Rejser på SAS Business eller SAS Plus
Som rejsende på SAS Business eller SAS Plus har du adgang til alle SAS Lounges (undtagen SAS Guld Lounges) ved afrejse. Du skal kunne fremvise et boardingkort til SAS Business/SAS Plus med den aktuelle dato til en flyvning drevet af SAS fra den pågældende lufthavn.
Når du ankommer med SAS Business eller SAS Plus direkte fra Asien og USA på et SAS-fly, har du adgang til SAS Lounges (undtagen SAS Guld Lounges) i Stockholm, Oslo, København og Chicago.
SAS EuroBonus Diamant eller Guld
Når du som EuroBonus Diamant- eller Guld-medlem rejser med SAS, Widerøe eller et Star Alliance-fly, har du adgang til alle SAS Lounges ved afrejse. Du skal også kunne fremvise et boardingkort med den aktuelle dato fra den pågældende lufthavn. Du må tage én gæst eller op til fire familiemedlemmer med (ægtefælle/partner/forældre/børn). Gæsterne skal også kunne fremvise et boardingkort til et SAS- eller Star Alliance-fly med den aktuelle dato fra den pågældende lufthavn. Hvis din afrejse er med et Widerøe-fly, skal dine gæster også være rejsende på et Widerøe-fly.
Når du som EuroBonus Diamant-medlem ankommer med et fly drevet af SAS, har du adgang til SAS Lounges ved ankomst. Du skal kunne fremvise et boardingkort til et SAS-fly med den aktuelle dato fra den pågældende lufthavn. Du må tage én gæst eller op til fire familiemedlemmer med (ægtefælle/partner/forældre/børn). Gæsterne skal også kunne fremvise et boardingkort til et SAS-fly med den aktuelle dato fra den pågældende lufthavn.
Opdatering af Star Allicance-gæstepolitik fra 3. maj 2021
Som Star Alliance Gold-medlem er du berettiget til at medbringe én gæst i Star Alliance-loungen, forudsat at du og din gæst rejser med det samme Star Alliance-fly. EuroBonus Guld- og Diamant-kortindehavere kan stadig medbringe en gæst eller op til fire familiemedlemmer i SAS-lounges, forudsat at du og din gæst/familie rejser på samme SAS-, Star Alliance- eller Widerøe-fly.
SAS EuroBonus Sølv
Når du som EuroBonus Sølv-medlem rejser med SAS, har du adgang til alle SAS Lounges ved afrejse på udvalgte dage og perioder. Se oversigten med EuroBonus Sølv-fordele for yderligere oplysninger.
Politik om børn
Du kan tage børn under to år med ind i loungen uden beregning. Børn under 18 år er velkomne i SAS Lounges, men de skal være i følge med og under opsyn af en forælder eller værge. Børn, der rejser alene, har ikke adgang til SAS Lounge. Der kan forekomme lokale ændringer.
Politik og retningslinjer for kæledyr
Ledsagerdyr og kæledyr er velkomne i loungen, så længe de til enhver tid forbliver i deres taske/bur og med deres ejere. For at sikre komforten og sikkerheden for alle vores gæster er der visse restriktioner, som du skal følge, når du medbringer et kæledyr eller et ledsagerdyr i loungen; lokale begrænsninger kan gælde.
SAS charterfly
Hvis du rejser med et SAS-charterfly er adgang til SAS Lounges ikke inkluderet, uanset medlemsniveau og billettype. Passagerer på et SAS-charterfly kan købe lounge-adgang i receptionen i udvalgte lounges.
Codeshare-fly
Lounge-adgang afhænger altid af det betjenende luftfartsselskab.
Rejser med andre luftfartsselskaber
Luftfartsselskaber i Star Alliance
Når din afrejse foregår på Star Alliance Business, har du adgang til alle SAS Lounges (undtagen SAS Guld Lounges). Du skal kunne fremvise et boardingkort til Business Class på et Star Alliance-fly med den aktuelle dato fra den pågældende lufthavn. Gæster kan ikke medbringes.
Som Star Alliance Guld-medlem har du adgang til alle SAS Lounges ved din afrejse. Du skal også kunne fremvise et boardingkort til et Star Alliance-fly med den aktuelle dato fra den pågældende lufthavn. Du må tage én gæst med. Gæsten skal også kunne fremvise et boardingkort til et Star Alliance-fly med den aktuelle dato fra den pågældende lufthavn.
Widerøe (WF)
Når du rejser Flex Class med Widerøe, har du fri adgang til alle SAS Lounges (undtagen SAS Gold Lounges) ved afrejse. Du skal kunne fremvise et boardingkort til Flex Class for en Widerøe-flyvning med den aktuelle dato fra den lokale lufthavn.
Icelandair (FI)
Når du rejser med et Icelandair-fly på Business Class, har du fri adgang til alle SAS Lounges (undtagen SAS Guld Lounges) ved afrejse. Du skal kunne fremvise et boardingkort til Business Class på et Icelandair-fly med den aktuelle dato fra den pågældende lufthavn. Gæster kan ikke medbringes.