Fly til Dublin
Besøgende i Irland tiltrækkes ofte af Dublins eklektiske mix af kultur og historie. Glæd dig til at lytte til livemusik fra bar til bar i kvarteret Temple, spise smagfulde gryderetter og blive imponeret af det ene slot efter det andet.
SAS flyver til Dublin i Irland fra/via Oslo, København eller Stockholm.
Vi flyver fra alle vores destinationer i Europa, USA (Atlanta, Boston, Chicago, Los Angeles, Miami, New York, San Francisco, Seattle og Washington D.C.), Canada (Toronto) og Asien (Bangkok, Tokyo og Shanghai).
Fordele ved din flyvning til Dublin
Book din rejse hos SAS i god tid, så finder du sandsynligvis billigere flybilletter. Hvis du vil have et overblik over alle vores destinationer, kan du tage et kig på vores lavpriskalender. Alle SAS-kunder får 24-timers fortrydelsesret på alle bookinger. Hvis du finder et godt tilbud, så book straks – planlæg senere.
- Lufthavn: Dublin lufthavn (DUB)
- Valuta: Euro
- Tidszone: WET: UTC +0/WEST: UTC +1
- Officielt sprog: Irsk
Rabatbilletter for børn
Oplev Dublin med børnene. SAS tilbyder op til 90% rabat på børnebilletter, så det er mere overkommeligt at tage børnene med på din ferie til Dublin.
Fly til Dublin, og glæd dig til en irsk storbyferie
Dublin er en lille storby, som gør indtryk. Barerne holder længe åbent, der er et livligt musikmiljø og masser af store grønne områder. Du må ikke gå glip af Irlands hovedstad.
Når du ikke drikker en Guinness på berømte Storehouse eller danser natten lang i Temple Bar, beundrer du måske den gotiske arkitektur ved Dublin Castle eller strækker benene i Phoenix Park.
Listen over ting at lave i Dublin er lang, og der er noget for enhver.
Flyv med SAS til Dublin lufthavn, så du ankommer veludhvilet og klar til at tage hul på ferien.
Oplev Dublin med børnene, og besøg nogle af byens naturlige skønheder. I Phoenix Park kan du cykle, kigge på hjorte og varme dig med en god kop te i parkens lille tehus. Efter en gåtur kan du besøge Dublin Zoo, der også ligger i parken.
JANUAR 2024
Du vil kunne lide Dublin. Det kan alle med de hyggelige pubber med irsk musik og Guinness, nye spændende restauranter og utrolige historiske steder – alt sammen i en by med en særlig ny energi. Læs videre for at få mere at vide om de hotteste madsteder, og hvor du får den bedste øl.
Dublin er en by, der betyder noget forskelligt for forskellige slags af rejsende. For nogle er den porten til resten af Irland og en chance for at opleve irsk historie. For andre er den en livlig europæisk storby med en spændende madscene og traditionel irsk musik. I de seneste år har dele af byen genopfundet sig selv og givet historiske kvarterer, traditionel mad, drikke, kunst og kultur ny energi.
Men mange besøger Dublin for at opleve de historiske dele af byen, der ikke har ændret sig meget i løbet af årene. Fra vikinger til museer, kirker og katedraler, musik og litteratur samt de indbydende traditionelle pubber på nærmest hvert gadehjørne. Uanset om det er første stop på en tur rundt i landet eller en weekenddestination, er Dublin altid et godt valg.
Kulturelle steder, du ikke må gå glip af i Dublin
Til litteraturelskere
Museum of Literature Ireland (MoLI)
Et must for alle, der er interesserede i Dublins litterære side. MoLI har fået sit navn efter karakteren Molly Bloom fra James Joyces Ulysses. MoLI ligger i et par georgianske bygninger på St Stephen’s Green og har skiftende udstillinger med irske bøger og historiefortællinger, både nye og gamle, samt sjældne objekter fra National Library, for eksempel den allerførste udgave af Ulysses.
Lær om irsk historie
Kilmainham Gaol
Dette museum anses som en af de bedste turistdestinationer i Irland. Det ligger samme sted som det fængsel, hvor mange irske revolutionære sad til fange og blev henrettet. En guidet tur i fængslet fører dig gennem hændelserne under Påskeopstanden i 1916 men vækker også andre vigtige begivenheder fra Irlands historie til live. Billetterne ryger hurtigt, så husk, at du kan booke 28 dage i forvejen.
Den sorte øl
Guinness Storehouse
Det er svært at besøge Dublin uden at tilbringe noget tid med Guinness. De lokale har forskellige holdninger til, hvor den sorte drik smager bedst, men intet slår dét at opleve den ægte vare på en rundvisning i Guinness Storehouse. Det ligger ved St. James’s Gate-bryggeriet, hvor man kan dufte stoutfremstillingen i gaderne udenfor. Med i entréen følger en pint i Gravity Bar, der byder på panoramaudsigt over centrum af byen.
Dublins bedste mad og drikke
Fornemt og lokalt
Spitalfields
I hjertet af Liberties finder du Spitalfields, en fin pub og restaurant med elegante træpaneler og en menu fuld af lokale irske ingredienser som oksekød, ost og grøntsager. Det er det perfekte sted til en særlig middag i det historiske kvarter. Menuen udskiftes regelmæssigt, men signaturretten er Cock-a-Leekie Pie, en lækker kyllingetærte, som to personer kan dele.
Her lytter musikere til irsk musik
The Cobblestone
Hvis du slår smut i Dublin, rammer du med sikkerhed en pub, der byder på traditionel musik hver aften. Men The Cobblestone i Smithfield er den ægte vare, hvor musikerne selv går hen, når de vil lytte til autentisk irsk musik. Den er elsket af lokale og af stamgæster, men musikfans fra hele verden bydes varmt velkommen her med fantastisk betjening fra bartenderne.
Til fiskespisere
Fish Shop
Når man kigger på menuerne i Dublin, kan man godt glemme, at byen ligger ved havet. Fisk og skaldyr får ikke altid den opmærksomhed, det fortjener, men hos Fish Shop finder du indbagt lokalfanget fisk samt muslinger og østers, der serveres helt uformelt. Hver ret på menuen tilberedes enkelt, så fangstens kvalitet kan skinne igennem.
Indkvartering
Varmt og venligt
Brooks Hotel
Med en misundelsesværdig adresse lige ved Grafton Street har det familieejede Brooks Hotel en varm atmosfære, venligt personale og enkle, elegante værelser. Brooks kombinerer faciliteterne fra et større boutiquehotel med personligheden og charmen fra et mindre indkvarteringssted og er det perfekte udgangspunkt, hvis man vil opleve byen til fods.
Elegant georgiansk byhus
The Dean
The Dean ligger i et stilfuldt renoveret georgiansk byhus, og Camden Streets restauranter og barer ligger blot en kort gåtur væk. Elegante værelser, en tagterrassebar og fitness- og wellnessklubben skaber liv på hotellet og gør det til et godt valg for dem, der elsker at feste.
Ønsker du at rejse endnu mere komfortabelt? Du kan altid opgradere din SAS-billet til næste rejseklasse. Den giver dig adgang til Fast Track, SAS Lounges, prioriteret boarding samt måltider og snacks ombord uden beregning.
Vil du se verden? Du kan flyve til mange af verdens lande med Scandinavian Airlines og vores partnere i SkyTeam. Vores destinationer
Altid inkluderet på din rejse til Dublin
Her hos SAS bestræber vi os på, at vores kunder får en afslappende og behagelig rejse fra start til slut. Uanset hvilken billettype du har, så kan du altid nyde godt af visse af SAS’ kundefordele. Nem online check-in, kaffe og te ombord og brug af SAS App er altid inkluderet i din flyvning til Dublin.
Inkluderet i din rejseklasse: | SAS Go | SAS Plus | SAS Business* |
---|---|---|---|
24-timers fortrydelsesret | Ja | Ja | Ja |
Håndbagage | LightJa* Smart/Pro1 x 8 kg |
2 x 8 kg* | 2 x 8 kg |
Indchecket bagage | LightNej Smart/Pro1 x 23 kg |
Smart1 x 23 kg Pro2 x 23 kg |
2 x 32 kg |
Fast track** | Nej | Ja | Ja |
SAS Lounge** | Kan tilføjes mod betaling | Ja | Ja |
Mad og drikke | Langdistanceflyvninger til/fra Asien, Canada og USA:Ja Flyrejser inden for Skandinavien/Europa:Kan forudbestilles |
Ja | Ja |
WiFi | Kan tilføjes mod betaling | Kan tilføjes mod betaling | Ja |
*Fly til/fra Asien, Canada og USA **Når tilgængelig
EuroBonus giver dig mere af verden
Som medlem af vores loyalitetsprogram EuroBonus, kan du optjene point, når du flyver med os og vores partnere.