SAS bruger cookies til at forbedre din oplevelse og for at gøre dit besøg på vores hjemmeside så godt som muligt. Visse cookies er teknisk nødvendige for at hjemmesiden skal fungere, og er derfor altid aktiverede. Vi bruger også cookies til at kunne analysere dine interesser baseret på søgninger og anden adfærd under dit besøg på hjemmesiden.
Ved at klikke ”Jeg accepterer” giver du samtykke til alle vores cookies. Vær opmærksom på, at din oplevelse kan blive påvirket, hvis du vælger ikke at acceptere alle cookies, samt at områder og funktionalitet på hjemmesiden eventuelt ikke vil fungere korrekt.
I Cookieindstillinger kan du give et kontrolleret samtykke. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du ændrer dine indstillinger i vores Cookiepolitik.
Hvert land har sine egne regler for besøgende af forskellige nationaliteter. Derfor anbefaler vi, at du før afgang undersøger indrejsebestemmelserne i det land, du planlægger at besøge.
Sørg for, at du har alle nødvendige rejsedokumenter før afgang. Hvis du har brug for yderligere information, skal du kontakte dine lokale myndigheder eller det pågældende lands ambassade.
Børn skal have deres eget pas, som bekræfter deres nationalitet – uanset alder – hvis de rejser uden for Schengen. Det gælder også, når de rejser sammen med en voksen.
Hvis du er forælder til eller juridisk værge for et uledsaget barn, skal du altid fremvise et gyldigt identitetsdokument ved check-in uanset destinationen.
Flere regeringsmyndigheder kræver, at luftfartsselskaberne indsamler Advanced Passenger Information (APIS) fra alle passagerer før afrejse.
Du skal oplyse følgende:
Du kan registrere Advanced Passenger Information via Mine bookinger.
Algeriet, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Cuba, Haiti, Indien, Indonesien, Japan, Mexico, New Zealand, Panama, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Sydkorea, Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, USA, Ukraine, Vietnam og Svalbard.
Nordiske statsborgere behøver ikke have et pas med sig på rejser inden for de nordiske lande – med undtagelse af Svalbard og Island. Du skal imidlertid altid være i stand til at bekræfte din identitet på anmodning.
Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Holland, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Schweiz.
Der er ikke individuel sikkerhedskontrol ved grænserne mellem Schengen-landene. Du skal dog stadig medbringe det nationale ID-kort eller dit pas for om nødvendigt at bevise dit statsborgerskab. I Letland, Estland og Frankrig skal du fremvise et pas eller nationalt ID-kort, når du ankommer og rejser ud.
Schengen-aftalen regulerer den fri bevægelighed inden for de europæiske medlemslande. Det betyder, at der ikke længere er almindelig grænsekontrol. Personer, der rejser inden for Schengen-området (inklusive børn og spædbørn), skal dog altid kunne bevise deres identitet med et nationalt ID-kort eller pas.
Du skal vise dit pas, når du checker ind og boarder flyet, når du rejser til et land uden for Schengen-området. På SAS-flyvninger mellem Danmark og lande uden for Schengen-området skal du afgive personlige oplysninger inklusive fødselsdato, statsborgerskab, pasnummer m.v., når du checker ind.
Hvis du rejser til/fra Storbritannien eller Irland, må din bagage ikke veje mere end 32 kg. Bagage, der vejer mere end dette, skal sendes som luftfragt.
Kun førerhunde og andre ledsagerhunde er tilladte i kabinen på rejser til/fra Storbritannien. Dyr er ikke tilladt i lastrummet, men du kan sende dit kæledyr som luftfragt.
Du skal have et gyldigt visum ved indrejse i Den Russiske Føderation, selv hvis du kun er på gennemrejse. Du skal have et visum på forhånd, da du ikke kan ansøge om visum, når du ankommer til Rusland. Besøg den russiske ambassades website for yderligere detaljer.
Ved alle flyvninger til/fra Rusland og flyvninger over russisk territorium skal du oplyse ekstra passageroplysninger i din booking senest 24 timer før afgang. Som rejsende er du ansvarlig for at give SAS disse oplysninger i tide. Kontakt dit rejsebureau, eller registrer dine oplysninger her.
Der gælder særlige regler, når du rejser til, fra eller via USA. Sørg for at udfylde al nødvendig information anført nedenfor, og at dit pas er gyldigt i mindst seks måneder efter din planlagte returdato.
Advance Passenger Information (APIS)
Den amerikanske regerings “Secure Flight”-program kræver, at luftfartsselskaberne skal indsamle specifikke informationer om alle passagerer, der rejser til, fra eller via USA. Dette er kendt som Advance Passenger Information (APIS) og omfatter køn, fødselsdato og for- og efternavn, præcist som anført i dit pas.
APIS-detaljerne for dig selv og alle andre inkluderet i din booking, skal være oplyst senest 72 timer før afgang, ellers kan du blive nægtet adgang til flyet. For bookinger foretaget mindre end 72 timer før afgang, skal du angive APIS-oplysningerne, når du booker din flyrejse.
Hvis du har et Redress-kontrolnummer, skal du angive det sammen med dine personlige oplysninger.
Indbyggere i lande, som er en del af aftalen om visumfritagelse, må rejse til USA uden visum. De skal dog have en supplerende rejseautorisation (ESTA). Uden en ESTA-rejseautorisation vil de ikke få lov til at boarde deres fly til USA. Dette gælder også, hvis du blot rejser via USA. Information om lande, som kræver en ESTA
Som rejsende er det dit ansvar at ansøge om en ESTA-forhåndsgodkendelse og at få den godkendt. ESTA-godkendelser gives ofte for en periode på to år, eller indtil ansøgerens pas udløber.
Du skal oplyse adressen på indkvarteringen den første nat i USA (undtagen amerikanske statsborgere og Green Card-indehavere) senest ved check-in – selv hvis du kun rejser gennem USA på vej til et andet land. For at spare tid i lufthavnen kan du angive disse oplysninger i Mine Bookinger, når du udfylder APIS.
Den amerikanske instans Transportation Security Administration (TSA) kræver, at du oplyser dit fulde navn, din fødselsdato og dit køn med henblik på screening af en overvågningsliste jf. paragraf 49 U.S.C. artikel 114 i Intelligence Reform and Terrorism Prevention Act of 2004 og 49 C.F.R punkt 1540 og 1560. Du kan også oplyse dit Redress-nummer, hvis relevant. Manglende oplysning af fulde navn, fødselsdato og køn kan medføre afvisning af transport eller myndigheders afvisning af adgang til boardingområdet. TSA kan dele de oplysninger, som du afgiver, med politiet eller sikkerhedsmyndigheder eller andre under deres angivne system vedrørende informationsdeling. Du kan læse mere om TSA’s fortrolighedspolitikker eller gennemgå systemet vedrørende informationsdeling og vurdering af indvirkning på privatlivet på TSA’s hjemmeside.
Electronic Travel Authorization (eTA) er påkrævet for visumfritagede, udenlandske statsborgere, der rejser til eller via Canada med fly. Amerikanske statsborgere og rejsende med et gyldigt visum er undtaget.
Ved rejser til Kina eller Japan gælder visse adgangsbestemmelser.
De lokale myndigheder kræver, at flyselskaber indsamler Advance Passenger Information (APIS) om alle passagerer. Du kan registrere denne information via Mine bookinger eller ved check-in.
Det kan være nødvendigt at ansøge om et visum. Den type visum, du ansøger om, afhænger af dit opholds længde, dit pas og formålet med din rejse.
Du får den mest præcise information hos dine lokale myndigheder eller hos det pågældende lands ambassade.
Når du rejser til Kina, skal du sørge for, at dit pas er gyldigt i mindst seks måneder efter din planlagte hjemrejsedato.
Fra den 1. oktober 2019 skal du ansøge om et visum eller en NZeTA (New Zealand Electronic Travel Authority), når du flyver til eller er i transit i New Zealand. NZeTA-godkendelser gives som regel for en periode på to år, eller indtil ansøgerens pas udløber.
Sørg for, at du har de krævede dokumenter for indrejse til de pågældende lande, som du rejser til, så du kan bevise dit statsborgerskab. Disse dokumenter kan omfatte:
Du får den mest præcise information hos dine lokale myndigheder eller hos det pågældende lands ambassade.