Rejsedokumenter & indrejsekrav
For at gøre din rejse så problemfri som muligt skal du sørge for at medbringe alle nødvendige rejsedokumenter og opfylde indrejsekravene for din destination. Det er altid en god idé at dobbelttjekke alt, inden du tager afsted.
Alle rejsende skal have et gyldigt pas eller rejsedokument for at checke ind til deres flyafgang, og alle navne på billetter skal svare til navnene på pas og anden gyldig ID. Husk at tjekke paskravene for din destination. Hvis dokumentation mangler, kan du blive nægtet ombordstigning eller indrejse.
Det er dit ansvar at sikre, at du opfylder de nødvendige indrejsekrav, før du tager afsted til lufthavnen. SAS er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser på grund af manglende indhentning af påkrævede dokumenter eller overholdelse af forordninger.
Særlige rejsekrav for børn
Alle børn skal have et gyldigt pas eller nationalt ID.
På indenrigsflyvninger kan spædbørn (0-2 år) rejse uden ID med en forælder, der har et gyldigt ID.
Entry/Exit System (EES) or ikke-EU-borgere
Fra den 12. oktober 2025 skal alle rejsende, der ikke er EU-borgere (undtagen statsborgere fra Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz), afgive biometriske data (f.eks. ansigtsbilleder og fingeraftryk), når de rejser ind i Schengenområdet. Dette er en del af det nye Entry/Exit System (EES), som erstatter manuel passtempling og styrker grænsesikkerheden i hele EU.
EES vil blive implementeret gradvist, med fuld udrulning i Danmark og Norge senest den 10. april 2026. Sverige vil tage systemet fuldt i brug den 12. oktober 2025.
For at gøre rejsen mere smidig kan rejsende registrere deres rejsedokumenter og ansigtsbillede på forhånd via den nye Travel to Europe-app, der lanceres den 12. oktober 2025. Appen vil i første omgang være tilgængelig for rejsende til Sverige, før den lanceres for alle andre lande.
Vis information for rejsende til Norge
Advance Passenger Information (APIS)
Før du rejser til visse lande, herunder USA og Storbritannien, skal du angive visse oplysninger, når du checker ind online (fra mellem 22 og 30 timer før afgang).
Elektronisk rejsetilladelse (ETA)
En ETA er en digital indrejsetilladelse, der kræves for rejsende fra visumfritagne lande, der rejser til destinationer såsom Canada og Storbritannien. Du skal ansøge om en ETA, før du rejser. Den er knyttet til dit pas og er normalt gyldig i op til fem år, eller indtil dit pas udløber.
Electronic System for Travel Authorization, (ESTA)
En ESTA er en ETA specielt for rejsende ind i USA. Systemet giver borgere fra berettigede lande mulighed for at blive i USA i op til 90 dage uden visum. Du skal ansøge om en ESTA før afgang, og den er gyldig til flere kortvarige besøg.
Mobil paskontrol (MPC)
Kom hurtigere igennem den amerikanske toldkontrol med mobil paskontrol (MPC)-appen, der giver dig mulighed for at oprette en digital profil ved hjælp af dine pasoplysninger og indsende din toldangivelse elektronisk – hvilket sparer tid i lufthavnen. Appen er tilgængelig for:
Amerikanske statsborgere og personer med lovligt ophold
Canadiske besøgende med B1/B2-visa
Rejsende fra lande med visumfritagelse med en godkendt ESTA
Særlige rejsekrav alt efter destination
Her er alt, hvad du skal vide om rejsedokumenter og indrejsekrav, opdelt i region eller land.