LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ONE WAY FRA
    Transport

    Transport

    SAS flyver direkte til Tegel lufthavn i Berlin. Du kan komme fra Berlin Lufthavn til Berlin centrum med bus eller taxa.

    Bus

    JetExpressBus, som kører mellem lufthavnen og Berlin (Alexanderplatz), kører hvert 10. minut i tidsrummet fra kl. 5 om morgenen til kl. 23.00. Turen tager ca. 30-40 minutter.

    Der findes også buslinier fra Berlin Lufthavn til det centrale Berlin. Bus 109 og X9, kører til Jakob-Kaiser-Platz, hvor du kan skifte til metroen. Turen tager ca. 30 minutter, og koster ca. €3 for en enkeltbillet. Du kan også komme til metrostationen Kurt-Schumacher-Platz fra Berlin lufthavn med bus 128.

    Taxa

    Udenfor Tegel lufthavn er der taxaholdepladser. En almindelig dagstur til Berlin centrum koster ca. €20.

    Transport i Berlin

    Det er nemt at komme rundt i Berlin, da det offentlige transportsystem dækker hele byen og forbinder de ydre forstæder til centrum. Transportsystemet i Berlin er inddelt i 3 zoner - A, B og C.

    Berlins metro (U-Bahn) dækker hele Berlin centrum med i alt 170 stationer og 9 linjer. Billetter kan købes på alle stationer, i automater eller på billetkontorer. Der findes forskellige billettyper, og priserne varierer dermed også. I de sene nattetimer kører der tog og metro i Berlin centrum. Læs mere om de forskellige billettyper.

    Tram er en hurtig og bekvem måde at komme gennem byen. De kører på gaderne og har 28 linjer om dagen og 5 om natten. S-Bahn er tog i stil med S-tog i København. Der er 16 linjer, og de kører hvert 10. minut. Du kan på alle transportmidlerne bruge de samme billetter, blot de er stemplet ved rejsens begyndelse.

    Turistkort

    Der findes to slags turistkort i Berlin. De giver begge adgang til det offentlige transportsystem og en lang række rabatter i Berlin centrum. Berlin WelcomeCard giver dig mulig for at bruge det offentlige transportsystem i op til 72 timer, efter det er blevet stemplet, og 50% rabat på 130 turist- og kulturelle oplevelser. CityTourCard er navnet på det andet turistkort, og her har du også mulig for at bruge transportmidlerne i op til 72 timer, efter det er stemplet, og du får ligeledes 50% rabat på en række udvalgte seværdigheder i Berlin.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik