LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    Pas og visum

    Pas og visum på din rejse

    Vi hjælper dig med at forberede dig på din rejse så godt som muligt. Du bedes læse nedenstående information, som beskriver, hvad du skal huske med hensyn til pas og visa, når du rejser til andre egne af verden. Du kan læse mere om pas og id-kort hos de lokale myndigheder. 

    VIGTIGE OPLYSNINGER OM ULEDSAGEDE BØRN: Hvis du er forælder til eller juridisk værge for et uledsaget barn, skal du altid fremvise et gyldigt id-kort ved check-in uanset destinationen. 

    USA

    SAS holder forbindelsen med hele USA – fra kyst til kyst. Her er nogle få ting, som du skal være ekstra opmærksom på, når du rejser til USA – eller via USA (i transit).

    • Vigtigt at huske inden din rejse til USA:
      • Dit pas
      • Din reservation og adresse for din første nat i USA
      • Din rejseautorisation (ESTA)
      • Din check-in 
      • Din bagage
         
    • Når du ankommer til USA: I henhold til programmet vedrørende besøg i USA skal alle passagerer, som rejser til USA, have taget fingeraftryk og taget deres foto ved ankomsten. 

    Dit pas

    • Når du rejser til eller gennem USA, skal du bruge et maskinlæsbart biometrisk pas, som er gyldigt under hele dit ophold i USA. Et biometrisk pas har et særligt symbol på forsiden af passet og er en mere sikker type pas med en indlagt elektronisk chip.

    Den amerikanske instans Transportation Security Administration (TSA) kræver, at du oplyser dit fulde navn, din fødselsdato og dit køn med henblik på screening af en overvågningsliste jf. paragraf 49 U.S.C. artikel 114 i Intelligence Reform and Terrorism Prevention Act of 2004 og 49 C.F.R punkt 1540 og 1560. Du kan også oplyse dit Redress-nummer, hvis relevant. Undladelse af at oplyse fulde navn, fødselsdato og køn kan medføre afvisning af transport eller myndigheders afvisning af adgang til boardingområdet. TSA kan dele de oplysninger, som du afgiver, med politiet eller sikkerhedsmyndigheder eller andre under deres angivne system vedrørende informationsdeling. Du kan læse mere om TSA's fortrolighedspolitikker eller gennemgå systemet vedrørende informationsdeling og vurdering af indvirkning på privatlivet på TSA's hjemmeside.

     

    • Hvis du ikke har et biometrisk pas, eller hvis du planlægger at være der mere end 90 dage, skal du indhente et amerikansk visum, før du rejser.

    Din reservation og adresse for din første nat i USA

    • Oplysningerne i din booking – navn inklusive mellemnavn samt køn og fødselsdato – skal svare til oplysningerne i dit pas.

    • Oplysningerne skal være anført i din booking senest 72 timer før afgang, ellers kan du blive nægtet adgang til flyet. Husk, at det er dit personlige ansvar at give SAS oplysningerne i tide. 

    • For bookinger foretaget mindre end 72 timer før afgang skal du tilvejebringe de personlige oplysninger beskrevet ovenfor, når du booker.

    • Du skal senest oplyse din adresse for din første nat i USA til SAS ved check-in. Det gælder også, hvis du rejser via USA (i transit). Du kan anføre disse oplysninger, når du foretager din booking, for at spare tid i lufthavnen. Hvis du er amerikansk statsborger eller har et green card, behøver du ikke oplyse en adresse. 

    Hvis du har ansøgt de amerikanske myndigheder om et Redress-nummer (for eksempel hvis du har haft gentagne problemer med at få godkendelse til et boardingkort), skal du anføre dette nummer sammen med dine personlige oplysninger.

    Hvis du er amerikansk statsborger, som flyver med et amerikansk luftfartsselskab og har ansøgt om og fået et Known Traveler Number, kan du indtaste det her


    Din rejseautorisation (ESTA)

    • Skandinavien er dækket af aftalen om visumfritagelse. Det betyder, at du ikke skal bruge et visum for at rejse til USA, men du skal have en rejseautorisation (ESTA). Det gælder også, hvis du rejser via USA (i transit). Ansøgning om rejseautorisation (ESTA)
       
    • Hvis du har et visum, behøver du ikke søge om ESTA. 

    Her er en liste over lande omfattet af aftalen om visumfritagelse, hvor du skal have en godkendt ESTA-rejseautorisation for at komme ind.

    Andorra Irland Monaco Slovenien
    Australien Island Holland Spanien
    Belgien Italien New Zealand Storbritannien
    Brunei Japan Norge Sverige
    Danmark Letland Portugal Sydkorea
    Estland Liechtenstein San Marino Tjekkiet
    Finland Litauen Schweiz Tyskland
    Frankrig Luxembourg Singapore Ungarn
    Grækenland Malta Slovakiet Østrig
    • Oplysningerne i din booking – navn inklusive mellemnavn, samt køn og fødselsdato – skal svare til dem i dit pas. 

    • Ansøgningen om en rejseautorisation skal foretages på ESTA-hjemmesidenmindst 72 timer før afgang. I de fleste tilfælde bliver din ansøgning behandlet med det samme, og du modtager svar i løbet af nogle få sekunder, selvom det kan vare længere.

    • Som passager er det dit ansvar at indsende en ansøgning til ESTA og få den godkendt. Sørg for at udfylde ansøgningen omhyggeligt, så alle pasoplysninger er korrekte.

    • Ved check-in vil det blive kontrolleret, at du har et ESTA, baseret på de oplysninger, der læses elektronisk fra dit pas. 

    • Du kan ikke gå om bord på et fly til USA, hvis du ikke har et visum eller et godkendt ESTA.

    • Et godkendt ESTA er gyldigt i 2 år og for gentagne rejser til USA. Hvis du fornyr dit pas, skal du søge om et nyt ESTA. Hver ansøgning om ESTA koster $ 14.


    Din check-in

    • Du kan checke ind online, på din mobil eller i SAS Self Service-automaterne

    • Hvis du skal rejse fra Stockholm til USA, kan du checke ind og få dine bagagemærker ved en SAS Self Service-automat. Du skal derefter aflevere din bagage ved en af de bemandede skranker mærket SAS bag drop. 

    • Medbring altid en udskrift af den billet, som du modtog via e-mail. Du skal også medbringe denne udskrift, hvis du fortsætter til USA og på din hjemrejse. 

    Din bagage

    Hvis du rejser til, fra eller via USA, er der nogle få ting, som du skal være opmærksom på med hensyn til din bagage.

    • Du må ikke låse din taske. Hvis din taske er låst og brydes op af myndighederne, får du ingen kompensation for eventuelle skader. Hvis du ønsker at låse din taske, anbefaler vi, at du bruger en TSA-lås , som er godkendt af de amerikanske myndigheder.

    • Undgå at medbringe farlige genstande i din bagage, da det er strafbart i henhold til amerikansk lovgivning.

    I henhold til amerikansk lovgivning er det forbudt at medbringe farlige genstande i håndbagage eller i kabinen. En overtrædelse kan medføre fængselsstraf på fem år og bøder på $ 250.000 eller derover (49 U.S.C. 5124).

    Farlige genstande omfatter:  

    • eksplosive genstande
    • komprimerede gasser
    • brandbare væsker og stoffer
    • oxiderende midler
    • giftstoffer
    • ætsende og radioaktive stoffer

    Eksempler: Maling, lightervæske, fyrværkeri, tåregas, ilttanke og radiofarmaceutiske stoffer. Undtagelser gives for mindre mængder medicin og toiletartikler (op til i alt 1.985 gram) i indchecket bagage og visse former for tobak i håndbagage. Læs mere på de amerikanske luftfartsmyndigheders hjemmeside


    Canada

    Canada introducerer et nyt indrejsekrav, Electronic Travel Authorization (ETA), for visumfritagede udenlandske statsborgere, der rejser til eller igennem Canada via luftfart. Undtagelser omfatter amerikanske statsborgere og rejsende med et gyldigt visum.

    Ansøg om eTA senest 72 timer før din flyafgang. eTA er gyldigt i maks. 5 år, eller indtil dit pas udløber. For at sikre at du kan komme med dit fly til Canada, skal du medbringe passet, du brugte til at ansøge om din ETA, da ETA er elektronisk forbundet med det. Alle passagerer er selv ansvarlige for, at de er registrerede igennem eTA. Få mere at vide, og ansøg

    Europa

    Prag, Paris, Barcelona. Se det bedste af Europa – vi vil hjælpe dig med at forstå terminologien vedrørende pas og identitetskort.


    Rejse i de nordiske lande

    • Som nordisk statsborger behøver du ikke have et pas med dig på rejser inden for de nordiske lande (Sverige, Finland, Danmark, Norge inklusive Svalbard og Island). Du skal imidlertid altid være i stand til at bekræfte din identitet på anmodning. 
       

    Schengen-lande

    • Individuelle grænsekontroller er nu blevet afskaffet for rejse mellem Schengen-lande. Du skal imidlertid stadig have et pas eller det nye nationale identitetskort, da de er de eneste dokumenter, som bekræfter dit statsborgerskab. 

    Schengen-lande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Holland, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Schweiz.

     

    • Undtagelser indenfor Schengen-lande: Myndighederne i Letland og Estland kræver pas eller nationalt identitetskort både ved ankomst og afrejse. Når du rejser fra Frankrig, skal du fremvise et gyldigt identitetskort eller pas ved afrejse.

    Lande uden for Schengen-området

    • Hvis du rejser til en destination uden for Schengen-området, vil du altid blive bedt om at vise dit pas ved check-in, og før du går om bord på flyet.

    • På SAS-flyvninger til/fra Danmark og lande uden for Schengen-området skal du oplyse personlig information som fødselsdato, statsborgerskab, pasnummer m.v., når du checker ind online eller i lufthavnen.

    Rejsende børn

    • Uanset deres alder skal børn have deres eget pas, som bekræfter deres nationalitet. Det gælder også, hvis de rejser sammen med en voksen. 

    • Hvis du er forælder til eller juridisk værge for et uledsaget barn, skal du altid fremvise et gyldigt identitetsdokument ved check-in uanset destinationen. 

    Storbritannien

    Oplev det summende liv i de britiske storbyer og billedskønne landsbyer i det frodige, grønne landskab. Vi har samlet nogle vigtige påmindelser inden din rejse til Storbritannien.

    • Britiske myndigheder kræver, at alle luftfartsselskaber skal indsende APIS (Advance Passenger Information) for alle passagerer, som rejser mellem Skandinavien og Storbritannien. 

    • Oplysninger fra dit pas skal angives ved check-in. Hav dit pas parat, når du checker ind online, ved en automat eller ved en skranke.

    • Hvis du checker ind på din mobil, finder registrering af pas sted, når du checker din bagage ind. Hvis du kun rejser med håndbagage, skal du registrere dine pasoplysninger ved en SAS Self Service-automat i lufthavnen.
    • Hvis du rejser til/fra Storbritannien eller Irland, må din bagage ikke veje over 32 kg. Bagage, som vejer over 32 kg, skal sendes som luftfragt.

    • Rejse med dyr: Kun førerhunde og andre ledsagerhunde er tilladte i kabinen på rejser til/fra Storbritannien og Irland. Andre dyr er ikke tilladt i hverken kabinen eller lastrummet. Men du kan sende dit kæledyr som luftfragt.


    Rusland

    Fornem tidens historiske gang i Rusland. Inden du rejser fra, inden for og gennem Rusland, skal du gennemgå en yderligere pas- og visumkontrol. Vi gør også opmærksom på de yderligere passageroplysninger, som kræves, når du booker din billet. 


    Pas og visum

    • Du skal have sørget for dit visum inden afrejse til Rusland. Du kan ikke søge om visum ved ankomsten til Rusland. 

    • Inden afrejse skal du sikre dig, at du har følgende: 
      • Du skal have et gyldigt pas, som er 100% intakt og indeholder et pasfoto 
      • Dit visum skal være gyldigt, den dag du rejser til Rusland, og det skal være indsat i et gyldigt pas
      • Køn, fødselsdato og pasnummer skal være korrekt angivet på dit visum
      • Dit visum kan bruges mere end én gang 
      • Du skal have rejseforsikring (krævet for borgere fra Schengen-lande og Israel)
      • Bevis for HIV-test (gælder, hvis du ansøger om et visum for mere end tre måneder)
         
    • Hvis du skal indkvarteres privat i Rusland, skal du have en officiel privat indbydelse, udstedt af den lokale pas- og visuminstans (OVIR).

    • Hvis du skal bo på hotel, kan hotellet arrangere en invitation.

    • Visumkrav gælder for rejser til eller gennem Rusland. Hvis et visum udstedes med en forkert rejsedato, kan du blive nægtet rejse til Rusland med SAS. 

    Hvis du rejser til Hviderusland via Moskva, skal du generelt have et russisk transitvisum. Læs mere på den russiske ambassades hjemmeside


    Yderligere oplysninger om din booking

    • For rejser til, fra, inden for og gennem Rusland skal du tilvejebringe yderligere passageroplysninger i din booking senest 24 timer før afgang. Du skal oplyse:
      • Dit fulde navn: fornavn, mellemnavn, efternavn
      • Køn
      • Fødselsdato
      • Type identitetsdokument, f.eks. pas 
      • Identitetsdokumentsnummer, f.eks. pasnummer 
      • Nationalitet 
         
    • Som passager er det dit ansvar at give SAS disse oplysninger i tide. Hvis du ikke har angivet disse oplysninger, da du bookede din billet, skal du kontakte dit rejsebureau eller registrere dine oplysninger her

    • Hvis du booker din rejse mindre end 24 timer før afgang, skal du angive disse oplysninger, når du booker.

    Øvrige verden

    Lad ikke grænser stoppe dig – opdag verden med SAS. Vi ønsker at minde dig om, at når du rejser til lande uden for Schengen-området, skal du medbringe de nødvendige dokumenter til indrejse i de enkelte lande. 

    • Eksempler på påkrævede dokumenter: 
      • Pas
      • Visum
      • Electronic Travel Authority (når du rejser til Australien)
      • Udrejsetilladelse
      • Vaccinationskort 
         
    • Kontakt de enkelte landes ambassade for at få yderligere oplysninger inden din rejse.
       


    Rejse til Kina

    For internationale fly skal du sørge for, at du har de påkrævede dokumenter for indrejse til de pågældende lande, som du rejser til. De skal kontrollere dit statsborgerskab. Disse dokumenter kan omfatte:

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik