Fly til Napoli

Napoli er proppet med historie, kultur og seværdigheder, og her er uendeligt meget at se og foretage sig. Glæd dig til at beundre de antikke ruiner, prøvesmage italiensk mad og nyde alle de spændende museer.

*Obligatorisk information
Indtast en by, lufthavn eller land
Indtast en by, lufthavn eller land

Indtast en by, lufthavn eller land
Vælg en afrejsedato Vælg en returdato

Betal med:

SAS flyver til Napoli i Italien fra/via Oslo, København eller Stockholm. Vi flyver til de fleste af vores destinationer året rundt, nogle er sæsonbestemte.

Vi flyver fra alle vores destinationer i Europa, USA (Atlanta, Boston, Chicago, Los Angeles, Miami, New York, San Francisco og Washington D.C.), Canada (Toronto) og Asien (Bangkok, Tokyo og Shanghai).

Fordele ved din flyvning til Napoli

Når du booker din billet i god tid hos SAS, er det mere sandsynligt, at du finder billigere flybilletter til Napoli. Hvis du vil have et overblik over alle SAS’ destinationer, kan du tage et kig på vores lavpriskalender. Alle SAS’ kunder får 24-timers fortrydelsesret på alle bookinger, så book det nu, og beslut dig i morgen.

Rabatbilletter for børn

Oplev Napoli og Italien med børnene. SAS tilbyder op til 90% rabat på børnebilletter, så det er mere overkommeligt at tage børnene med på din tur til Napoli.

Fly til Napoli, og glæd dig til en italiensk byferie

Napoli er fra det 2. årtusinde f.Kr. og tiltrækker millioner af besøgende hvert år. Byen er hjemsted for enestående arkitektur, romerske ruiner og ligger meget tæt på ruinerne i Pompeji.

Hvis du ikke lige nyder en dagstur til bjerget Vesuvius eller vandrer gennem de historiske gader i Pompeii, så er det nok fordi du genopfrisker din viden om områdets geologiske historie på Napolis Nationale Arkæologiske Museum eller beundrer de pragtfulde kongepaladser i Napoli.

Listen over ting at lave i Napoli er lang, og der er noget for enhver.

Fly til <em>Napoli</em>

Flyv med SAS til Napoli internationale lufthavn, så du ankommer veludhvilet og klar til at tage hul på ferien.

Napoli internationale lufthavn

Den brostenbelagte Napoli er en by, du sent vil glemme. Så bliver det ikke mere italiensk! Udforsk alle de smalle gyder, og bliv en del af energien, der altid er til stede dag og nat.

MARTS 2024

Når du flyver til Napoli, kan du nemt komme videre med færge til nogle af Italiens allersmukkeste perler. Vi guider dig til tre paradisiske øer i Napolibugten af forskellig karakter – Capri, Ischia og Procida.

Capri

Knap en times færgetransport fra Napoli finder du den eksklusive ø Capri med fortryllende klipper, klart vand og smuk udsigt.

Naturen på øen er spektakulær, og mange lokkes dertil af de dramatiske klippeformationer og det turkise vand, som omkranser øen, og som er perfekt til snorkeleventyr. Der er også flere grotter, som du kan udforske, når du er her, men den mest populære er Grotta Azzurra, som er kendt for sit fortryllende blå lys. For at komme hen til grotten skal du tage en færge fra Capris kyst og derefter skifte til en mindre færge det sidste stykke vej – og undervejs kan du desuden nyde den smukke kystlinje.

Capris besøgende lokkes ikke kun dertil på grund af øens naturskønne områder, men også af øens velkendte luksus og elegance. I hjertet af den populære bymidte Capri Centro er der et bredt udvalg af eksklusive designbutikker såsom Gucci og Prada men også mindre boutiques, hvor du kan købe lokalproduceret håndværk som smykker og håndlavet keramik.

Glem ikke at tage dig tid til at opleve det livlige lille torv Piazzetta under dit besøg – det perfekte sted til afslappende eftermiddagskaffe eller en forfriskende aperitif. En anden seværdighed, du ikke bør gå glip af, er den ikoniske Villa San Michele, der blev bygget af Axel Munthe. Det fortryllende torv er kendt for sine smukke haver og fascinerende samling af kunst og artefakter.

Sådan kommer du frem:

Der går direkte færgeforbindelser regelmæssigt fra Napoli til Capri, og turen dertil tager cirka 40-50 minutter.

Ischia

Ischia er måske mest kendt for sine varme og helbredende termiske kilder, og de lokker besøgende til fra hele verden for at koble fuldstændig af. En af de mest imponerende destinationer til formålet er de termiske bade i Parco Termale Negombo – en perle blandt øens spaoplevelser omgivet af fortryllende natur. Her kan du vælge at forkæle dig selv med et udvalg af afslappende behandlinger eller bare blive genopfrisket og få nye kræfter i de termiske bade med varierende temperaturer.

Ischia er også perfekt for den eventyrlystne. Det spektakulære Monte Epomeo byder på gode vandremuligheder, og når du kommer op til toppen, bliver du belønnet med en utrolig panoramaudsigt over øen og havet.

Sådan kommer du frem:

For at komme frem til Ischia skal du tage en af færgerne fra Napoli, som afgår flere gange dagligt, og turen dertil tager 1-1,5 time.

Procida

Det maleriske og smukke Procida byder på farvestrålende huse, små brostensbelagte gader og autentiske fiskerestauranter langs havnene.

Marina Corricella er en af øens allermest charmerende områder med små farverige fiskerbåde og huse i pastelfarver. Tag en slentretur langs den smukke havn, og slå dig ned på en af restauranterne for at få en bid mad, for eksempel på Ristorante Il Maestrale, hvor du får serveret pastaretter eller friskfanget fisk lige ved vandkanten.

Ved solnedgangstid er her særligt fortryllende, så benyt chancen for at besøge området i den magiske gyldne time og se ud over den charmerende og smukke Napolibugt. Her ligger også Santa Maria delle Grazie – en smuk historisk kirke i barokstil, som helt bestemt er et besøg værd.

Sådan kommer du frem:

Færgerne fra Napoli til Procida afgår dagligt fra byens havneområder, Molo Beverello og Porta di Massa. Turen tager op til en time, men du kan også rejse fra naboøen Ischia på cirka 20 minutter.

Only to be used for Scandinavian Traveler articles on sas.xx

Foto: Unsplash

JUNI 2023

Amalfikysten kaldes ofte for verdens smukkeste kyststrækning. Vi har samlet det, du ikke må gå glip af, når du besøger det italienske paradis – maden, udsigtsstederne og seværdighederne.

Bo med udsigt over Positano

Hotel Poseidon

Smukt beliggende i Positano finder du det familieejede hotel Poseidon. Her bor du med en svimlende udsigt højt over den farverige kystby og omgivet af grønne områder. Hotellet er som taget ud af en italiensk film med farverigt dekorerede værelser og en vidunderlig terrasse med udsigt over kysten.

Pasta med havets delikatesser

Ristorante L'Abside

Intet slår en rigtig god frutti di mare på Amalfikysten. Nærheden til havet betyder, at der er masser af fiske- og skaldyrsrestauranter langs hele kysten. På Ristorante L’Abside i byen Amalfi, kystens hjerte, får du serveret mad i topklasse på den italienske måde. Her kan du sidde i timevis og kigge ud over det lille torv, mens du nyder klassiske, italienske retter.

Dagsudflugt til Capri

Capri

En kort sejltur fra kysten ligger den paradisiske ø Capri. Her finder du skønne strande, turkisblåt vand, snorkelgrotter og smukke udsigtssteder, som er perfekte til et heldagseventyr. Sejlturen tager en times tid fra Amalfi og kun 30 minutter, hvis du kommer fra Positano.

Only to be used for Scandinavian Traveler articles on sas.xx

Foto: Capri, Unsplash

Smag lokalt produceret Limoncello

Limoncello

Når du besøger Amalfikysten, skal du ubetinget smage den italienske citronlikør limoncello. Der er masser af limoncellosmagninger, man kan deltage i. Tag en slentretur i de smukke citronlunde, og smag på den lokalt producerede drik fremstillet af områdets saftige citroner.

Arkitektur i hjertet af Amalfi

Duomo di Amalfi

Den smukke arkitektur er en af de mange grunde til at besøge Amalfikysten – og en af de mest spektakulære seværdigheder er Amalfikatedralen Duomo di Amalfi på hovedpladsen Piazza del Duomo. I hjertet af Amalfi ligger den fantastisk smukke kirke, som kombinerer flere arkitektoniske stilarter, og som skal opleves, mens du er her.

En skjult strandperle

Spiaggia di Atrani

Tæt på Amalfi ligger den charmerende og så godt som ukendte landsby Atrani. Her er en vidunderlig strand klemt inde mellem smukke bjerge og historisk arkitektur. Landsbyen er en af Italiens allermindste, både hvad angår befolkning og udstrækning. Det er desuden forbløffende få turister, der finder frem til Atrani om sommeren, og det gør Spiaggia di Atrani til en rigtig perle på Amalfikysten.

OKTOBER 2022

Nervepirrende og vanskelig, men altid storslået. Det er ikke så underligt, at bilturen langs Amalfikysten af mange opfattes som den smukkeste i Europa.

Mange kan blive enige om, at Amalfikysten, syd for Napoli i det sydlige Italien, er et af de smukkeste og mest romantiske steder i Europa. De små pastelfarvede landsbyer er optaget på Unescos verdensarvsliste og blandt de mest fotograferede i Italien.

Vejen, der oprindeligt blev bygget af romerne, snor sig mellem små smukke landsbyer. Fra San Pietro til Vietri sul Mare; en strækning på 50 km, som tager godt to timer, men oplevelsen er størst, hvis man tager sig god tid. Udsigten er fantastisk, men vejen er til gengæld temmelig nervepirrende. Med en blanding af frygt og fryd kører vi langs den smalle, snoede vej, hvor der blot er en lav stenmur mellem os og havet 100 m under os.

Heldigvis er trafikken langsom, og efter nogle få kilometer har vi næsten vænnet os til vejen og trafikken, og vi kan nyde rejsen i fulde drag. Et godt råd er at tage den med ro og gøre stop, så ofte du kan – det kommer du ikke til at fortryde. Nyd udsigten, gå en tur i de små landsbyer, bestil en espresso, og spis en salat med mozzarella til frokost. Og glem ikke, at selve rejsen er målet.

Positano

Positano er den mest henrivende landsby på Amalfikysten med betagende, pastelfarvede huse, der følger klippernes formation. Kunstnere og forfattere fik øjnene op for landsbyen i starten af 1950'erne, og mange af dem ønskede at holde stedet hemmeligt. En af dem var nobelprismodtager John Steinbeck, som fandt hertil ved en tilfældighed i 1952 og skrev følgende i Harper's Bazaar: "Når du finder så smukt et sted som Positano, har du mest lyst til at holde det for dig selv. Du tænker: "Hvis jeg fortæller det videre, bliver stedet fyldt med turister, og de vil ødelægge det hele."

Det lykkedes ikke for Steinbeck at holde Positano hemmeligt, men landsbyen er forblevet intakt – nybyggeri er ikke tilladt, så byen med sine 3.500 indbyggere kan aldrig blive større.

Her er masser af atelierer, gallerier og designerbutikker i dag og små restauranter med en intim stemning. Antallet af hoteller, den smalle kystvej og manglen på parkeringspladser gør imidlertid, at der kun er plads til et begrænset antal af besøgende ad gangen.

Ristorante Bruno

Fortovsrestaurant med udsigt over stranden. Nyd en italiensk kartoffelsalat med ansjoser og kapers. Du betaler lige så meget for udsigten som for maden, men den er det hele værd. Læs mere her.

Hotel Casa Albertina

Nyd en fantastisk udsigt ud over havet især ved solnedgang. Book dit ophold her.

Praiano

Vi fortsætter turen til nabolandsbyen Praiano, der er en mere ukendt del af Amalfikysten – og en lille perle. Det minimalistiske luksushotel Casa Angelina er sprængt ind i klippen. Det er som at træde ind i en kæmpe flødeskumskage, hvor møbler, vægge, lofter og gulve er kridhvide. Det skaber en kontrast til den fantastiske udsigt med det klare blå hav og den blå himmel, hvilket er en oplevelse i sig selv. Her møder vi Annarita Aprea:

"Det var først, da jeg begyndte at arbejde her på hotellet for 10 år siden, at jeg opdagede Praianos uspolerede charme og ægthed. I modsætning til Positano og Amalfi, hvor der er så mange turister."

Aprea indrømmer, at hun ikke er så vild med at køre langs de snoede veje, men hun er stadig betaget af skønheden og de idylliske omgivelser.

"Jeg må tilstå, at jeg ofte siger til mig selv, hvor er jeg heldig at leve og arbejde her," fortæller hun smilende.

Der findes ikke mange sandstrande langs Amalfikysten. Derfor er der flere stedet bygget store betonmoler ud fra klipperne. Cala Gavitella Beach Club, som ejes af Casa Angelina Hotel, er en af de mest tiltalende. Her kan man bestille drikkevarer, en let frokost og is – og gå endelig ikke glip af specialiteten sorbetto al limone di Praiano, citronsorbet fra Praiano.

"Og så er det bare med at få sig en dukkert i det klare blå vand," siger Emar, som arbejder på Cala Gavitella.

At komme ned på stranden kan være noget af et vovestykke. Hotellets elevator tager dig halvvejs ned, hvorefter du må gå 200 trappetrin, cirka som en 10-etages bygning, inden du når havet. Hvis du får lyst til at gå op til landsbyen Praiano efter en svømmetur, er der 400 trappetrin derop. Det giver virkelig motion. Ellers kan du blive på hotellet og nyde udsigten ved svømmebassinet under citrontræernes skygge. Det er også dejligt.

Restaurant M'ama

En fiskerestaurant ved havet, hvor retterne i sig selv er små kunstværker. Læs mere her.

Casa Angelina

Et fantastisk designerhotel helt i hvidt med den bedste udsigt ud over Amalfikysten. Book dit ophold her.

Annarita Apreas 3 beste Praiano-tips

– Tag på en sejltur. Lej en lille båd, og sejl langsomt ned ad kysten. Udforsk nogle af de skjulte grotter, og nyd et lækkert måltid på en af de restauranter, som man kun kan komme til via havet som fx La Conca Del Sogno i den lillebitte Nerano Da Adolfo-bugt ved Laurito.

– Tilbring en eftermiddag i den gamle by Ravello, og se villaerne Villa Rufolo og Villa Cimbrone.

– Den bedste periode at besøge Amalfikysten er sidst i september og de to første uger af oktober. Middelhavet er stadig varmt, og priserne er lavere.

Only to be used for Scandinavian Traveler articles on sas.xx

Havnen i byen Amalfi, Foto: Unsplash

Amalfi

Strandene midt i Amalfi er overfyldte om sommeren, men det forfriskende og tillokkende krystalklare vand er dejligt at svømme i. I nærheden af havnen står en statue af Flavio Gioia, en af byens mest berømte sønner, som siges at have perfektioneret kompasset eller i det mindste forfinet den kinesiske opfindelse og bragt kompasset til Europa.

Nyd en let frokost på en af strandrestauranterne, gå derefter en tur rundt på det smukke torv med den pragtfulde domkirke, Duomo San Andrea, som rummer relikvier af apostlen Andreas.

På Piazza Duomo bestiller vi en cappuccino på den legendariske café Pansa Amalfi og får samtidig lidt historisk viden. På en klippe højt oppe over byen ligger et kapucinerkloster, som nu er et hotel. Legenden fortæller, at kapucinermunkene, som levede her i det 16. århundrede, var de første, der kom mælk i deres kaffe og skabte derved den drik, vi i dag kender som cappuccino.

Pasticceria Caffetteria Pansa

Denne vidunderlige familiedrevne café, som blev grundlagt i 1830, drives nu af femte generation. Nyd den “lokale kreation,” cappuccinoen. Læs mere her.

Ravello

Ikke så langt fra Amalfi ligger Ravello, en by af særlig interesse for svenske filmentusiaster. Den tilbagetrukne Hollywoodfilmstjerne Greta Garbo tog i 1938 et sabbatår for at rejse Europa rundt. I marts samme år afslørede New York Times, at hun var blevet set på Amalfikysten sammen med dirigenten og muligvis sin elsker Leopold Stokowski, som lige havde komponeret musikken til Walt Disneys tegnefilm Fantasia. Parret gemte sig i Villa Cimbrone højt oppe på en klippetop i udkanten af Ravello, 350 m over havet, med en pragtfuld have, pool og spektakulær udsigt.

I dag er Villa Cimbrone et af de smukkeste og mest eksklusive hoteller i Ravello. En mindeplade for divaen Garbo viser, at hendes besøg ikke er blevet glemt.

Den lille landsby har nok Amalfikystens mest fantastiske udsigter som bl.a. den mest berømte fra Villa Rufolo, en villa fra det 13. århundrede. Her blandt tusindvis af blomster og buskes dufte og farver blev den tyske komponent Richard Wagner så forelsket i dette landskab, at det gav ham inspiration til den fortryllende have i operaen Parsifal. Blandt andre berømtheder, som har søgt ro og skønhed her er Winston Churchill, Jackie Kennedy, Sophia Loren og Mick Jagger.

Villa Cimbrone

Hvis du har en velspækket pung, er dette hotel noget for dig. Book dit ophold her.

Vietri sul Mare

Vi tager tilbage til kysten i østlig retning og kommer til Vietri sul Mare, en by, som uløseligt hænger sammen med citroner. Ja, faktisk findes de overalt, i enhver form og størrelse – på vægmalerier, fliser, fade, i store kasser uden for fødevarebutikker og i bearbejdet form på flaske – som den italienske likør, limoncello.

Midt på hovedgaden, Via XXV Luglio, ligger Tresoli, en producent med sin helt gule butik, som ikke sælger andet end limoncello.

"Genopdagelsen af gamle smage og dufte udgør grundlaget for vores produkter," siger Antonio Gallo, som leder produktionen sammen med sin hustru Carmela Esposito.

Parret er begge ingeniører, som for to år siden investerede i virksomheden sammen med dens tidligere ejer Alfonso Trezza med henblik på at udvikle den klassiske italienske likør. I dag sælges deres varer i hele Italien.

Vietri sul Mare er med sine 8.000 indbyggere nok den største by på kysten, men den er praktisk talt forblevet ukendt i forhold til de mere berømte byer langs Amalfikysten, og CNN betegnede den for nylig som den "uopdagede Amalfikyst". En af de vigtigste grunde hertil er, at Vietri sul Mare aldrig har været afhængig af turismen som indtægtskilde. Den er mere kendt for sin produktion af keramik, som går helt tilbage til Romerriget. Den lille bymidte er fuld af butikker, som er indrettet med fliser og sælger keramik i alle former og størrelser. De er udsmykket med håndmalede motiver, ofte af (ja, du har nok gættet det) citroner. Et perfekt sted at afslutte en uforglemmelig rejse, og på trods af den allestedsnærværende frugt i byen, har vi ingen bittersøde minder med os fra Amalfikysten.

Dal Pescatore

Indgangen ligner en personaledør, og indretningen med gule plastikduge er ærlig talt temmelig grim. Men middagsgæsterne er alle italienere, og både maden og priserne er utroligt gode. Læs mere her.

SEPTEMBER 2022

Napoli er et paradis for dig, der elsker det gode i livet. Her er seks retter, du bør smage, når du er der.

I Napoli finder du essensen af det italienske køkken. Her blander man traditionel fattigmandskost med komplicerede og klassiske opskrifter. Smag på lækre gryderetter, der har simret i timevis, friske skaldyr, fantastisk bagværk og uimodståelig street food – og glem ikke de dygtige pizzabageres indbydende pizzaer med tomatsauce, der er lavet med saftige San Marzano-tomater.

Napolitansk pizza

Concettina ai Tre Santi

Der er 1500 pizzeriaer i Napoli, og den napolitanske pizza har siden 2017 været på Unescos verdensarvsliste. I Napoli er pizza på menuen så sikkert som ammen i kirken, og du bør forberede dig på, at du efter dit besøg er blevet lidt af en pizzasnob – de har nemlig nogle af de bedste pizzaer i verden. Mange af pizzabagerne har status som kendisser, og her i byen er det stort set umuligt at få en pizza, der ikke er lækker. I Napoli hersker der en stolthed over det umiddelbart simple erhverv, der har udviklet sig til en kunstform, hvor alle detaljer er blevet studeret nøje. Tre sikre valgmuligheder er Tre Santi, Gino Sorbilla og Fratelli Salvo.

Pasta alla genovese

Di Martino Seafront

Den klassiske pastasauce fra Genova og Napoli. Der er mange bud på, hvordan retten originalt kom til Napoli, men det var sandsynligvis kokke fra Genova, der bragte den sydpå i 1500-tallet. Alle familier har hver sin egen hemmelige opskrift på den typiske ragout, der er lavet med kalvekød og skal simre i mindst tre timer – men ofte meget længere. Du kan få pasta alla genovese på de fleste traditionelle trattoriaer, men det fås også på den moderne pastabar Seafront, der ligger i centrum af Napoli.

Le sfogliatelle

Attanasio

Disse små kager lokker med deres sprøde butterdej og lækre cremefyld – og så har de en lang historie bag sig. I 1200-tallet opfandt en nonne på Amalfikysten kagerne i Santa Rosa-klosteret (som i dag er ombygget til luksushotel). Le sfogliatelle kom dog først til Napoli i 1818, efter restauratøren Pasquale Pintauro fik fat på opskriften. Det gik hurtigt op for ham, at han havde fat i noget helt særligt og lavede derfor restauranten om til et bageri. Det er stadig muligt at spise sfogliatelle hos Pintauro på shopping-gaden via Toledo. En anden klassiker er Attanasio, der ligger lige bag ved hovedbanegården.

Cuoppo

Friggitoria Vomero

Cuoppo er napolitansk og betyder kræmmerhus. I Napoli bliver street food ofte serveret i et kræmmerhus, og udvalget byder på friturestegte grønsager, mozzarellaoste, arancini (fyldte risboller), polenta, pasta, kroketter og nogle steder fisk. Nogle siger, at fisk i cuoppo ikke er en napolitansk tradition – men det er lækkert alligevel. Man kan se, om det er en rigtig god cuoppo, hvis kræmmerhuset forbliver tørt og uden fedtpletter. Den friturestegte fastfood skal være rigtig varm og gyldenbrun, og så skal den spises stående. Man spiser typisk cuoppo som forret på byens mange pizzeriaer. Et pålideligt og historisk sted at spise cuoppo er Friggitoria Vomero.

Un caffè

Gran Caffé Gambrinus

At snuppe en espresso, eller som man siger i Italien: “un caffè”, er et helligt ritual – især i Napoli. Det sorte guld drypper langsomt ned i kopperne og stilles duftende og dampende på bardisken foran dig. I Napoli kan du også få “il caffè sospeso”, der direkte oversat betyder “den hængende kaffe”. Når en napolitaner er rigtig glad over noget og fejrer det med en kop kaffe, betaler han eller hun ikke bare for en enkelt kop, men også for kaffe til den næste gæst. Det er lidt som at byde hele verden på en kop kaffe og dele ens lykke, så den bliver dobbelt så stor. En klassiker er Gambrinus, der ligger lige ved Piazza del Plebiscito.

Babà

Pasticceria Scaturchio

I Napoli er denne svampeformede sukkerkage, der dyppes i spiritus, næsten hellig. Den er så hellig, at den er en del af hverdagen. Du må ikke tage det ilde op, men derimod bliv glad, hvis noget kalder dig en babà. Det betyder nemlig, at du er sød og rar ligesom kagen. Navnet Babà stammer fra Konstantinopel og henviser faktisk til Ali Baba. Efter et par omveje i Centraleuropa kom bagværket til Paris. Fra Paris kom il babà til Napoli med “i monsù” (kokke, der arbejdede for byens adelige familier i 1800-tallet). Il babà har ikke forladt Napoli siden. Et favoritbageri er Scaturchio, der ligger i det livlige kvarter Pignasecca.

Ønsker du at rejse endnu mere komfortabelt? Du kan altid opgradere din SAS-billet til næste rejseklasse. Den giver dig adgang til Fast Track, SAS Lounges, prioriteret boarding samt måltider og snacks ombord uden beregning.

Vil du se verden? Du kan flyve til mange af verdens lande med Scandinavian Airlines og vores partnere i SkyTeam. Vores destinationer

Altid inkluderet på din rejse til Napoli

Hos SAS er det vores mål at sikre, at vores kunder får en fornøjelig og behagelig rejse. Uanset hvilken billettype du har, så kan du altid nyde godt af visse af SAS’ kundefordele. Nem online check-in, kaffe og te ombord og brug af SAS App er altid inkluderet i din flyvning til Napoli.

Inkluderet i din rejseklasse: SAS Go SAS Plus SAS Business*
24-timers fortrydelsesret Ja Ja Ja
Håndbagage
Light

Ja*

Smart/Pro

1 x 8 kg

2 x 8 kg* 2 x 8 kg
Indchecket bagage
Light

Nej

Smart/Pro

1 x 23 kg

Smart

1 x 23 kg

Pro

2 x 23 kg

2 x 32 kg
Fast track** Nej Ja Ja
SAS Lounge** Kan tilføjes mod betaling Ja Ja
Mad og drikke
Langdistanceflyvninger til/fra Asien, Canada og USA:

Ja

Flyrejser inden for Skandinavien/Europa:

Kan forudbestilles

Ja Ja
WiFi Kan tilføjes mod betaling Kan tilføjes mod betaling Ja

*Fly til/fra Asien, Canada og USA **Når tilgængelig

EuroBonus giver dig mere af verden

Som medlem af vores loyalitetsprogram EuroBonus, kan du optjene point, når du flyver med os og vores partnere.