Helbredsmæssige tilstande
Hvis du har en sygdom, er fysisk svækket eller tager medicin, er det en god idé at konsultere din læge, før du booker din rejse. Og i tilfælde af visse sygdomme kan du være nødt til at underrette os og indhente lægefaglig godkendelse.
Du skal muligvis udfylde en formular med helbredsoplysninger (MEDIF), hvis du:
Er i de sidste stadier af din graviditet
Har brug for medicinsk ilt eller andet medicinsk udstyr ombord
Rejser for at modtage medicinsk behandling
Har en ustabil sygdom
For nylig har været syg, skadet, indlagt eller er blevet opereret
Hvis du har brug for at rejse med en MEDIF-formular, er det bedst at have den med i din håndbagage. Bemærk, at du skal uploade din udfyldte MEDIF-formular for at blive godkendt af SAS, før du tager afsted, hvilket kan tage op til 7 dage.
Vi sender dig en e-mail for at informere dig om, at din MEDIF-formular er blevet godkendt og føjet til din booking.
Gravide passagerer
Du kan flyve med os under det meste af din graviditet, men der er nogle begrænsninger. Det er også en god idé at tjekke, hvad din forsikringsudbyder dækker, inden du rejser.
Gravid med ét barn
Mellem 4 og 2 uger før termin må du kun flyve på flyvninger på mindre end 4 timer, og du skal have en lægeerklæring for at blive godkendt af SAS.
Af sikkerhedsmæssige årsager må du ikke flyve med os fra 2 uger før termin.
Gravid med tvillinger, trillinger eller flere
Mellem 12 og 8 uger før termin må du kun flyve på flyvninger på mindre end 4 timer, og du skal have en lægeerklæring for at blive godkendt af SAS.
Af sikkerhedsmæssige årsager må du ikke flyve med os fra 8 uger før termin.
Bemærk, at hvis du rejser med et af vores partnerflyselskaber, kan der gælde andre regler.
Sådan uploader du din udfyldte MEDIF-formular eller lægeerklæring
Når din læge har udfyldt og underskrevet din MEDIF-formular eller din lægeerklæring, skal du blot uploade den under Mine bookinger
Bemærk, at det kan tage op til 7 dage for SAS at godkende din formular eller din erklæring.
At flyve med medicinsk ilt
Hvis du har brug for medicinsk ilt under din flyvning, skal du give os besked på forhånd, så vi kan sørge for det. Du kan også tage dine egne iltbeholdere eller din egen koncentrator (POC) med ombord. Husk, at du skal udfylde en MEDIF-formular for at blive godkendt af SAS.
Medbring din egen ilt
Du kan medbringe dine egne iltbeholdere eller POC’er gratis ved at tilføje dem til din booking mindst 48 timer før afgang
Iltbeholdere må ikke veje mere end 5 kg eller være større end 115 cm, og de skal være stødsikre. Bemærk, at flydende ilt ikke er tilladt.
Hvis du rejser med en POC, skal SAS godkende modellen.
Medbring nok opladede batterier, da vi ikke kan garantere strømforsyning til opladning af batterier ombord. Dine batterier skal også kunne holde i mindst 150 % af flyrejsens varighed.
Bestilling af ilt hos SAS
SAS leverer medicinsk ilt mod betaling af et gebyr, som varierer afhængigt af din flyrejses længde.
Bestil mindst 48 timer før afgang.
Denne tjeneste er kun tilgængelig på flyvninger, der udføres af SAS.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille ilt, skal du blot kontakte os
Alvorlig sygdom
Hvis du har en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, der kan påvirke din evne til at rejse, eller hvis du er blevet opereret eller har været i medicinsk behandling inden for 7 dage før afgang, skal du udfylde en MEDIF-formular for at blive godkendt af SAS.