LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ENKELT FRA
    Rejsetips

    Rejsetips

    Berlin rejsetips

    Her kan du læse rejsetips om Berlin, indsendt af SAS' kunder. Mangler du inspiration til din rejse til Berlin, kan du her finde gode råd til, hvad man kan opleve i Berlin, tips til gode restauranter og mange andre rejsetips.

    Rejsetips om Berlin indsendt af vores kunder

    Seværdigheder

    Berlin er helt fantastisk på grund af det historiske vingesus - 2. verdenskrig, den kolde krig, murens bygning og fald, samt genforeningen. Dette findes i mange varianter i de forskellige bydele.

    Anne L.

     

    Bedste rejsetip er Berlin. Der er masser af muligheder i Berlin for at få tiden til at gå - både dag og nat, alle 4 årstider, og uanset vejr. Dog er der en seværdighed, jeg vil fremhæve. Det sovjettiske monument i Treptower Park (tag S-Bahn til Tretow) Der er noget Star Wars over monumentet - efterfølgende kan man købe en is eller anden forfriskning og sidde og kigge udover Spree.

    Asger S.

     

    Hvis du er på Messe i Berlin, og har en time eller to til overs og interesserer dig for fodbold eller arkitektur, kan en smut tur til det Olympiske Stadion anbefales. Man kommer let dertil fra Messecentret ved at gå ud af hovedindgangen (Syd) og finde nedgangen til S-togstationen skråt overfor ved træerne på Jaffestrasse. Den olympiske togstation er kun to stationer fra Messecentret væk fra centrum af Berlin mod Spandau. Der er entre på 4€, men det er alle pengene værd og et imponerende sted. Tjek dog først om der er koncert eller Herta Berlin samme dag, hvorfor adgangen kan være begrænset.

    Henrik S.

     

    Berlin er helt klart en rejse værd, også når det gælder mad og drikke. Prøv fx øverste etage hos KaDeWe, som udelukkende er mad - både det, der kan købes med hjem (i et uendeligt stort udvalg) og små "restauranter", hvor man kan vælge blandt alverdens typer....

    Sune H.

     

    Et rimelig billigt og bestemt godt rejsetip når man er i Berlin, er at tage på kanalrundfart på Spree. Det er jo i virkeligheden en flodtur, hvor man kan se en lang række fantastiske bygninger fra deres bedste side. Mange af disse er bygget efter murens fald og er imponerende eksempler på samtidig arkitektur. Man kan så også hvile fødderne - og de fleste kanalbåde har også servering, så man kan læske ganen undervejs.

    Jesper H.

     

    Utrolig by, både nyt og gammelt på samme tid skal opleves

    Morten S.



    Kultur og museer

    I Berlin findes alt, hvad man forlanger af en storbys ferie – masser af kultur – god mad i hyggelige restauranter – god infrastruktur.

    Mogens L.

     

    Hvis man besøger denne fantastiske storby, er det et must at grave lidt ned i dens historie også. Dette kan gøres ved at tage med på en guided tur under Berlins gader. Turen giver én mulighed for at se, hvilke forhold belinerne levede under i Anden Verdenskrig. Byen har nemlig bevaret de gamle bunkere og beskyttelsrum fra krigens tid. Turerne starter fra U-bahn stationen Gesundbrunnen og arrangeres af Berlin Unterwelten. En rigtig god tur til ca. 10 euro.

    Christian W.

     

    Se fotoudstilling i verdensklasse på Helmut Newton Stiftung - Jebensstrasse 2 - det ligger lige ved siden af Bahnhof Zoo. Helmut Newton var en ener med et fantastisk blik for menneskekroppens styrke og mange facetter. Hans fotografier for mode- og designindustrien var provokerende, rå og kompromisløse. På museet bliver hans liv og arbejder skildret i dels "A Gun For Hire" udstillingen, der viser hans værktøj, priser breve mv. Dels hans "værker" præsenteret storslået og smagfuldt i smukke lokaler, der i øvrigt også rummer en biograf, der viser et par interessante dokumetarfilm.

    Camilla H.

     

    Historisk ferie til Berlin. Dette er en oplevelse alle bør unde sig selv. Der er rigtig meget at se på såvel nyt som gammelt. Historien omkring 2. verdenskrig og ikke mindst Muren, der delte en by, er simpelthen noget, der skal ses. Er man ikke til museer, er der også meget at se "udefra". SAS har en klar fordelagtig pris med fly til Berlin, hvor vi lige har været.

    Francie N.

     

    Det er helt klart værd at tjekke kôpi ud som er den berlinske udgave af ungdomhuset på jagtvej 69. Køpi er at finde på Köpenickerstr. 137 in 10179 Berlin-Mitte. Det er meget meget interessant. Mvh Lisa

    Lisa J.

     

    Berlin er uovertruffen. Man kan vandre byen tynd og opleve historiens vingesus. Der er nye oplevelser rundt om hvert gadehjørne og langt de fleste er gratis...

    Poul Erik W.

     

    Det jødiske museum i Berlin er helt fantastisk

    Annelise C.



    Mad & natteliv

    Single, par eller med familien finder mange hyggelige og billige fortovs cafeer, barer, restauranter i Simon Dach Strasse i Berlin. Vores familie havde 5 overnatninger i Berlin og vi valgte at spise i kvarteret omkring Simon Dach Strasse 3 aftener. Herudover findes der også mange sjove tøjbutikker.

    Allan M.

     

    Berlin en fantastisk oplevelse, hvor de fleste kan være med! Vi fandt flybilletten hos SAS til kr. 1.241,- t/r og fredag den 3. april 2009 ved frokosttid knap to timer efter vi sagde farvel i Kastrup Lufthavn, gik vi 3 veninder i sol og 25 grader på Kurfyrstendam! Berlin er en metropol fyldt med historie, kunst, mode og lækre kulinariske oplevelser! Vi boede i db.vær. med en opredning på hotel "NH Berlin Kurfyrstendam", Grolmanstrasse 41-43, en sidegade til Kurfyrstendam - og om aftenen spiste vi udendørs på Savignyplatz på en Thai-restaurant, soim har fået spiseprisen 2008. Lækker mad, dejlig stemning og fornuftige priser! Flybillet t/r samt 2 overnatninger kostede os hver ialt kr. 1.750,- . Og til den pris var der så også råd til lidt ekstra!

    Hanne A.

     

    På en rejse til Berlin vil jeg anbefale alle at bestille hotel uden morgenmad. De fleste restauranter har en morgenmadsmenu, og specielt i weekenden er det en helt speciel oplevelse at gå ud og spise morgenmad i Berlin. Særligt caféerne i Kruezberg og Prenslauer Berg (Kolwitz Platz området især!) byder på store flotte buffeter til meget lave priser. 5-10 EUR pr. pers. er standardpriserne - og incl. nogen gange et glas champagne, juice, kaffe/te o.lign.

    Dorte N.

     

    Tag en drink eller en kop kaffe på Hotel de Romes tagterrasse, så får du en fantastisk udsigt til Museumsinsel, Domkirken, TV-tårnet og floden Spree. Simpelthen vidunderligt på en god solskinsdag.

    Jakob S.

     

    Gå en tur ned i Nikolai Viertel og oplev nogle af de spændende restauranter og barer - god fornøjelse!

    Pia N.

     

    De fleste der kender til Berlin kender også til stormagasinet Ka-De-We. Er man en af dem der endnu ikke har stiftet bekendtskab til dette mekka, eller blot ikke har udforsket må det følgende tip være et "must do" Ka-De-We har Nordeuropas største fødevareafdeling. I denne kan du finde lige præcis det du allermest går og drømmer om - store ord-ja- Derudover byder Berlin på alt indenfor by/natteliv og også blot hvis man ønsker at slappe af.

    Niels S.

     

    Den fedeste bar i Berlin er Solar, som ligger på 17. etage eller noget i den stil, med den mest vidunderlige udsigt over byen. Men, drinksne er skønne og indretningen helt i top. Det er også muligt at spise i restauranten. Prøv det! Det andet sted er et sushisted, Kushi, som er helt fantastisk. Sushien er i top klasse. Stedet ser ikke ud af meget ude fra, men indenfor ville man mene, at man var kommet i sushi-himlen. God fornøjelse - det bliver uforglemmeligt!

    Jette R.

     

    Et herligt åndehul lige midt i Berlin er Viktoria-Luise-Platz, opkaldt efter kejser Wilhelm den 2.'s datter. Den ligger lige ved U-Bahn-stationen med samme navn - en smuk plads med parkanlæg og springvand. I de smukke, flotte bygninger, der omgiver pladsen, finder man hyggelige caféer, restauranter, boghandler og antikvitetsbutikker. En oase og et rart mødested for unge og gamle...

    Otto B.

     

    I krypten under Französicher Dom på Gendarmenmarkt er der en meget smuk restaurant, hvor de også kan lave mad. Mange turister når kun til den udendørs servering på selve pladsen, men tag engang og kig ned i krypten.

    Kirsten F.

     

    Jeg kan varmt anbefale en god japansk resturant. Den hedder Daitokai og maden er helt fantastisk og bliver tilberedt ved bordet hvor man sidder. Man bør nok booke bord i forvejen, hvis man gæster stedet i week-enden. Resturanten ligger meget tæt ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche.

    Kent L.

     

    Besøg det sjove og spændene bar/retaurant Klef der servere øl mm i potter osv,borderne flytter sig og der er tranbånd i loftet til øl mm

    Finn F.



    Shopping

    Berlin er fyldt med cutting edge inden for tøj, kunst og design. Men ofte er det bedste af det bedste godt gemt godt væk. Man skal søge ind i baggårdene, op i en lejlighed eller ned i en kælder. Her er tre godt bevarede hemligheder: I EN BAGGÅRD: andreas murkudis münzstrasse 21/2. courtyard [hidden] 10178 berlin (ind i 2. baggård ved siden af acne jeans og en kneipe..) Herretøj, less is more-stil og en designers drøm! Nogle europæiske cutting edge brands, fresh blood. murkudis, y3, saitoo, limited furniture editions, martin margiela women + men, pulver [berlin brand] haltbar I EN KÆLDER SORT SOM KUL: APARTMENT memhardstrasse 8 10178 berlin Tag ikke fejl af butikkens placering. Det eneste du kan se udefra, er et stort tomt rum. Du skal gå ind og ned af en sort vindeltrappe.. very quirky and artsy, dark clothes! I EN LEJLIGHED PÅ 1. SAL: FIRMAMENT Schröderstrasse 8 - upper level (du skal ringe på for at komme indl) 10115 Berlin En helt unik oplevelse uanset om du er til streetwear eller ej. Butikken har et sortiment af eksklusivt japansk street wear og lokale brands som Visvim, Neighbourhood og Answer. Derudover har de vinyl toys fra designeren kaws.

    Lisbet K.

     

    Kastinie Alle i Berlin er et spændende område med fine upcoming trendy butikker. Her er det også muligt at spise til overkommelige priser. Det er primært butikker indenfor livsstil der vækker opmærksomhed. Men også second hand butikker er der i dette kvarter.

    Jannik H.



    Rejs med børn

    Berlin er en fantastisk rejsedestination med børn! Der er masser af parker og grønne områder spredt ud over hele byen, fine legepladser og interessante seværdigheder i børnehøjde. Kollektiv trafik med plads til klap- og barnevogne er også velfungerede. Og børn er generelt meget velkomne. Prenzlauer Berg især har vist sig at være oplagt med mindre børn.

    Mette H.

     

    Tag dit barn i hånden - og flyv til Berlin! Berlin er BYEN for familier med børn! Berlin er blevet en by, hvor man bevist har valgt at prioritere at der skal være plads til børn og deres familier. Måske fordi der er rigtig mange børnefamilier i Berlin sammenlignet med andre europæiske storbyer. Det kan man godt se på bybilledet. Legepladserne er ikke nødløsninger, de er store og flotte og sjove og bekostede og ligger på hvert og hvert andet hjørne i hele byen. Hver plads/hvert torv har en eller anden sjov udfordringer for børn. Og parkerne især! Sågar i Zoo har man lavet en fantastisk flot legeplads (den kan VIRKELIG anbefales)! Mange restauranter har et legeland til børnene og særlige familie-borde og børnemenuer. Berlinerne er meget bevidste økologer. Det kan man godt mærke i hele byen. Der er butikker og kaffer og sågar hele supermarkeder der er 100% økologiske. Og priserne er lavere end i Dk. Lej en lejlighed! Der er mange der lejer deres lejligheder ud - det kan godt betale sig, og så føler man sig lidt mindre som turist ;o)

    Viktoria F.



    Andet

    Berlin er Europas New York, byen med pulserende liv døgnets 24 timer. Shopping, sightseeing, og rigt natteliv.

    Kim L.

     

    Er en fantastisk by - oplevede først berlin som 27 årig, men absolut ikke sidste gang. Lej altid cykler i Berlin, da det giver et meget større indblik i hvad Berlin er - og den er venlig at cykle i - også at færdes med børn

    Morten S.

     

    Jeg vil gerne anbefale en tur til Berlin i forbindelse med 60 - års - dagen for grundlæggelsen af Forbundrepublikken! Der er lagt op til en fantastisk fisk omkring Brandeburger Tor og Tiergarten! Det er virkelig en begivenhed og en folkefest, der er værd at opleve.

    Niels A.

     

    Det er åbenbart de færreste, der er klar over at man kan SEJLE rundt i Berlin i flere timer og komme forbi mange af de skønne parker, bygninger og udflugtsmål. Tag ud til Schlossbrücke i Charlottenburg. Herfra udgår flere udflugtsbåde fra 2 selskaber - alle med soldæk og let servering. God fornøjelse!

    Kaj F.

     

    Berlin er ved at være, hvis den ikke allerede er, Europas hovedstad. Det er en by der indeholder alt fra skæve og alternative kunstner til den fornemme og luksuriøse overklasse. Det er en by med sin helt egen puls, men den har et omdrejningspunkt - deres U-bahn system. Derfor er mit rejsetip, at man skal købe sig en dagsbillet og tage en tur på tværs af metro, U-bahn og S-bahn systemet, skifte toge, skifte perroner og skifte mennesker. På den måde får i hvert fald set Berlins mennesker og mødte de forskellige kulturer.

    Christina H.

     

    Når man kører med taxa kan man aftale med chaufføren - inden man sætter sig ind - at man vil køre efter en speciel fast tarif (Kurzstreckenpauschaltarif) på 3 Euro som gælder hvis afstanden er under 2 km (mener jeg det er) Det er MEGET billigere end normal takst.

    Maja D.

     

    Sol og strand findes også i Berlin! Ved søerne, særligt Wannsee er der masser af bademuligheder. Det er muligt at komme derud med S-banen til Wannsee. Potzdam kommer tæt derpå. Her kan man med fordel leje cykler lige overfor banegården. Der er fine cykelruter rundt langs søen og op til parkerne med blandt andet Cecilenhoff, hvor vigtige aftaler om Europas fremtid blev besluttet i 1945. tilbage i Berlin kan man i Fuggerstrasse spise dejlige pizzaer og anden italiensk mad som mor laver den.

    Line H.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik