Fly til Nice

Der er masser af liv i Nice, og mellem de bløde sandstrande og fancy cocktailbarer finder du en masse at se og lave, for eksempel vandreture ved kysten, vandsportsaktiviteter og museumsbesøg. Gør dig klar til at opleve det bedste af det bedste ved Côte d’Azur.

*Obligatorisk information
Indtast en by, lufthavn eller land
Indtast en by, lufthavn eller land

Indtast en by, lufthavn eller land
Vælg en afrejsedato Vælg en returdato

Betal med:

SAS flyver til Nice i Frankrig fra/via Oslo, København eller Stockholm.

Vi flyver fra alle vores destinationer i Europa, USA (Atlanta, Boston, Chicago, Los Angeles, Miami, New York, San Francisco, Seattle og Washington D.C.), Canada (Toronto) og Asien (Bangkok og Tokyo).

Fordele ved din flyvning til Nice

Hvis du booker din billet i god tid her hos SAS, er chancen for at finde et godt tilbud endnu større. Hvis du vil have et overblik over alle SAS’ destinationer, så tag et kig på vores lavpriskalender. Som SAS-kunde får du altid 24-timers fortrydelsesret på alle bookinger. Hvis du ser et godt tilbud, kan du booke det med det samme og beslutte dig senere.

Rabatbilletter for børn

Oplev Frankrig med børnene. SAS tilbyder op til 90% rabat på børnebilletter, så det er mere overkommeligt at tage børnene med på din tur til Nice.

Fly til Nice, og se frem til en fransk strandferie

Frankrigs Côte d’Azur tiltrækker millioner af besøgende hvert år, og Nice er en af de mest populære byer på kysten. Med en luksuriøs overflod, masser af solskinstimer og den billedskønne placering ved Middelhavet bliver ferien i Nice uforglemmelig.

Når du ikke slentrer langs den franske riviera eller solbader på stranden, er du nok i gang med at suge den lokale kultur til dig på Musee Matisse eller beundre panoramaudsigten fra Slotsbakken.

Listen over ting at se og lave i Nice er lang, og der er noget for enhver.

Fly til <em>Nice</em>

Flyv med SAS til Nice Cote d’Azur lufthavn, så du ankommer veludhvilet og klar til at tage hul på ferien.

Nice Cote d’Azur lufthavn

Med kilometervis af kystlinje er Nice det perfekte sted til en strandferie. Nyd Middelhavet i denne solrige by. Hvis du har brug for lidt afslapning, er Nice det perfekte valg.

DECEMBER 2022

Stemningsfulde gåture, udsøgte drikkevarer, mindeværdige hoteller og dagsudflugter til Italien – Nice er den åbenlyse destination for den håbløse romantiker.

Fransk stemning

Chez Davia

Af de nyere og lidt mere trendy restauranter på den franske riviera er Chez Davia en favorit. Den skiller sig ud som stedet med den absolut lækreste mad kombineret med en uovertruffen fransk stemning. Gå ikke glip af deres barbajuan – friteret ravioli fra Monaco – eller den fortræffelige pâtes au pistou.

Frokost ved kajen

Lou Bantry

Gå ud mod den farvestrålende kaj – Port Lympia – og fortsæt til Villefranche-sur-mer (hvis man ikke orker at gå, kan man også tage toget eller bus nr. 100), og afslut med en frokost på Lou Bantry ved kajen. Det er betagende at sidde så tæt på det azurblå vand. Husene, der spejler sig i vandet, er ikke alene smukke – de beskytter ofte mod vinden i de køligere måneder, så man kan nyde en gang moules frites ved havet hele året.

Historisk hotel

Hotel Negresco

Langs strandpromenaden Promenade des Anglais troner Nices stolthed Negresco som en flødeskumskage. Det traditionsrige hotel er et af Frankrigs mest statelige, hvor alverdens berømtheder har haft deres gang det seneste århundrede. Nyd en prangende aperitif i baren, og hvis flere skulle have fået samme idé, finder man et stenkast borte det lidt mere moderne Hotel Amour, hvor det heller ikke skorter på romantikken.

Folkeliv på Rue Bonaparte

Comptoir Central Électrique

Nyd folkelivet på Rue Bonaparte. I havnekvarteret lige bag det eventyrlige Garibalditorv ligger denne gågade, som både egner sig til en romantisk morgenmad og en aften i byen. Husene er holdt i lyse pasteller, og hver anden person, du møder, har en baguette under armen. Sørg for at tage en drink på Comptoir Central Électrique i det honningfarvede solnedgangsskær, som er helt magisk netop i denne gade. Hvis du er heldig, er det en af de aftener, hvor der er levende musik på gadehjørnet.

Bjergudsigt

La Favorita

Det tager kun en time at køre til Italien i bil. Langt fra strandene finder man byen Apricale, som næsten er på vej ud over en klippe. I Apricale ligger restauranten La Favorita, som er en omvej værd, ikke mindst på grund af bjergudsigten. Her serveres liguriske specialiteter efter en fastlagt menu. Forvent god foccacia, ravioli med smør og salvie og et stort fad med grillet kød.

Italiensk piazza

Magiargè

Tag toget til Bordighera, og følg citrontræerne op til toppen og den ældre bydel Bordighera Alta, hvor du kan nyde en skøn middag på Magiargè i Bordighera Alta. Vinkortet er lokalt, og stemningen på udeserveringen er alt, hvad man kan ønske sig af.

Kunstnernes favorit

La Colombe d’Or

Mindre end en time fra Nice ligger Saint-Paul-de-Vence, hvor alle kunstnere kom i starten af 1900-tallet. Særligt på restauranten og hotellet La Colombe d’Or, hvor de betalte for mad og husly med deres egen kunst. Restauranten har bevaret charmen og er traditionel og rustik – men med et glamourøst klientel. Nogle af kunstnerne var Picasso og Matisse, og menuen siges at være den samme som dengang. Efter frokosten kan du gå en tur forbi kunstmuseet Fondation Maeght, som har værker af bl.a. Miró og Chagall.

APRIL 2022

På en tur til Frankrig er et besøg på et lokalt marked et must, og Nice har mange gode med alt fra loppefund til frugt og grønt.

Nutidens indkøbsvaner i Frankrig er præget af supermarkeder, indkøbskæder og netbutikker lige som andre steder i verden, men lokalmarkederne trives stadig i bedste velgående. Hvem kan modstå glæden ved at købe frisk fisk hos markedets fiskehandler, hjemmelavet ost og pålæg eller økologiske grøntsager, der dyrkes inden for 30 km's afstand.

I Frankrig er markedet mere end blot et indkøbssted. Det er her, folk mødes, socialiserer, går tur og oser. Og for den besøgende er der ikke nogen bedre måde at friske sit fransk op på end at tage derhen, hvor de lokale mødes. Folk i Nice er generelt venligere end i storbyen Paris og er glade for at sludre og give deres besyv med – selv over for fremmede.

Når du har fået købt ind, kan du sætte dig på en café og kigge på markedet, mens du nyder et glas rosévin. Markederne ved Cours Saleya og Liberation er omringet af populære restauranter, barer og caféer. Du kan også tage dine indkøb med ned på stranden ved Promenade des Anglais, i parken Promenade du Promenade eller Parc de la Colline du Chateau (Slotsbakken) oven over den gamle bydel, og få dig en uforglemmelig picnicudsigt.

Weekenden er helt sikkert det bedste tidspunkt at gå på marked, men i Nice er der et marked alle ugens dage.

Spændende historisk bymidte

Cours Saleya

Det farverige markedsområde med de stribede markiser ved Cours Saleya består af flere forskellige markeder – et blomstermarked, et marked med frugt og grøntsager samt et med boder, der sælger alt fra cremede oste, lokale svampe og oliven til typiske souvenirs som duftposer med lavendel, sæber og keramik. På dette marked vrimler det med mennesker, især i weekenden er der mange turister. Gør ophold ved Theresa for en Nicoise Socca, en lokal pandekagespecialitet lavet af kikærtemel, eller kig på livet fra en af de mange caféer og restauranter langs boderne.

Tirsdag-lørdag, kl. 7.00–13.00. Åbent til midnat i juli og august.

Only to be used for Scandinavian Traveler articles on sas.xx

Foto: Cours Saleya, iStock

Luksuriøse lopper

Brocante Saleya

Om mandagen giver Brocante Saleya mulighed for at ose, når de fleste andre markeder er lukket. Loppemarkedet med antikviteter og samleobjekter indtager torvet, når Cours Saleya-markedet ikke afholdes i den historiske bymidte i Nice. Tingene er måske lidt dyre, men ingen har noget imod høfligt at forhandle om prisen, og hvem ved, måske du finder lige den antikke mormorlampe, du går og leder efter.

Mandag kl. 7.00–13.00.

Loppemarked ved havnen

Marché aux Puces

Dette marked, der hedder Puces, er dedikeret til genbrug eller “brocante”, som franskmændene siger. Her er sjovt at ose rundt blandt de små klynger af antikvitetsforretninger, som breder sig ud over fortovet med stande, der bugner af usædvanlige genstande og antikviteter. Det lille samfund af antikvitetshandlere drikker måske kaffe, når du ankommer, men de er altid villige til at besvare spørgsmål og få en snak.

Tirsdag–søndag, kl. 10.00–18.00.

Bogmarked ved paladset

Place du Palais Market

Nice har inspireret mange forfattere. Fordyb dig i det litterære Nice ved at besøge bogmarkedet på Place du Palais de Justice i den gamle bydel, som er åbent hver lørdag. Bare hold styr på, hvilken lørdag i måneden det er, når udvalget skifter – fra antikke bøger, postkort og plader til kunst og kunsthåndværk. Her kan du bruge mange timer på at gennemse ægte sjældenheder, eller botanisere blandt fine gamle postkort til at sende hjem til dine kære. Og mens du er der, må du ikke gå glip af at beundre det smukke palads, der dominerer pladsen.

Åbningstider: 07.00–17.00. Antikke bøger: Første og tredje lørdag i hver måned. Postkort og optegnelser: Fjerde lørdag i hver måned. Kunst og håndværk: Anden og femte lørdag i hver måned.

Lokalt præg

Marché de la Libération

Gid man kunne tage på Libération hver dag! Det er her beboerne i Nice går på marked. Boderne samler sig omkring Place Charles de Gaulle, men breder sig langs Avenue Malausséna og Rue Raibert. Der er også et overdækket marked Cité Marchande Docks de La Riviera på Rue Raibert med en osteforretning, et bageri og et sted, hvor man kan købe "triperie" (kallun), hvis det kan friste nogen. Tag sporvognen i nordlig retning fra bymidten, og stå af ved stoppestedet Liberation, som sætter dig af midt i myldret i nærheden af Brasserie Le Gambetta.

Tirsdag–søndag, kl. 8.00–12.30.

Ønsker du at rejse endnu mere komfortabelt? Du kan altid opgradere din SAS-billet til næste rejseklasse. Den giver dig adgang til Fast Track, SAS Lounges, prioriteret boarding samt måltider og snacks ombord uden beregning.

Vil du se verden? Du kan flyve til mange af verdens lande med Scandinavian Airlines og vores partnere i SkyTeam. Vores destinationer

Altid inkluderet på din rejse til Nice

Hos SAS bestræber vi os på at sikre, at vores kunder får en afslappende og behagelig rejse. Du får altid visse fordele, når du flyver med SAS. Uanset hvilken billettype du har, får du nem online check-in, kaffe og te ombord og adgang til SAS App.

Inkluderet i din rejseklasse: SAS Go SAS Plus SAS Business*
24-timers fortrydelsesret Ja Ja Ja
Håndbagage
Light

Ja*

Smart/Pro

1 x 8 kg

2 x 8 kg* 2 x 8 kg
Indchecket bagage
Light

Nej

Smart/Pro

1 x 23 kg

Smart

1 x 23 kg

Pro

2 x 23 kg

2 x 32 kg
Fast track** Nej Ja Ja
SAS Lounge** Kan tilføjes mod betaling Ja Ja
Mad og drikke
Langdistanceflyvninger til/fra Asien, Canada og USA:

Ja

Flyrejser inden for Skandinavien/Europa:

Kan forudbestilles

Ja Ja
WiFi Kan tilføjes mod betaling Kan tilføjes mod betaling Ja

*Fly til/fra Asien, Canada og USA **Når tilgængelig

EuroBonus giver dig mere af verden

Som medlem af vores loyalitetsprogram EuroBonus, kan du optjene point, når du flyver med os og vores partnere.