SAS bruger cookies til at forbedre din oplevelse og for at gøre dit besøg på vores hjemmeside så godt som muligt. Visse cookies er teknisk nødvendige for at hjemmesiden skal fungere, og er derfor altid aktiverede. Vi bruger også cookies til at kunne analysere dine interesser baseret på søgninger og anden adfærd under dit besøg på hjemmesiden.
Ved at klikke ”Jeg accepterer” giver du samtykke til alle vores cookies. Vær opmærksom på, at din oplevelse kan blive påvirket, hvis du vælger ikke at acceptere alle cookies, samt at områder og funktionalitet på hjemmesiden eventuelt ikke vil fungere korrekt.
I Cookieindstillinger kan du give et kontrolleret samtykke. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du ændrer dine indstillinger i vores Cookiepolitik.
Vi passer på din bagage. Men nogle gange går tingene ikke efter planen. Hvis din bagage er forsinket, mistet eller beskadiget, kan du læse nedenfor, hvad du skal gøre.
95% af al forsinket bagage findes inden for 24 timer.
Hvis din bagage blev beskadiget under en flyvning, så bring den til SAS Baggage Service straks efter ankomst. Alle beskadigelser skal gennemgås og vurderes af personalet ved bagageservicen.
Lufthavnsrepræsentanten giver dig en PIR-rapport (Property Irregularity Report), når du rapporterer, at din bagage er beskadiget. Dette er en unik filreference forbundet med din bagage, og du skal sørge for, at du modtager en kopi af PIR-rapporten.
Hvis du opdager en skade derhjemme, bliver du nødt til at tage retur til lufthavnen. Du skal rapportere din skade inden for syv dage. Vær opmærksom på, at hvis du anmelder skaden efter, at du har forladt lufthavnen, kan det give dig vanskeligheder med hensyn til bevis. SAS dækker ikke bagage, som ikke er blevet rapporteret til SAS Baggage Service i lufthavnen, og hvis en skriftlig klage til SAS Customer Service ikke er blevet indgivet inden for syv dage efter ankomst.
En PIR-rapport (Property Irregularity Report) anses ikke for at være et skriftligt krav. Et skriftligt krav skal sendes separat til SAS Customer Service inden for syv dage efter ankomsten, og kravet skal inkludere dit PIR-nummer. Gør venligst dette via vores feedbackformular.
Afhængigt af skaderne på din bagage, bliver den enten repareret eller erstattet med en lignende taske/kuffert.I Skandinavien samarbejder SAS med Samsonite. Samsonite hjælper med at reparere eller erstatte din beskadigede taske/kuffert. Denne registrering ved SAS Samsonite Baggage Support anses for at være et skriftligt krav, og skal registreres inden for syv dage efter ankomsten. Indsend et krav til SAS Samsonite Baggage Support
Hvis Samsonite ikke er i stand til at reparere eller udskifte din beskadigede bagage, skal du indsende et krav via SAS' feedbackformular.
SAS er ikke ansvarlig for tidligere skader, inklusive mindre rifter, afskrabninger og ødelagte lynlåse som resultat af overfyldt bagage eller for slitage som følge af almindelig håndtering af bagagen.
SAS’ ansvar, sammen med andre flyselskaber, er begrænset ifølge Montreal Konventionen. SAS’ ansvar er begrænset til 1131 SDR (Special Drawing Rights = en valutakurs som kan variere) pr. kunde for indchecket og ikke indchecket bagage, som betyder, at du med fordel kan kontakte dit forsikringsselskab med hensyn til erstatning.
SAS er ikke ansvarlig for skade forårsaget ved:
Hvis din bagage er forsinket, når du rejser med SAS, skal du straks rapportere det i lufthavnen, eller gennem Self Service-bagageværktøjet. Du kan også være nødsaget til indsende et krav til os inden for 21 dage fra det tidspunkt, hvor din bagage blev leveret til dig.
Når du indgiver en rapport om manglende bagage, får du udleveret en PIR-rapport (Property Irregularity Report, f.eks. ARNSK12345). Dette er en unik filreference forbundet med din manglende bagage, og det er vigtigt at du gemmer den indtil du har modtaget din bagage.
SAS vil straks begynde at lede efter din bagage, når du har rapporteret, at den er forsinket. Vi holder dig informeret via SMS og e-mail, mens vi leder. SAS leder stadig efter din bagage, selvom du ikke modtager nogen opdateringer.
Du bliver kontaktet angående levering af din bagage, når vi har fundet den.
Hvis din bagage er forsinket mere end 24 timer, og du har brug for at købe toiletsager og andre nødvendige ting, eller du har brug for at leje udstyr, fordi dit eget er forsinket, refunderer vi disse omkostninger inden for rimelige grænser.
Den præcise definition af hvad der er rimelig afhænger af den individuelle situation, formålet og længden af din rejse. SAS anser 75 EUR person pr. dag for at være et rimeligt beløb i forbindelse med en forsinkelse af bagagen. Du skal begrænse dine udgifter til rimelige nødvendigheder. Bemærk, at dette er dit eget ansvar. Refunderingen af ekstra omkostninger er altid baseret på acceptabel dokumentation, så husk at gem alle kvitteringer. Du skal kunne bevise omfanget af dit tab.
For at modtage refundering af eventuelle udgifter som følge af forsinkelsen af din bagage skal du sende et skriftligt krav til SAS Kundeservice så hurtigt som muligt og ikke senere end 21 dage efter, at din bagage er blevet leveret til dig. Du skal vedlægge din PIR-rapport (Property Irregularity Report) og kvitteringer for alle udgifterne. Du skal have lidt et faktisk og beviseligt økonomisk tab, før vi udbetaler nogen form for refundering. For at indgive et krav til SAS Customer Service skal du bruge vores online feedbackformular.
Vi formoder, at du har adgang til de ting, du har brug for hjemme, hvis din bagage blev forsinket på din hjemrejse. I sådanne tilfælde vil omkostningerne af essentielle ting ikke blive dække af SAS.
Enhver refundering, som vi allerede har udbetalt, vil blive fratrukket den endelige betaling, i det tilfælde at din bagage er forsvundet.
I det usandsynlige tilfælde at din bagage er forsvundet i 21 dage, kan du indsende et krav for mistet bagage. Hvis du har rejseforsikring, er det en god ide at undersøge den mulighed først. Vores ansvar for mistet bagage er begrænset af internationale regler og retningslinjer, som gælder for alle andre internationale luftfartsselskaber. Du kan læse om det i vores befordringsbetingelser.
Du kan spore din bagage og opdatere dine leveringsoplysninger via websitet World Tracer, som er et internationalt bagagesporingssystem. Du skal bruge det PIR-nummer, som du modtager, når du rapporterer mistet bagage. (Bemærk, at PIR-nummeret ikke er det samme som nummeret på dit bagagemærke).