Bagage til spædbørn og børn

Her er nogle nyttige informationer om tilladt bagage, klapvogne og autostole, når du rejser med spædbørn og børn.

Når du rejser med et spædbarn eller barn, kan du gratis checke én barnevogn eller klapvogn og én autostol eller ét barnesæde ind ud over den bagage, der er inkluderet i din billet.

Detaljeret information

Håndbagage

Indchecket bagage

  • Når du rejser med SAS Go (gælder ikke på SAS Go Light), SAS Plus og SAS Business, må du medbringe ét stykke indchecket bagage på maks. 23 kg med en samlet størrelse på maks. 158 cm. (længde + bredde + højde).

  • Hvis spædbarnets bagage overstiger den bagage, som er inkluderet i din billet, skal du tilkøbe ekstra bagage.

Barnevogn/klapvogn
  • Du kan gratis medbringe en barnevogn/klapvogn som indchecket bagage i tillæg til den bagage, der er inkluderet i din billet. Dette gælder også SAS Go Light-billetter. En barnevogn/klapvogn må ikke veje mere end 23 kg.

Autostol/barnesæde
  • Du kan gratis medbringe én autostol eller ét barnesæde som indchecket bagage ud over den bagage, der er inkluderet i din billet. Dette gælder også SAS Go Light-billetter.

  • Hvis du har booket et sæde til et spædbarn, kan du uden beregning medbringe en autostol ombord.

  • Hvis du gerne vil have, at dit spædbarn under to år sidder i en autostol ombord, skal du booke en børnebillet. Barnesædet vil blive fastgjort til sædet ved siden af dit. Det kan enten vende forud eller bagud. Kontakt SAS Customer Service for at reservere et sæde til en autostol.

Håndbagage

For børn er håndbagage inkluderet i billetten. Det afhænger af billettypen, hvor meget bagage det er.

Indchecket bagage

Børn kan medbringe samme mængde indchecket bagage som voksne. Det afhænger af billettypen, hvor meget bagage det er.

Barnevogn/klapvogn

Du kan gratis medbringe en barnevogn/klapvogn som indchecket bagage i tillæg til den bagage, der er inkluderet i din billet. Dette gælder også SAS Go Light-billetter. En barnevogn/klapvogn må ikke veje mere end 23 kg.

Autostol/barnesæde

Du kan gratis medbringe én autostol eller ét barnesæde som indchecket bagage ud over den bagage, der er inkluderet i din billet. Dette gælder også SAS Go Light-billetter.

Barnevogne/klapvogne, som er i to dele, skal pakkes i to dele.

Når du checker en klapvogn (maks. 23 kg) og/eller en autostol ind, skal du bruge en plastikpose eller en egnet hård transporttaske til at beskytte den. Vi anbefaler, at du bruger en hård transporttaske for at undgå eventuelle skader. Der må ikke pakkes andet i den samme plastikpose/transporttaske.

Stedet for check-in og afhentning af klapvogne og autostole afhænger af lufthavnen. I nogle lufthavne checkes de ind ved den samme bag drop/check-in skranke som anden bagage. I nogle lufthavne skal du aflevere dem ved en skranke for specialbagage. Spørg i lufthavnen.

Du kan i lufthavnen hente en plastikpose til at beskytte bagagen. Posen er gratis, hvis du rejser på SAS Plus eller SAS Business, eller hvis du er EuroBonus Guld- eller Diamantmedlem. Hvis ikke, kan den købes ved check-in-skranken. Bemærk, at denne pose er beregnet til at beskytte din bagage mod støv og snavs, men ikke mod fysisk skade.