Rejse med dyr

Om at rejse med dit kæledyr

Hos SAS byder vi alle rejsende velkommen – firbenede og tobenede. Her er nogle vigtige informationer, hvis du rejser med dyr.

Opdag verden sammen med hele familien. Hos SAS byder vi alle rejsende velkommen – firbenede og tobenede. Vigtige informationer, hvis du rejser med dyr.

Tag din bedste ven med ombord. Hunde og katte er altid velkomne i kabinen hos SAS.

  • Hvis du ønsker at medbringe et kæledyr på flyet, enten i kabinen eller i lastrummet, skal du reservere plads til det inden for 24 timer, efter du har booket din flybillet, ved at kontakte SAS Sales & Service (husk at have burets dimensioner ved hånden, når du ringer). Du vil blive underrettet i løbet af højst 24 timer, hvis vi kan imødekomme din anmodning.

  • Du skal udfylde et dokument, inden du rejser med dyr (undtagen for indenrigsfly i Sverige, Norge og Danmark).

  • Kun hunde og katte kan ledsage dig i kabinen (undtagen på SAS Business, hvor ingen kæledyr eller dyr er tilladt). Andre kæledyr/dyr skal rejse i lastrummet.

  • Hvis du ønsker at medbringe en kattekilling eller hundehvalp, skal den være mindst otte uger gammel. Hvis den er under 14 uger gammel, skal du have en dyrlægeerklæring, som angiver, at den er godkendt til lufttransport.

  • Kæledyr eller dyr er ikke tilladt på charterfly med SAS.

  • Ledsagerhunde eller andre ledsagerdyr (f.eks. nødhjælpshunde) rejser altid gratis i kabinen med SAS. Du kan medbringe ét ledsagerdyr per person.

  • Husk at have de korrekte dokumenter, som bekræfter dit kæledyrs helbred, til indrejse og rejse gennem alle landene under flyrejsen. Dit kæledyr bør så vidt muligt have en mikrochip eller tatovering, samt et dyrepas til rejse inden for eller til EU.

  • Forskellige lande har forskellige betingelser for medbringelse af dyr eller kæledyr i deres område. Du skal derfor undersøge denne information, inden du booker din billet, ved enten at spørge ambassaden eller ved at se hjemmesiden for det land, som du skal besøge.

  • Hvis du skal fortsætte din rejse med et andet luftfartsselskab, kan andre regler gøre sig gældende. Du kan finde information vedrørende dette på de respektive flyselskabers hjemmesider.