
Opgraderinger
Du ved, at du fortjener det. Rejs endnu mere stilfuldt og komfortabelt ved at opgradere til Premium eller Business. Du kan byde på en opgradering online eller købe den i lufthavnen, afhængigt af tilgængelighed. Derudover tilbyder vi nu live afgivning af bud på udvalgte flyvninger fra 25 timer før afgang.
Rejs med mere komfort
Kom hurtigt gennem sikkerhedskontrollen, og slap af i loungen
Nyde et gratis treretters måltid, drikkevarer og snacks

Forkæl dig selv med en opgradering
Afgiv et bud på en opgradering, og nyd de ekstra fordele i vores Premium- eller Business-kabine. Betal med kort eller EuroBonus-point.
Disse fordele får du
Gør din rejse endnu bedre med adgang til fast track og vores stilfulde lounges, mad og drikkevarer uden beregning ombord og meget mere.
Fordele ved Premium
Kom hurtigt gennem sikkerhedskontrollen med fast track (hvor det findes).
Slap af i SAS Lounge, når du flyver på en indenrigsflyvning (hvor de er tilgængelige).
Stræk dig ud i de bredere og mere behagelige sæder med ekstra benplads på fly til og fra Asien og Nordamerika.
Få mad og drikke uden beregning ombord.
Fordele ved Business
Kom hurtigt gennem sikkerhedskontrollen med fast track (hvor det findes).
Slap af i SAS Lounge (hvor de findes).
Premium-spisning og et stort udvalg af drikkevarer og snacks.
Slap af i et massagesæde, der kan omdannes til en helt flad seng på flyvninger udenfor Europa.
Tomt midtersæde på flyvninger i Europa.
Frisk dig op med et gratis comfort kit.
Surf på nettet hele vejen med gratis wi-fi (hvor det er tilgængeligt på flyvninger udenfor Europa).
Sådan fungerer det
Vælg at opgradere til enten Premium eller Business. Indtast derefter dine bud- og betalingsoplysninger. Hvis dit bud ikke accepteres, beholder du din oprindelige plads og betaler ikke noget.
For at øge dine chancer for at sikre en opgradering på fly til Nordamerika og Asien kan du deltage i live-afgivningen af bud på udvalgte flyvninger fra 25 timer før afgang. Afgiv dit bud, find ud af, hvor højt du ligger blandt de andre bud, se det højeste bud, og øg det beløb, du byder med, når som helst – helt frem til 6 timer før dit fly afgår.
Hvis du lykkes med at få din opgradering, opkræver vi betalingen for den på dit kreditkort/fratrækker point på din EuroBonus-konto, og du får et opgraderet boardingkort ved check-in.
Mellem 25 og 6 timer før afgang sender vi dig en e-mail for at bekræfte, om dit bud på en opgradering blev accepteret eller ej. Nogle gange er det også muligt at afgive et bud igen. Men bare rolig. Vi giver dig besked, hvis du er berettiget til at afgive endnu et bud.
Godt at vide
Opgrader din tur ved at afgive et bud, når du booker under Mine rejser op til 6 timer før afgang på flyvninger til Nordamerika og Asien og op til 25 timer før afgang på flyvninger i Europa.
Du kan afgive flere bud på flyvninger til Nordamerika og Asien. Dette betyder, at selvom du ikke får din Business-opgradering, har du stadig mulighed for at blive opgraderet til Premium.
Hvis du er EuroBonus Diamant-, Guld- eller Sølv-medlem, har du endnu større chance for at få din opgradering.
Mere om opgraderinger
Sådan betaler du for opgraderinger
Du kan betale for opgradering med EuroBonus-point eller med kreditkort.
Hvis du vinder et bud betalt med kreditkort, optjener du yderligere Bonuspoint ud over de point, du optjener baseret på din oprindelige bookingklasse. Antallet af optjente point er baseret på destination og opgraderet rejseklasse.
Hvis du brugte EuroBonus-point til at betale for dit bud, optjener du ingen point på din opgradering.
Uanset betalingsmetoden optjener du stadig point på din oprindelige billet/bookingklasse.
Opgradér i lufthavnen
Hvis du ikke vinder dit bud på en opgradering eller beslutter i sidste øjeblik, at du gerne vil have en opgradering, kan du altid prøve at købe en opgradering i sidste øjeblik i lufthavnen. Kontakt vores personale ved check-in-skranken eller gaten for at se, om der er opgraderinger tilgængelige for din flyvning.
Opgraderinger i lufthavnen er kun tilgængelige, når der er plads på den rejseklasse, du gerne vil opgradere til.
Gælder flyvninger til/fra Asien og Nordamerika.
Du kan betale for en opgradering i lufthavnen med kreditkort eller EuroBonus-point. Du kan ikke optjene EuroBonus-point på opgraderinger i lufthavnen.
Du kan ikke købe en opgradering i lufthavnen, hvis du har forudbestilt et måltid eller bestilt et specialmåltid.
Opgraderingsbegrænsninger
Rejsende i gruppebookinger eller på SAS-charterfly kan ikke byde på eller købe en opgradering.
Rejsende, som medbringer et kæledyr i kabinen, kan ikke byde på eller købe opgraderinger til Business på flyvninger uden for Europa.
Det er den tilladte bagage på din oprindelige billet, som er gældende, selvom du er opgraderet.
Du optjener ikke EuroBonus-point, hvis du betaler for en opgradering med point.
Eventuelle tillægstjenester, der føjes til din tur, bliver ikke refunderet, hvis du får en opgradering.
Hvis du forudbestiller et måltid og får en opgradering, serveres det måltid, der tilbydes på den opgraderede rejseklasse, og du får ikke en refundering for det forudbestilte måltid.
Hvis du har bestilt et specialmåltid eller købt et forudbestilt måltid, skal du byde mindst 25 timer før afgang – ellers kan vi ikke opgradere dig.
Hvis du allerede er checket ind, når din opgradering er bekræftet, bliver opgraderingen annulleret, hvis du annullerer din check-in. Opgraderingen kan ikke refunderes derefter
Rejsende, som anvender et Travel Pass, kan ikke byde på eller købe en opgradering.
Opgraderinger afhænger af tilgængelighed af plads og måltider i den klasse, der opgraderes til. SAS kan ikke garantere, at du og de andre rejsende i din booking kommer til at sidde sammen, hvis du får en opgradering. SAS kan heller ikke garantere, at du får særlige måltider, som du har bestilt, hvis du opgraderes.