LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ONE WAY FRA
    Transport

    Transport

    Stockholms Arlanda Airport ligger ca. 40 km nord for Stockholm. Der er mange transportalternativer til og fra Arlanda lufthavn: højhastighedstog, langdistancetog, lokale tog, lokale busser samt andre busser og rutebiler, der tager dig til og fra destinationer uden for Stockholm. Her kan du finde info om de mest benyttede fra Stockholm Arlanda Airport.

    Kort over Stockholm Arlanda

    Klik for større billede

    Tog

    At rejse med tog er oftest den hurtigste og mest behagelige måde, at komme til og fra Stockholm Arlanda Airport. Arlanda Express er hurtigtoget, der går non-stop mellem Stockholm og lufthavnen, og turen tager kun 20 minutter. I lufthavnen kan du købe billetter til højhastighedstoget ved informationsskranker eller fra billetautomaterne, som er placeret ved siden af de rulletrapper og elevatorer, der fører ned til stationen. En enkeltbillet koster ca. 200 svenske kroner

     

    Lufthavnsbusser

    I Stockholm Arlanda Airport kan du rejse gratis med lufthavnsbusser, som kører inde i lufthavnsområdet. De kører til hoteller i lufthavnen, biludlejning eller til lufthavnens parkeringsområder, der ligger lidt væk fra terminalerne. Du kan også tage lufthavnsbusser til byen, de afgår hvert kvarter, og rejsen tager ca. 40 minutter, og koster ca. 95 svenske kroner.

     

    Taxa

    Taxaer kan findes uden for alle terminaler i Stockholm Arlanda Airport. De fleste taxaselskaber tilbyder en fast pris - hvis du vil vide, hvad turen kommer til at koste, så spørg om prisen på forhånd.

     

    Transport i Stockholm

    Stockholm er byen for fodgængere, så glem ikke at tage komfortable sko med, hvis du ønsker at udforske byen til fods. En anden god måde at komme rundt i byen på er med metroen også kaldt "Tunnelbana". Er du i Stockholm over weekenden, kan du købe en weekendbillet, der giver dig fri transport hele weekenden.

    Stockholm har et omfattende net af bybusser, som er i brug hver dag fra 5 om morgenen indtil midnat. På de fleste busstoppesteder, er der et kort over byen og alle busruterne. Billetter købes i bussen. Den mest fantastiske måde at komme rundt Stockholm er med båd. Det er et nemt, tidsbesparende og fantastisk transportmiddel. På turistkontorer, kan du få oplysninger om køreplaner og ruter.

    Køb et ”Stockholm Card” når du ankommer til byen. Kortet giver dig gratis adgang til en række museer, fri transport i metroen samt på mange sightseeing både.

    Det er ikke altid let at få fat i en taxa fra et gadehjørne i Stockholm. Oftest er det nemmere at få dit hotel, en restaurant eller en café til at ringe efter en. Men husk at taxaer er dyre, og en kort tur i centrum hurtigt koster 200 svenske kroner.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik