Check-in i lufthavnen

I lufthavnen kan du enten checke ind ved SAS Self Service-automaten eller de bemandede check-in-skranker.

Sørg for at være i lufthavnen i god tid, så du kan nå at checke ind, aflevere din bagage, gå gennem sikkerhedskontrollen og være ved boardinggaten til tiden. Vi anbefaler, at du ankommer mindst to timer før flyets afgang, især i højsæsonen, sommersæsonen og travle ferieperioder.

Check ind-muligheder i lufthavnen

SAS Self Service-automat

Hvis du benytter SAS Self Service-automaten i lufthavnen, skal du ikke vente i en kø for at få personlig betjening. Alt du skal gøre er at indtaste din reservationsreference og printe dit boardingkort.

SAS Self Service finder du i de fleste afgangslufthavne.

I SAS Self Service-automaterne kan du:

  • Vælge / ændre sæde.

  • Udskrive dit bagagemærke.

  • Udskrive dit boardingkort.

  • Tilføje dit EuroBonus-nummer.

  • Ombooke din billet (hvis det er inkluderet i din billet).

  • Registrere ekstra påkrævet information ved rejser til USA og Storbritannien.

Check ind ved vores check-in-skranke, hvis du har brug for assistance, bruger vores service for uledsagede børn, eller hvis du rejser med kæledyr, musikinstrumenter eller våben.

Bemandet check-in-skranke

Hvis du foretrækker personlig betjening, når du checker ind, er du altid velkommen til at benytte vores bemandede check-in-skranker i lufthavnen. Check-in-skrankerne åbner to timer før flyafgangen, ifølge tidsplanen. Der kan forekomme lokale ændringer.

Vi anbefaler altid, at du checker din bagage ind så tidligt som muligt.