Hvis dit fly er forsinket
Hvis dit fly er forsinket, underretter vi dig så hurtigt som muligt via e-mail eller sms samt i SAS-appen. Hvis du allerede er i luften, tager vi os af dig.
Dine rettigheder i tilfælde af en forsinkelse
Hvis dit fly er forsinket med mere end to timer, har du ret til måltider og ikke-alkoholiske drikkevarer, alt afhængigt af ventetiden. Du skal blot huske at beholde alle dine kvitteringer.
Hvis du har brug for indkvartering på grund af en forsinkelse, har du ret til at overnatte på et hotel til en rimelig pris samt godtgørelse for transport mellem lufthavnen og hotellet. Husk at gemme alle kvitteringer.
Hvis du kommer for sent til et tilslutningsfly på grund af en forsinkelse, vil SAS ombooke dig til det næste tilgængelige fly uden ekstra omkostninger.
Du er berettiget til en fuld refusion af din ubrugte billet, hvis dit fly er forsinket med mere end fem timer, og du beslutter dig for ikke at rejse. Hvis du vælger at annullere din booking og anmode om en refusion for din flyvning, vil du ikke være berettiget til kompensation i forbindelse med forsinkelsen, herunder måltider, drikkevarer eller indkvartering.
Søg om kompensation – udgifter forbundet med forsinkelse/aflysning