Check-in i lufthavnen

I lufthavnen kan du enten checke ind ved SAS Self Service-automaten eller de bemandede check-in-skranker.

Sørg for at være i lufthavnen i god tid, så du kan nå at checke ind, aflevere din bagage, gå gennem sikkerhedskontrollen og være ved boardinggaten til tiden. Vi anbefaler, at du ankommer mindst to timer før flyets afgang. Det er fordi, der kan være ventetid.

Check ind-muligheder i lufthavnen

SAS Self Service-automat

Hvis du benytter SAS Self Service-automaten i lufthavnen, skal du ikke vente i en kø for at få personlig betjening. SAS Self Service finder du i de fleste afgangslufthavne.

I SAS Self Service-automaterne kan du:

  • Vælge/ændre sæde.

  • Udskrive dit bagagemærke. Sæt det på din bagage, og aflever den ved SAS Self Service bag drop.

  • Udskrive dit boardingkort.

  • Tilføje dit EuroBonus-nummer.

  • Ombooke din billet (hvis det er inkluderet i din billet).

  • Registrere ekstra påkrævet information ved rejser til USA og Storbritannien.

Check ind ved vores check-in-skranke, hvis du har brug for særlig assistance, bruger vores service for uledsagede børn, eller hvis du rejser med kæledyr, musikinstrumenter eller våben.

Bemandet check-in-skranke

Hvis du foretrækker personlig betjening, når du checker ind, er du altid velkommen til at benytte vores bemandede check-in-skranker i lufthavnen. Check-in-skrankerne åbner to timer før flyafgangen, ifølge tidsplanen. Der kan forekomme lokale ændringer.

Hvis du skal checke bagage ind, anbefaler vi, at du checker ind så tidligt som muligt.