LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    TUR RETUR FRA
    Shopping

    Shopping

    New York er et sandt mekka for enhver med hang til shopping. I byen kan man finde butikker med stort set hvad som helst – der findes masser af små alternative musik- og kunstbutikker, og byen er også spækket med boghandlere, der har et særpræget og spændende udvalg. New York har også nogle af verdens mest eksklusive og spændende stormagasiner. Besøg for eksempel Barneys, som er et super hipt og eksklusivt stormagasin eller Macy’s, der er et af New Yorks mest berømte butikker.

    Macy’s – et af New Yorks mest kendte og elskede stormagasiner

    Stormagasinet Macy’s har nærmest opnået ikonisk status i New York. Macy’s har i over 100 år ligget på sin nuværende adresse i gåafstand fra Empire State Building. Macy’s spænder over 10 etager, der byder på alt hvad hjertet kan begære indenfor beklædning, møbler og meget mere. Gourmetafdelingen i underetagen er et besøg værd, alene for at betragte det imponerende udvalg.

    Flagshipstores

    Det er også i New York, at du kan finde spændende flagship-stores for nogle af verdens mest kendte mærker for eksempel Adidas, Tiffanys og Virgin. Læg vejen forbi Adidas store butik, Adidas Originals Store, og shop fede sneakers og retro sportstøj. Adidas spillede en stor rolle i starten af 1980’erne, da New Yorks hiphop-scene blomstrede med navne som Run DMC og Beastie Boys. I dag fører Adidas både oldschool- og topmoderne kollektioner.

    Tiffany &Co er enhver piges drøm – en gigantisk smykkebutik fyldt med de smukkeste diamantringe, halskæder og øreringe. Betjeningen er imødekommende og fremviser gerne smykker, som kun de færreste har råd til. Tiffanys er udødeliggjort i mange amerikanske film, blandt andet den legendariske Breakfast at Tiffany's med Audrey Hepburn. Virgin Megastore på Times Square er en af verdens største musikbutikker. Her finder du alt fra klassisk til rock og alt hvad, der ligger imellem. Virgin har også et stort udvalg af merchandise og en god bogafdeling. Hold øje med uret, for det er let at få tiden til at gå i denne butik.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik