Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik

FLYV TIL DE BEDSTE DESTINATIONER FOR JULESHOPPING

Book din juleshopping-rejse i god tid. På sas.dk kan du finde mange populære destinationer som London, Berlin og Krakow, som alle har velbesøgte julemarkeder og er populære destinationer for juleshopping. Eller hvorfor ikke forkæle dig selv med en billig weekend inden jul og undgå julens stress i et stykke tid?
 

FIND JULESHOPPING-REJSEN MED SAS' LAVPRISKALENDER

Vær i god tid og book billige flybilletter i vores lavpriskalender for de mest eftertragtede destinationer for juleindkøb med populære julemarkeder, der får dig i den helt rigtige julestemning.

 


DEN BEDSTE JULESHOPPING I EUROPA

Julemarkeder i Hamburg, Tyskland

Der findes masser af hyggelige julemarkeder i Hamburg, bl.a. ved Mönckebergstrasse og Gänsemarkt. Et af Hamborgs største julemarkeder er på pladsen foran rådhuset, Rathausmarkt, ligesom der er et flot julemarked på Jungfernstieg ved Alster-søens bred.

Julemarkeder i Wien, Østrig

Fra midten af november og helt indtil jul forvandles Wien. På rådhuspladsen er der masser af boder med juledekorationer og -pynt, kager og varme drikkevarer. På Maria-Theresien-Platz er der karruseller for børnene og to curlingbaner. Der er også julemarkeder flere andre steder i byen - f.eks. ved Schönbrunn-paladset.



Juleshopping og julemarkeder i Gdansk, Polen

Tag på julegaveindkøb i Gdansk og oplev det årlige julemarked. Her kan du bl.a. stå på skøjter og møde julemandens rensdyr. Der er rig mulighed for at købe lokale julegaver og lokale julespecialiteter.

Julemarked i Krakow

Krakows årlige julemarked foregår på Rynek Glowny i midten af den gamle by. Her er masser af hyggelige boder, som sælger en lang række lokalproducerede varer som f.eks. keramik og træfigurer. Gå heller ikke glip af de håndmalede glaskugler til juletræet.

Juleshopping i Warszawa

Oplev ægte julestemning på julemarkedet i Warszawa. Det foregår på markedspladsen i den gamle by. Oplev også byens store oplyste juletræ på slotspladsen ved indgangen til den gamle by (Plac Zamkowy) og de flotte oplyste gader fra Krakowskie Przedmiescie til Nowy Swiat.

Juleshopping i Edinburgh

Der er flere forskellige julemarkeder i Edinburgh. Oplev bl.a. Street of Light i George Street, hvor 60.000 lys og musik sikrer julestemningen samt East Princes Street Gardens, hvor der er masser af boder med mulighed for at købe gaver - og et stort pariserhjul med flot udsigt over byen.



Julemarkeder i Berlin

Julegaveshopping i Berlin er perfekt - især omkring juletid. Der er rigtig god mulighed for at komme i det helt store julehumør med de hyggelige julemarkeder på Alexander Platz og Opera Palace. Julemarkeder er meget populære i Tyskland og er helt klart et besøg værd – her kan du læse om alle de spændende julemarkeder, du kan finde i Tyskland!



Juleshopping og julemarkeder i London

London er en af Europas bedste byer, når det kommer til julegaveshopping, og shopping generelt. Winter Wonderland i Hyde Park, har det hele og lidt ekstra. Traditionel jul blandet med forskellige forlystelser.

Julemarked i Prag

Prag har mange julemarkeder at vælge imellem. Nogle af de største findes på den gamle rådhusplads og Wenzelpladsen. Oplev julegaveshopping i fine bymiljøer.

BOOK REJSE

Bemærk, at da listen bliver opdateret hver gang, en besøgende laver en søgning, kan der være afvigelser i priserne, når du går videre til bestilling. 

Tilmeld dig EuroBonus

- Det koster ingenting at blive medlem.
- Du har mulighed for at optjene EuroBonus-point på alt fra flyrejser til shopping. 
- Brug dine optjente point til nye flyrejser.