LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ENKELT FRA

    Turistinformation

    turistinformation

    München er den mest besøgte by i Tyskland. Den er ligeledes blevet kåret som byen flest tyskere ville foretrække at bo i. München er en virkelig drømmeby i Sydtyskland.

    "Mellem kunst og øl ligger München lagt til rette som en landsby mellem bakker", skrev den tyske digter Heinrich Heine for omkring 150 år siden. Det passer stadig meget godt den dag i dag. München er nok mest kendt for sin "Oktoberfest", hvor øllet flyder i stride strømme. Festen finder sted hvert år i september og er verdens største folkefest. Men byen er andet end øl, München er smukt beliggende kun få kilometre fra alperne og er et rigtigt godt udganspunkt for udflugter i området.

    Seværdigheder / Museer i München

    Byen har fremragende kulturtilbud, over 50 teatre og næsten lige så mange museer. München huser bl.a. nogle af verdens største museer inden for kunst og teknik.

    Den gotiske "Frauenkirche" med løgkuplerne er Münchens uforlignelige vartegn. Domkirken imponerer med sine to tvillingetårne, hvorfra der er en enestående udsigt over München og til Alperne.

    Ikke langt derfra lyder tonerne fra klokkespillet på Marienplatz, som ligger i hjertet af byen. Runder man derefter tre gadehjørner, står man foran verdens vel nok mest berømte ølstue – Hofbräuhaus. Et højdepunkt for sightseeingturen gennem byen er Olympiazentrum, hvor de olympiske sommerlege fandt sted i 1972.

    Shopping i München

    Er du til luksus og "haute couture" eller noget mere flippet? Er du til souvenirs, noget spiseligt eller er du bare til lidt "windows-shopping", så er München stedet.

    Maximilanstraße er gaden, der er indbegrebet af luksus og glamour i München. Langs den berømte boulevard ligger de eksklusive designershops såsom Armani, Yves St. Laurent m.m.

    Indkøbskomplekset Fünf Höfe inviterer indenfor i en mere moderne shoppingverden, hvor alt er samlet under ét tag. Med blandingen af butikker, restauranter, caféer og kontorer er der opstået et attraktivt indkøbscenter. Med andre ord - München forfører til shopping året rundt.

    Mad

    Det tyske køkken kan byde på meget og varieret mad. Landet er specielt berømt for sine pølser (wurst), men også for glimrende tilberedte svinekoteletter og andet svinekød, roastbeef, fjerkræsretter og forskellige typer mel- og kødboller, dejlige brødvarer og kager. Alle tyske regioner har sin egen ølbrygningstradition, for det er øl, man drikker, og på de udendørs udskænkningssteder smager det ekstra godt. Ellers tilbringer man meget tid i de mange gadecaféer. I tillæg har landet også et stort og glimrende udvalg af hvidvine.

    Et spisested som vil er et besøg værd, er den roterende restaurant i Olympiaturm. I 182 meters højde roterer restauranten i løbet af 49 minutter om sin egen akse. Ved aftentid findes der ikke nogen bedre udsigt.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik