Fly til Ibiza

Ibiza er et populært rejsemål for turister fra hele verden. Blandingen af et pulserende natteliv, betagende strande og naturlige landskaber gør Ibiza til den perfekte destination for alle, der har brug for at slappe af i solen og have en god oplevelse.

*Obligatorisk information
Indtast en by, lufthavn eller land
Indtast en by, lufthavn eller land

Indtast en by, lufthavn eller land
Vælg en afrejsedato Vælg en returdato

Betal med:

SAS flyver til Ibiza i Spanien fra/via Oslo, København eller Stockholm. Vi flyver til de fleste af vores destinationer året rundt, nogle er sæsonbestemte.

Vi flyver fra alle vores destinationer i Europa, USA (Atlanta, Boston, Chicago, Los Angeles, Miami, New York, San Francisco, Seattle og Washington D.C.), Canada (Toronto) og Asien (Bangkok og Tokyo).

Fordele ved din flyvning til Ibiza

Book din rejse til Ibiza hos SAS i god tid. Så er der større chance for at finde billigere flyvninger. Du kan se alle SAS’ destinationer i vores lavpriskalender. SAS’ kunder får 24-timers fortrydelsesret på alle bookinger, så hvis du ser et godt tilbud, kan du booke nu og beslutte dig senere.

Rabatbilletter for børn

Oplev Spanien sammen med børnene. SAS tilbyder op til 90 % rabat på børnebilletter, så det er mere overkommeligt at tage de små med på din tur til Ibiza.

Fly til Ibiza, og slap af på paradisiske strande

Den smukke ø Ibiza er både kendt for sit natteliv og sit liv på strandene. Nogle af de bedste strande, som du ikke må gå glip af, er Playa d'en Bossa og Talamanca. Øen er også hjemsted for nogle fantastiske, naturlige landskaber såsom den UNESCO-beskyttede San Salines-naturpark, hvor du kan tage på vandreture og svømme i skjulte bugter.

Fly til <em>Ibiza</em>

Flyv med SAS til Ibiza lufthavn, og ankom veludhvilet, klar til at tage hul på ferien.

Ibiza lufthavn

MARCH 2023

Udsøgt grillet fisk på hemmelige strande, hyggelige hippiemarkeder, økologiske naturvine og legendariske hotelpools er nogle af vores tips til et fantastisk roadtrip på Ibiza. Det er blot at taste koordinaterne ind og køre.

Ibiza er en berygtet ø. Megaklubber fyldt med unge mennesker med alt for lidt tøj på er absolut en del af sceneriet, men der findes også en anden historie. I 60’erne og 70’erne blev Ibiza en favoritdestination for hippier og andre kunstneriske sjæle, som elskede det skønne klima og den afslappede atmosfære. Det er en arv, der stadig lever på øen – og som i dag kommer til udtryk i såvel barer med lokale øko-vine som ved soldyrkende trommeaftener på stranden.

Den bedste solnedgang

Hostal La Torre

Sæt dig ned med din foretrukne longdrink på Hostal La Torre, og se ud over en fantastisk solnedgang – måske Ibizas bedste, med en kæmpe sol, der synker ned i havet. Her nyder du også et fantastisk balearisk beat, spillet af DJ Pippi, som selv er noget af en legende. Hostal La Torre er desuden et børnefrit hotel med smagfuldt rustikke værelser, hvor man altid kan mærke brisen fra havet.

Rockdrømmenes hotel

Pikes

Hvis I vil føle jer som George Michael og Andrew Ridgeley i musikvideoen til Club Tropicana, er Pikes et must, for Wham!-videoen er optaget her ved hotellets pool. Pikes er ofte booket lang tid i forvejen, men du kan også hænge ud på hotellets lille klub for en aften med nogle af verdens bedste DJ's, fra megastjerner som Sven Väth til hipsterfavoritten DJ Harvey.

For kødelskere

Asador Ca’n Pilot

Du kan finde grillet kød på topniveau på Asador Ca’n Pilot i Sant Rafel midt på Ibiza. Restauranten er indrettet så enkelt og rustikt som muligt, så man kan koncentrere sig om det perfekt grillede kød på tallerkenen. Man får den bedste service, hvis man bestiller på spansk.

Bohemebaren

Bar Costa

Bar Costa ligger i den lille, traditionelle by Santa Gertrudis, hvor der bor mange kunstnere. Det ses tydeligt på interiøret i baren, som er kendt for at servere Ibizas bedste bocadillos (spansk sandwich). Stedet er en klassiker, der har bevaret sin “under radaren”-stemning siden 1970`erne.

Økologisk og privat luksus

Cas Gasi

Cas Gasi ligger skjult blandt bakkerne og mandeltræerne i nærheden af Santa Gertrudis, og kaldes ”et hotel for dem, der ikke kan lide hoteller”. Vi kan sammenfatte det som en luksuriøs og privat oase med udsøgte, økologiske retter fra hotellets egen “stille have”, hvor dyrkningen foregår ved håndkraft og med respekt for den biologiske mangfoldighed.

Lokalt og enkelt

Casa Lhasa

Kør op ad den snoede vej mod San Lorenzo, og hold ind ved Casa Lhasa, en naturvinsbar og restaurant, hvor menuen bliver opdateret dagligt. Casa Lhasa arbejder med lokale råvarer fra nærliggende landbrug og leverandører, og kombinerer dem til enkle og eventyrligt velsmagende retter – tænk muslinger i escabeche (vineddikemarinade) eller calçots (en art løg) med chilisovs.

Håndlavede loppefund

Hippie Market

At Ibizas hippiearv lever i bedste velgående kan man konstatere hver søndag, hvis man besøger markedet i Sant Joan de Labritja. Håndlavede smykker, tøj og masser af drømmefangere er til salg her i en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor musik og dans ikke er usædvanligt.

Soldyrkning med hippier

Cala Benirrás

Om søndagen samles Ibizas trommende hippier ved Cala Benirrás, en strand på nordsiden af øen. Trommer fra hele verden kommer i brug for at skabe en fælles rytme – en meget speciel og stærk oplevelse i en utrolig smuk kulisse af klipper, hav, strand og sol. Cala Benirrás er ikke overraskende også et populært sted at holde bryllup.

Ibizas hemmeligste strand

Cala Xuclar

Opdag denne hesteskoformede, hemmelige strand, hvor en enkelt bar serverer himmelsk, grillet fisk. Den er så langt fra Ibizas større turiststrande, som man kan komme, og en favorit hos de lokale og expats. Og som sagt, du må ikke gå glip af fisken fra strandens lille chiringuito.

SAS-appen er din ven på rejsen. Book, opdatér, opgrader, check ind og gem dit boardingpas i appen. Mere information om SAS-appen

Vil du se verden? Du kan flyve til mange af verdens lande med Scandinavian Airlines og vores partnere i SkyTeam. Vores destinationer

Altid inkluderet på din rejse til Ibiza

Hos SAS ønsker vi at sikre, at alle vores rejsende får en afslappet og behagelig rejse fra A til B. Uanset hvilken billettype du har, får du altid visse kundefordele hos SAS. Nem online check-in, kaffe og te ombord og brug af SAS Appen er altid inkluderet i din flyvning til Ibiza.

Vil du have endnu mere komfort på din tur til Ibiza? Så opgrader din billet til den næste rejseklasse for at få flere fordele. Dette giver dig adgang til Fast Track, SAS Lounger, prioriteret boarding samt måltider og snacks ombord.

Inkluderet i din rejseklasse: SAS Go SAS Plus SAS Business*
24-timers fortrydelsesret Ja Ja Ja
Håndbagage
Light

Ja*

Smart/Pro

1 x 8 kg

2 x 8 kg* 2 x 8 kg
Indchecket bagage
Light

Nej

Smart/Pro

1 x 23 kg

Smart

1 x 23 kg

Pro

2 x 23 kg

2 x 32 kg
Fast track** Nej Ja Ja
SAS Lounge** Kan tilføjes mod betaling Ja Ja
Mad og drikke
Langdistanceflyvninger til/fra Asien, Canada og USA:

Ja

Flyrejser inden for Skandinavien/Europa:

Kan forudbestilles

Ja Ja
WiFi Kan tilføjes mod betaling Kan tilføjes mod betaling Ja

*Fly til/fra Asien, Canada og USA **Når tilgængelig

EuroBonus giver dig mere af verden

Som medlem af vores loyalitetsprogram EuroBonus, kan du optjene point, når du flyver med os og vores partnere.