Fly til Danmark
Danmark er, ifølge internationale undersøgelser, et af verdens lykkeligste lande. Flyv med SAS for at opleve hyggen, og se selv, hvorfor danskerne er så lykkelige. Vi flyver til Aalborg, Aarhus eller Billund i Jylland og København på Sjælland. Vi flyver også til Færøerne, som ligger i den nordlige del af Atlanterhavet midt mellem Island og Skotland og til Nuuk i Grønland.
SAS flyver til/inden for Danmark fra/via Oslo, København eller Stockholm og tilbyder fly til Aalborg, Aarhus, Billund, København, Færøerne og Nuuk.
Vi flyver fra alle vores destinationer i Europa, USA (Atlanta, Boston, Chicago, Los Angeles, Miami, New York, San Francisco, Seattle og Washington D.C.), Canada (Toronto) og Asien (Bangkok, Tokyo og Shanghai).
Flyv til Danmark og hold din ferie med børnene i Billund
Forlystelsesparkerne Legoland og Lalandia badeland ligger begge ved Billund. De mange sjove aktiviteter for børn gør den lille by populær blandt familier. Gå heller ikke glip af Skulpturparken, mens du er her. Parken har 19 permanente skulpturer og ligger mellem byens centrum og forlystelsesparkerne. En perfekt pause fra Lego og vandrutsjebaner.
- Hovedstad: København
- Valuta: Danske kroner
- Tidszone: CET: UTC +1/CEST: UTC +2
- Officielt sprog: Dansk
Shopping, mad og et smukt landskab
Strandlivet i Aarhus, fiskerlandsbyer tæt på Aalborg, familieferie i Billund eller shopping i København. SAS’ destinationer i Danmark giver dig mulighed for at foretage dig det, du bedst kan lide. Rejs længere mod nord for at opleve landskabet på de 18 vulkanøer, som udgør Færøerne.
Oplev Danmark gennem maden: spis smørrebrød i smukke Nyhavn i København. Skyl det ned med dansk øl. Husk også at spise en rød pølse.
FEBRUAR 2023
Selvom her ikke er høje bjerge, er der smuk og afvekslende natur og mange skønne vandreruter, der bare venter på at blive udforsket.
Danmarks venligste vandrerute
Camønoen
Camønoen er navnet på Danmarks venligste vandrerute, der strækker sig 175 kilometer rundt om Møn, Nyord og Bogø. Et godt startpunkt er Møns Museum, hvor du kan få mere information om seværdigheder, bestille overnatning og udskrive et personligt vandrekort. Et af højdepunkterne i området er Møns klint – de over hundrede meter høje, hvide kalkstensklipper, som strækker sig direkte ned i havet. Her er også et oplevelsescenter med interaktive udstillinger, en topmoderne 3D-biograf og guidede ture langs klinten.Camønoen er en del af Sjællandsleden, som strækker sig over hele Sjælland.
Et smukt kulturlandskab
Øhavsstien
Øhavsstien på Sydfyn er med sine 220 kilometer en af Danmarks længste vandreruter. Den går gennem et smukt kulturlandskab med valmuemarker, herregårde, og havet er aldrig langt væk. Ruten er opdelt i syv forskellige deletaper, og disse kan igen opdeles i kortere dagsture. På www.detsydfynskeoehav.dk er alle etaper beskrevet med tips til seværdigheder langs ruten. Dele af Øhavsstien indgår i Fjällräven Classic Danmark, der er et stort trekkingevent, der afholdes 5-8 juli i år. Kombiner gerne vandreturen på Fyn med et besøg på et af Danmarks slotte, fx Valdemars Slot fra 1600-tallet.
Foto: Visit Denmark
Historisk kyststi
Bornholm rundt
Langs Bornholms kyst snor en historisk kyststi sig gennem et skiftende landskab med både klipper, sandstrande og uberørt natur. Ruten passerer også en perlerække af små fiskerlejer og idylliske byer, hvor man finder både værelse til natten og gamle kroer. Med andre ord den perfekte rute for alle, der vil opleve vaskeægte dansk hygge. Hele rundturen er ca. 120 kilometer. Den kan gennemføres på tre dage, men hvis man vil opleve alle seværdigheder og nyde turen i ro og mag, anbefales det at afsætte en uge. Den 30. juni til 2. juli afholdes Bornholm Rundt Marchen, hvor hele ruten afvikles på tre dage.
Legendarisk vandrerute
Hærvejen
Hærvejen gennem Jylland er måske Danmarks mest legendariske vandrerute. Den løber hele vejen fra den tyske grænse til Hirtshals, og dele af den har eksisteret i mere end 4000 år. Den 500 km strækning har været brugt af pilgrimme, hære og handelsmænd, men er i dag en velorganiseret vandre- og cykelrute, der går gennem hede, skov, klitter og plantager.
På Hærvejen kan man vælge at vandre i 14 dage, en uge, eller blot en enkelt dag. Vil man vandre langt, kan man overnatte i Herbergerne langs Hærvejen, 12 historiske gårde og bygninger, der tilbyder vandrere enkel overnatning og et måltid mad. Vil man vandre, men slippe for at tænke over bagage, overnatning og aftensmad, kan Vagabond Tours være behjælpelig med det.
Noget af Danmarks smukkeste natur
Kyst til kyst-stien
På denne vandrerute tværs gennem Jylland oplever man noget af Danmarks smukkeste natur. Fra tidevandet i Nationalpark Vadehavet og det vilde Vesterhav ved Blåvandshuk til blide ådale, skove, hedeland og bakkedrag. Turen er 130 km, og undervejs kan man overnatte på simple teltpladser med vand, das og bålplads. Ruten byder også på fyrtårne, naturcentre, middelalderkirker og tyskerbunkere, og de mange hyggelige købstæder gør nemt at få proviant på turen. Hvis man køber fisketegn, kan man også fange aftensmaden selv i Varde å, der er kendt som en af de bedste lakseåer i Danmark. Man kan downloade elektronisk vandrekort med GPS til turen.
Vandre- og cykelsti
Bindeballestien
Bindeballestien ved Vejle er en 36 km vandre- og cykelsti igennem naturskønne Vejle Ådal, der både har afvekslende, fantastisk natur og mange kulturminder undervejs. Landskabet byder på lyngbakker og sandklitter, istidsbakker, slugter og skove, og endda en offermose fra jernalderen. Rekonstruerede jernaldergårde, kalkmalerier fra 1200-tallet, det historiske hotel Haraldskær Hovedgård, jernbanemuseum og naturcenter er blandt de andre sights på ruten, så hvis man vil have mest ud af strækningen, kan det være en god ide at går den over to dage. Vandreturen ender i Billund, hjemsted for både lufthavn, Lalandia og legendariske LEGOLAND.
NOVEMBER 2022
Vil du have hovedpuden under en haj, vågne op med savannens dyr eller gå til ro i et hobbitbo? Det kan du på nogle af Danmarks mere usædvanlige overnatningssteder.
Verdens mindste hotel
Central Hotel og Café
Central Hotel og Café har personlighed nok til at kunne optræde i en Jim Jarmusch-film. Verdens mindste hotel ligger på Københavns parisiske gade Værnedamsvej og har blot ét værelse indrettet med mørkt træ, mønstret tapet, lækkert linned og opfindsomme detaljer. Nedenunder er der kaffebar, og der følger morgenmad på stemningsfulde Granola.
Overnat i nationalparken
Karpenhøj Naturcenter
Overnat i Guds fri natur ved Karpenhøj Naturcenter i Nationalpark Mols Bjerge. Her er der solide shelters og bålplads, og man kan vandre, mountainbike, klatre i træer og meget andet i de smukke istidslandskaber. Hvis man er vild med vildmarken arrangerer naturcentret masser af friluftsaktiviteter - f.eks. kan du lære at sanke dine egne urter, lave vildmarksmad over bål og eller prøve en tur i vildmarksbadet. Overnatning er gratis i forbindelse med kurser, men det er også muligt at booke shelter privat, hvis der er ledigt.
Sov hos hajerne
Kattegatcentret
Det er ikke hver dag, man får lejlighed for at gå til ro under en flok hajer. Men i Kattegatcentret i Grenaa kan familien ligge side om side i glastunnelen under det tropiske hajbassin og spotte hajer med lommelygter inden de går til ro. Med til oplevelsen hører dissekering af blæksprutter, håndfodring af hajer og masser af hajfakta.
Sov på Savannen
Ree Park Safari
Man kan godt få et glimt af savannen, selvom man er i Jylland. Ree Park safari i Ebeltoft har nemlig sin egen savanne, hvor strudser, zebraer, næsehorn, giraffer, antiloper og gnuer går frit omkring. En full-on safarioplevelse får man ved at overnatte i sin egen sovepose i en safarilodge bygget på pæle udover savannen. Her kommer dyrene helt tæt på og sover gerne selv under pælene. Med i prisen er en guidet tur i parken, hvor man kommer rundt i landskabet og får masser at vide om dyrelivet.
En kran for de kræsne
The Krane
Himmel og hav bliver dine nærmeste naboer, hvis du overnatter i The Krane, en kulkran fra 1944, der nu er hotelsuite, møderum og spa. Udefra ligner kranen i Nordhavn stadig et stykke industri, men indeni står den på eksklusivt dansk design, overvejende sort som kullet selv. Maskinrummet er blevet til soveværelse, førerhuset er indrettet til lounge og en tidligere container er blevet omdannet til spa. Kranen er 15 meter høj og udsigten fejler ikke noget.
Trætopshytte
Kaløvig Center
Trætopshytten på Kaløvig Centret på Djursland var egentlig tænkt som et anderledes mødelokale, men udsigten, trækronerne og duften af cedertræ var så efterspurgt, at man besluttede også at leje hytten ud som hotelværelse. Trætopshytten kan benyttes året rundt og ligger naturskønt klos op ad havet og Nationalpark Mols Bjerge. Her serveres fremragende, økologisk mad og det sympatiske søskendepar, der driver stedet, er med til at gøre oplevelsen helstøbt.
Hygge i hobbithytte
Hasle Camping
Hvis familien skal til Bornholm, kan man finde anderledes overnatning i Hasle Campings hobbit-landsby. Den består af en håndfuld tøndeformede hobbithuse, der hver har plads til 2 voksne og 2 børn, samt en hobbitsauna med udsigt og en grillhytte. Hvis man får hyttefeber er havet og en glimrende naturstrand blot 200 meter væk.
MAJ 2023
Du er lige landet i København, men i stedet for storbyens puls vender du bilen mod et mindre, men mindst lige så spændende, rejsemål. Vælger du stedet, hvor du kan opleve regnbuepanorama, eller eventyrmuseet om en af verdens mest berømte forfattere?
Aarhus – fra regnbuepanorama til dansk folkeliv
Aarhus er Danmarks næststørste by beliggende næsten præcis tre timer fra København. Du kan både køre hele vejen via broer eller tage færgen noget af vejen. Aarhus var Europas kulturhovedstad i 2017, og byen er en blanding af malerisk ferieby og hip kunstdestination. Her er desuden masser af muligheder for at spise godt, og alt ligger mere eller mindre i gåafstand.
Moderne kunst i alle farver
ARoS
Kunstmuseet ARoS er et af de største i Nordeuropa og har altid spændende udstillinger i verdensklasse med kunstnere som Grayson Perry, Robert Mapplethorpe og Joana Vasconcelos. Museet er måske bedst kendt for regnbuepanoramaet på taget, signeret af den islandske kunstner Olafur Eliasson, og Ron Muecks gigantiske skulptur Boy.
En dansk tidsrejse
Den Gamle By
En helt anden museumsoplevelse får man ved at gå en tur i Den Gamle By, et udendørs museum, hvor du kan tage en rejse tilbage i tiden og se Danmark, som det var på H.C. Andersens tid – og tidligere. Den Gamle By er med rette en af Danmarks mest populære turistattraktioner.
En uendelig bro
Den uendelig bro
Lige uden for Aarhus finder man et af byens mest populære fotomotiver: Den uendelige bro. Installationen er skabt af arkitekterne Niels Povlsgaard og Johan Gjødes til en skulpturudstilling i 2015, men den blev så populær, at kommunen gjorde den permanent. Den kan besøges hvert år mellem april og oktober. Bagefter kan man fortsætte til det spektakulære Moesgaard Museum, som er kendt for sine udstillinger om dansk historie.
Foto: Dennis Borup Jakobsen
Eventyr for store og små i Odense
Danmarks mest kendte litterære eksport H.C. Andersen blev født i Odense i 1805, og byen er et naturligt mål for alle fans af hans eventyr – særligt efter åbningen af det nye museum, der er tilegnet forfatteren. Men Odense er også et godt udgangspunkt for at udforske Fyn med alle de fantastiske slotte.
En cykelvenlig by
Lej en cykel, når du er kommet frem, og kør rundt på nogle af Odenses 500 km cykelstier. Byen har fået en pris som Danmarks mest cykelvenlige, og flere specialbyggede cykelbroer gør det nemt og hurtigt komme frem. Vi anbefaler en tur ned til havnen, hvor I gratis kan bade i Odense Havnebad, som er udformet som dækket på et skib. Hvis man har mere tid og energi, er det perfekt at fortsætte turen med at opleve andre dele af Fyn.
Et museum i ny, eventyrlig skikkelse
H.C. Andersens hus
Det er helligbrøde at besøge Odense uden at se H.C. Andersens Hus – særligt i dets nye skikkelse tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma. Museet er en helt særlig oplevelse, hvor H.C. Andersens eventyr bliver levende ved hjælp af kunstnere og teknik, og hvor museet forsøger at tale som H.C. Andersen i stedet for om ham.
Danske og moderne kunstoplevelser
Kunstmuseum Brandts
Kunstmuseet Brandts har en fantastisk samling af dansk kunst fra de seneste 250 år og kombinerer denne skat med udstillinger med spændende, moderne kunstnere. Der er også en umådeligt populær sansestimulerende børneudstilling, som i foråret 2023 fokuserer på pølser!
Historiens vingesus i Nyborg
Danmarks første grundlov blev underskrevet i Nyborg i 1282, og byen var fra 1200 til 1413 hjemsted for det såkaldte Danehof, datidens parlament. Nyborg er således en by med en central plads i Danmarks historie. I dag er byen lidt af en skjult perle, en idyllisk kystby midt i Danmark i perfekt afstand fra alt.
Slots-hopping
Nyborg Slot
Der ligger flere smukke slotte i og omkring Nyborg. Begynd med Nyborg Slot, som man gik i gang med at opføre allerede i slutningen af 1100-tallet, og som er Danmarks ældste bevarede kongeborg. Holckenhavn Slot, som ligger lige uden for Nyborg, er et populært sted at holde bryllup, og den 12 hektar store park er åben for offentligheden. Et andet smukt slot er Juelsberg Gods lige nord for Nyborg. Godsets klassicistiske arkitektur fra slutningen af 1700-tallet kan beundres fra parken, som er åben for offentligheden fra 1. maj til 31. oktober.
Gourmetoplevelse ved vandkanten
Restaurant Lieffroy
I et smukt, gult hus med hvide, småsprossede vinduer og tegltag finder man Restaurant Lieffroy. Der er en vidunderlig udsigt over havet, enten fra udeserveringen eller fra de store panoramavinduer imod havet. Lieffroy blev i 2021 udnævnt til årets restaurant af Den Danske Spiseguide, og i køkkenet finder man mange års erfaring fra trestjernede Michelinrestauranter. Menuen består af smukke og udsøgte retter med lokale råvarer.
Gå på podcasttur
Nyborg kommune har produceret en serie podcasts, som man kan lytte til, mens man slentrer rundt i den maleriske by. Lyt til historien om dengang, Dronning Margrethe I af Danmark overtog Magelunds Slot i 1391 – og brændte det ned, eller oplev Nyborgs torv i 1960'erne, 2. verdenskrig og hele vejen tilbage til dengang, det blev opført. Det eneste, du skal gøre, er at downloade appen Useeum på din telefon, finde "Nyborgs hidden tales" og begynde at lytte.
SAS-appen er din ven på rejsen. Book, opdatér, opgrader, check ind og gem dit boardingpas i appen. Mere information om SAS-appen
Oplev Danmark med børnene. SAS tilbyder op til 90% rabat på børnebilletter, så det er mere overkommeligt at tage børnene med på din tur til København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Færøerne.
Vil du se verden? Du kan flyve til mange af verdens lande med Scandinavian Airlines og vores partnere i SkyTeam. Vores destinationer
Altid med SAS
Hos SAS bestræber vi os på at sikre, at vores kunder får en afslappende og behagelig rejse. Uanset hvilken billettype du har, så kan du altid nyde godt af visse af SAS’ kundefordele.
Nem online check-in, kaffe og te ombord, op til 90% rabat for børn og brug af SAS App er altid inkluderet i din flyvning.
Inkluderet i din rejseklasse: | SAS Go | SAS Plus | SAS Business* |
---|---|---|---|
24-timers fortrydelsesret | Ja | Ja | Ja |
Håndbagage | LightJa* Smart/Pro1 x 8 kg |
2 x 8 kg* | 2 x 8 kg |
Indchecket bagage | LightNej Smart/Pro1 x 23 kg |
Smart1 x 23 kg Pro2 x 23 kg |
2 x 32 kg |
Fast track** | Nej | Ja | Ja |
SAS Lounge** | Kan tilføjes mod betaling | Ja | Ja |
Mad og drikke | Langdistanceflyvninger til/fra Asien, Canada og USA:Ja Flyrejser inden for Skandinavien/Europa:Kan forudbestilles |
Ja | Ja |
WiFi | Kan tilføjes mod betaling | Kan tilføjes mod betaling | Ja |
*Fly til/fra Asien, Canada og USA **Når tilgængelig
EuroBonus giver dig mere af verden
Som medlem af vores loyalitetsprogram EuroBonus, kan du optjene point, når du flyver med os og vores partnere.