænset med hurtigtoget Shinkansen over hele Japan, bl.a til Kyoto 500 km fra Tokyo på lige godt 2 timer. Tag det hurtigste Shinkansen der hedder Nozomi (og betyder vind) da det kommer op på næsten 300 km i timen og næsten lydløst som svæver man 10 cm over jorden. Det bliver ikke mere behageligt og effektivt med kombinationen af SAS direkte til Tokyo og brug af hurtigtoget Shinkansen igennem hele Japan.

    Jesper G.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik