LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    Rejse med børn eller kæledyr/dyr

    Rejse med børn eller kæledyr/dyr

    Opdag verden sammen med hele familien. Hos SAS byder vi alle rejsende velkommen – små og store, firbenede og tobenede. Vigtige informationer, hvis du rejser med børn eller kæledyr/dyr.

    Rejse med dyr

    Tag din bedste ven med ombord. Hunde og katte er altid velkomne i kabinen hos SAS.

    • Hvis du ønsker at tage et kæledyr med på flyrejsen, skal du reservere plads senest 24 timer, efter du har reserveret din flybillet. Ring til SAS Sales & Service.

    • Når du rejser med dit kæledyr i kabinen, anses buret/tasken for at være din håndbagage, og du kan derfor ikke bringe yderligere håndbagage med ombord.

    • Hunde og katte kan ledsage dig i kabinen (undtagen på SAS Business til USA og Asien). Andre kæledyr/dyr skal rejse i lastrummet.

    • Hvis du ønsker at medbringe en kattekilling eller hundehvalp, skal den være mindst otte uger gammel. For rejser med en kattekilling, som er under 14 uger gammel, skal du have en dyrlægeerklæring, som angiver, at killingen er godkendt til transport.

    • Kæledyr er ikke tilladt på charterfly med SAS.
    • Et bur kan indeholde mere end ét dyr ved rejser i lastrummet. Til transport i kabinen må et bur indeholde to katte eller hunde, så længe buret kan anbringes under sædet foran dig og ikke vejer over 8 kg.

    • Ved transport i kabinen skal dyr forblive i buret under hele flyvningen.

    • Sørg for at have burets mål parat , når du reserverer din billet. På den måde er det lettere for os at se, om der er plads til buret på det fly, som du ønsker. Du vil blive informeret om sædetilgængelighed i løbet af 24 timer (hverdage).
      • Maks. 40 x 25 x 23 cm (længde x bredde x højde) 
      • Maks. samlet vægt 8 kg  (kæledyr og bur)

    • Hos SAS betaler du altid et fast gebyr pr. bur og rute for kæledyr i kabinen:
      • Indenrigs 390 DKK/425 NOK/470 SEK/50 EUR/65 USD
      • Skandinavien, Europa og Tyrkiet: 540 DKK/590 NOK/650 SEK/70 EUR/90 USD
      • USA og Asien: 770 DKK/835 NOK/890 SEK/95 EUR/130 USD
         
    • Afgifter for transport af et dyr i lasten per bur og fly:
      •  Indenrigs 500 DKK/580 NOK/620 SEK/67 EUR/85 USD
      • Skandinavien, Europa og Tyrkiet: 650 DKK/750 NOK/800 SEK/87 EUR/100 USD
      • USA og Asien: 900 DKK/1000 NOK/1000 SEK/110 EUR/140 USD

    • Ledsagerhunde eller andre servicedyr (f.eks. nødhjælpshunde) rejser gratis i kabinen med SAS.

    • Andre lande kan have andre betingelser for medbringelse af dyr eller kæledyr. Du bør derfor undersøge dette, inden du reserverer din billet, f.eks. ved at spørge ambassaden for det land som du skal besøge. 

    • Hvis du skal fortsætte din rejse med et andet luftfartsselskab eller en af vores partnere (et codeshare), kan andre regler gøre sig gældende.

    • Husk at have de korrekte dokumenter, som bekræfter dit kæledyrs helbred, til indrejse og rejse gennem alle landene under flyrejsen. Dit kæledyr bør så vidt muligt have en mikrochip eller tatovering, samt et dyrepas til rejse inden for eller til EU. 

    • Du skal udfylde et dokument, inden du rejser med dyr (undtagen for indenrigsfly i Sverige, Norge og Danmark).  
    Når dyr transporteres i kabinen, skal de forblive i buret under hele flyvningen.
    • Ingen kæledyr eller dyr kan transporteres som indchecket bagage eller i lastrummet på SAS-flyvninger med flytyperne AT7, AT8, CR9 eller CRJ i perioden 15. jun.-15. aug. 2017.

    • Ingen kæledyr eller dyr kan transporteres som indchecket bagage eller i lastrummet på SAS-flyvninger, der afgår fra Athen (Grækenland) til Skandinavien i perioden 15. jun.-15. aug. 2017.
      • Desuden kan ingen kæledyr eller dyr transporteres i kabinen, som indchecket bagage eller ilastrummet på SAS-flyvninger, der afgår fra Grækenland til Skandinavien i perioden 15. jun.-15. aug. 2017.

    • På alle SAS-flyvninger til eller fra Storbritannien, Irland, Hong Kong eller Dubai skal kæledyr og dyr sendes i lastrummet og kan ikke transporteres som indchecket bagage eller i kabinen (undtagen ledsagerdyr). Kontakt Trust Forwarding for yderligere informationer

    • På alle SAS-flyvninger til Island kræves en importlicens til enhver transport af kæledyr eller dyr.

    • Kontakt SAS Sales & Service telefonisk for yderligere informationer.


    Uledsagede børn

    Sommerferie ved et strandresort eller en længe ventet familiesammenkomst? Selv små rejsende er sommetider nødt til at flyve alene. Med vores service for uledsagede børn er et barn, som flyver alene, i sikre hænder både før, under og efter flyrejsen. 

     

    • SAS tilbyder en service for uledsagede børn i alderen 5-18 år på indenrigsfly og for børn op til 15 år på andre fly (men ikke ved rejser medSAS Ungdomsbilletter). 

    • Børn i alderen 5-11 år skal have vores service for uledsagede børn hvis de rejser alene. Hvis de rejser med en anden person, som er mindst 16 år gammel, f.eks. en søskende, behøver du ikke bestille servicen for uledsagede børn. For børn i alderen 12-18 år er servicen for uledsagede børn altid valgfri. 

    • Du bedes reservere dit barns rejse i god tid inden afgang for at være sikker på at få et sæde:
      • Ved rejse inden for Skandinavien og Europa kan du reservere online
      • Ved rejse til andre dele af verden kan du bestille denne service telefonisk gennem SAS Sales & Service.
    • Dit barn vil blive hjulpet gennem sikkerhedskontrollen, til gaten og ombord på flyet. I kabinen vil vores personale hjælpe dit barn med at finde sit sæde, og de vil være til rådighed under hele flyvningen. Barnet vil også blive tilbudt noget lækkert fra vores menu. Ved landing vil dit barn få hjælp til at forlade flyet. 

    • Vores personale vil møde dit barn ved flyet, tage sig af eventuel bagage og hjælpe ham eller hende gennem told- og paskontrollen. Derefter kan du eller den person, som du har bemyndiget skriftligt, (se nedenfor) møde dit barn. 

    • Vi tager et ekstra gebyr for servicen for uledsagede børn:
      • For indenrigsrejser er gebyret 350 DKK/NOK/SEK/30 EUR per barn og for enkeltrejse.
      • I Skandinavien er gebyret 450 DKK/NOK/SEK
      • Fra Skandinavien og Finland til Europa/Interkontinentale flyrejser er gebyret 450 DKK/NOK/SEK/50 EUR/70 USD per barn for enkeltrejse.
      • For rejser fra et andet land til Skandinavien eller rejser med en af vores partnere kan andre gebyrer være gældende.
    • Vi kan tilbyde assistance ved fly til/fra SAS-destinationer i Asien og USA. Hvis barnet skal fortsætte rejsen med et andet luftfartsselskab, er den særlige assistance imidlertid ikke til rådighed.
    • For børn i alderen 12-16 år, som rejser alene uden assistance, kræves samtykke fra begge indehavere af forældremyndigheden.

    • Hvis du er indehaver af forældremyndigheden, skal du altid udfylde et dokument med råd vedrørende håndtering, som indeholder barnets personlige oplysninger, rute og navn på den person, som møder barnet ved ankomsten. Dokumentet skal være underskrevet af forælderen/værgen. Dokumentet kan fås hos vores personale i lufthavnen, men vi anbefaler, at du udfylder det på forhånd.
    * handling-advice-unaccompanied-minor.pdf
    Dokument for uledsagede børn

    • Du hjælper dit barn med at checke ind og aflevere bagage i lufthavnen. Ved check-in skal du altid fremvise et gyldigt ID, og du skal vente i lufthavnen, indtil flyet er afgået.

    • I henhold til EU-bestemmelser må kun den person, som rejser og er i besiddelse af et boardingkort, komme igennem sikkerhedskontrollen og ind i transitområdet. Hvis dit barn rejser inden for Sverige, kan du dog ledsage dit barn hele vejen til gaten. Kontakt vores lufthavnspersonale, så hjælper de dig med glæde.   

    • Den person, som møder barnet ved ankomsten, skal altid være i besiddelse af et gyldigt ID.

    • I tilfælde af en forsinkelse eller andre uforudsete situationer vil vi altid være ved dit barns side og holde dig, forælderen, underrettet. Dit barn vil aldrig blive overladt uden opsyn. Hvis der inden afgang er nogen som helst usikkerhed om, hvorvidt det er muligt at lande ved destinationen på grund af dårligt vejr eller andre ekstraordinære forhold, kan vi ikke tillade uledsagede børn på flyvningen.


    Rejse, når du er gravid

    Hvis du venter barn, er du velkommen til at flyve med SAS under størstedelen af din graviditet. Men mod slutningen af din graviditet er der grænser både for din skyld og for dit barns skyld. Her er en oversigt over, hvordan det fungerer.

    • Vi anbefaler, at du spørger dit forsikringsselskab om, hvordan din forsikring gælder med hensyn til at flyve under en graviditet. 

    • Hvis du er nødt til at føje et spædbarn til reservationen, efter du allerede har købt din billet, eller foretage en navneændring, bedes du kontakte SAS Sales & Service telefonisk.

    • Hvis du flyver med en af vores partnere, kan andre regler være gældende.

    Hvis du er gravid med ét barn

    Op til 4 uger før forventet termin Ingen restriktioner
    Fra 4 til 2 uger før forventet termin Rejsetiden må ikke overstige 4 timer. Du skal udfylde et certifikat, ikke mere end 10 dage gammel, og sende det til SAS, og SAS Medical Department skal godkende din rejse.
    Download certifikat
    Mindre end 2 uger før forventet termin Af hensyn til din og dit barns sikkerhed vil du ikke få lov til at flyve med os

    Hvis du er gravid med tvillinger, trillinger eller flere

    Op til 12 uger før forventet termin Ingen restriktioner
    Fra 12 til 8 uger før forventet termin Rejsetiden må ikke overstige 4 timer. Du skal udfylde et certifikat, ikke mere end 10 dage gammel, og sende det til SAS, og SAS Medical Department skal godkende din rejse.
    Download certifikat
    Mindre end 8 uger før forventet termin Af hensyn til din og dit barns sikkerhed vil du ikke få lov til at flyve med os


    Rejse med spædbørn

    Nogle mennesker har mere til gode at opleve i verden end andre. Vi byder de mindste rejsende varmt velkommen hos SAS. Nyttige informationer, hvis du rejser med spædbørn.

    • Hos SAS anses et barn for at være et spædbarn, hvis det er mindst 7 dage gammelt, men under 2 år gammelt.

    • Når du flyver med dit spædbarn, skal han eller hun sidde på dit skød.

    • Hvis du ønsker at reservere et sæde til dit spædbarn, skal du betale samme pris som for et barn mellem 2 og 11 år. Hvis du gør det, skal du medbringe din egen autostol, hvor du fastspænder barnet. For at reservere skal du ringe til SAS Sales & Service.
       
    • Hvis du rejser med to spædbørn, kan du have et barn på dit skød og et barn i et sæde ved siden af dig. Du skal reservere et sæde til et af børnene og betale samme pris som for et barn mellem 2 og 11 år. Hvis du gør det, skal du medbringe din egen autostol, hvor du fastspænder barnet.

    • Hvis du rejser sammen med et spædbarn, som på udrejsetidspunktet endnu ikke er fyldt 2 år, men på hjemrejsetidspunktet er fyldt 2 år, så skal du reservere en børnebillet.
    • Vugge: Du kan bestille en vugge til SAS -fly til/fra Asien og USA.
      • Dit barn må ikke være ældre end 9 måneder og veje  højst 11 kg  for at bruge en vugge. Vuggen er 72 cm lang. 
      • Vuggen er gratis, og du kan bestille den, når du bestiller din billet. Hvis du har reserveret din billet online, bedes du ringe til SAS Sales & Service. Husk at have dit reservationsnummer parat. 
      • Der er et begrænset antal vugger til rådighed for hvert fly.
         
    • Bagage for dit barn: Dit spædbarn kan rejse med et styk indchecket bagage, som højst vejer 23 kg (maks. størrelse: 115 cm), undtagen på rejser på  SAS Go Light. Håndbagage er ikke inkluderet  for dit spædbarn.

    • Klapvogn til dit barn: Hvis du rejser med et spædbarn, kan du medbringe en sammenklappelig klapvogn/barnevogn uden beregning. Det gælder også, når du rejser på SAS Go Light. Mere om specialbagage

    • Autostol til dit barn: En autostol betragtes som et stykke bagage og kan checkes ind som normalt. Mere om specialbagage

    • Babymad ombord på flyet: Du har lov til at medbringe så meget babymad (f.eks. mælkeerstatning og babymad på glas) og særlig diætkost, som du har brug for til flyrejsen.

    • Bestilling af babymad: Når du flyver på SAS Plus inden for Europa og på alle rejseklasser til resten af verden, kan du bestille et babymåltid til dit spædbarn. 
      • Måltider til spædbørn består af mælkeerstatning (soya semp), glas med fisk eller kød og grøntsager samt frugtpuré.
      • Du skal bestille mindst 24 timer før afgang. Hvis du har reserveret dit fly online, bedes du ringe til SAS Sales & Service. Husk at have dit reservationsnummer tilgængeligt. Mere om mad og drikke ombord

    • Bleskift og pusleborde: Alle vores fly har et puslebord på mindst et af toiletterne.

    • Legetøj ombord: Vi har legetøj og spil passende til dit barns alder for at gøre dit barns rejse sjovere. 

    • Reservation af rejse før barnet er født: Hvis du booker et fly med SAS eller Widerøe, før barnet er født, skal du bagefter angive barnets navn og fødselsdato i reservationen. Ring til SAS Sales & Service. 


    Rejse med børn på 2-11 år

    En rigtig rejsende starter til tiden. SAS-fly tilbyder underholdning og måltider ombord for at gøre din flyrejse til en dejlig oplevelse for dig og dit barn.

    • Hos SAS  betragtes  en person på mellem 2 og 11 år (endnu ikke fyldt 12 år) som et barn. Et barn kan flyve med en anden person, som er mindst 16 år gammel. Et barn kan også flyve som et uledsaget barn

    • Hvis dit barn rejser med en person på 16 år eller derover, kan barnet få en børnerabat.

    • Hvis dit barn er under 2 år på det udgående fly, men 2 år gammel eller derover på returrejsen, bedes du reservere via SAS Sales & Service telefonisk.
    • Bagage: Børn i alderen 2 år og derover har samme mængde tilladt bagage som en voksen. Antallet af tasker, og hvor meget de må veje, afhænger af billettypen, som dit barn flyver på.

    • Klapvogne: Klapvogne betragtes som indchecket bagage. Hvis barnet også har sin egen taske, vil der blive opkrævet et gebyr for overvægt. 

    • Autostol til børn: En autostol betragtes som et stykke bagage og kan checkes ind som normalt. Mere om specialbagage

    • Børnemåltider ombord: Når du flyver med SAS Plus på flyrejser længere end 90 minutter inden for Europa og i alle rejseklasser til resten af verden, kan du bestille et børnemåltid til dit barn. 
      • Morgenmad er det samme for børn og voksne. Derfor kan børnemåltider kun bestilles på fly, som afgår efter kl. 9.00 lokal tid.
      • Vi kan tilbyde et særligt måltid, hvis dit barn har allergi. Sig det til os, når du reserverer din billet, så vil vi fortælle dig mere. 
      • Du skal bestille mindst 24 timer før afgang. Hvis du har reserveret dit fly online, bedes du ringe til SAS Sales & Service. Husk at have dit reservationsnummer parat. Mere om mad og drikkevarer ombord
         
    • Legetøj ombord: Vi har legetøj og spil til at gøre dit barns rejse sjovere. Børn, som rejser til/fra Asien eller USA, får en lille pose slik. Små børn får altid en lille gave, som passer til deres alder.

    • Underholdning ombord: Hvert sæde på SAS-fly til/fra Asien og USA har sin egen videoskærm. Der er et stort udvalg af film, musikkanaler, eventyr og videospil til at underholde dit barn.


    Børnerabatter

    Hos SAS kan vi lide tanken om, at rejser begynder tidligt i livet. Derfor tilbyder vi børnerabatter for at gøre det mere overkommeligt at rejse med børn.

    • Spædbørn (0-23 måneder) rejser uden beregning eller med 90 % rabat på prisen for en billet, afhængigt af destinationen. Dette gælder, når barnet sidder på dit skød under flyvningen (ikke eget sæde). 

    • Børn i alderen 2-11, som rejser med en person over 16 år, får en rabat på op til 25 %. Rabattens størrelse afhænger af destinationen, prisen og bookingklasse. 

    • Bemærk, at der ikke er børnerabatter på visse særpriser fra/til USA. 

    • Børn i alderen 2–11 får også store rabatter på bonusrejser: Op til 25-50 % hos mange af vores partnere. 

    • Børnerabatter gælder for billetpriser eksklusive afgifter og gebyrer.

    EuroBonus for børn

    SAS anses for det prisoverkommelige valg uanset alder. Så børn og unge kan blive SAS EuroBonus-medlemmer og optjene point på deres flyrejser.

    • Som et EuroBonus-medlem optjener dit barn point og kan bruge dem til bonusrejser, hotelindkvartering og andre tilbud. 

    • Hvis dit barn har optjent en bonusrejse, kan han eller hun få store rabatter. (Glem ikke at oplyse dit barns alder, når du booker et fly). Følgende luftfartsselskaber tilbyder børnerabatter på bonusrejser:
      • SAS
      • Widerøe

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik