LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ENKELT FRA
    Rejsetips

    Rejsetips

    Stockholm rejsetips

    Hvis du overvejer at tage en tur til Stockholm, kan du på denne side finde gode rejsetips til turen. Du kan bl.a. finde gode restauranter og spændende steder, der kan opleves i Stockholm. Hvis du længes efter at komme ud at opleve en masse, så book din rejse til Stockholm nu.

     

    Rejsetips om Stockholm indsendt af vores kunder

    Seværdigheder

    Når man er i Stockholm som er europas smukkeste hovedstad, bør man tage ud til Skansen og opleve det gamle Sverige. Her er huse samlet ind fra det 16. århundrede og atmosfæren er helt fantastisk. Der er også en minizoo med nordiske dyr. Der er masser af fotomuligheder, hvis det er din interesse ligesom de ansatte fortæller om datidens hverdag. Utroligt facinerende.

    Rikke C.

    En overset, men meget spændende seværdighed, er Millesgården. Der kan man sagtens bruge en halv dag. Den ligger på Lidingø.

    Christian O.

    Når man er turist i Stockholm, så kan det klart anbefales at købe et Stockholm a´ la carte-kort. Hermed er togkørsel, bus og sporvognkørsel gratis. Desuden bådfart og indgang til mange seværdigheder. På 1 uge sparede vi omkring 5000 kr for en familie på 5. Stockholm a´ la cartekort kan bestilles bl.a. via hoteller.

    Bente B.

    Stockholm er bare et super by. Nordens Venedig. For et par uger siden var vi på en sejltur med en af de gamle færger til øen Waxholm. Det kan anbefales.

    Ole P.



    Kultur og museer

    Stockholm er en fantastisk dejlig by at besøge, Vasa museet som et must- og en sejltur i skærgården er bare fantastisk.

    Johanne N.

    Det er et absolut "must", at se Kongelige Majestæts Ordenssale på det Kongelige Slot i Stockholm. Alle de svenske og udenlandske (også danske) ridderordner, medaljer, samt de dertil hørende (og flere hundrede år gamle) ordensdragter, som er en del af den permanentet udstilling, vil blive nedtaget omkring september 2009 - og kommer (nok) først frem igen om 1-2 år!

    Erik D.



    Mad & natteliv

    Stockholm er et ofte overset rejsemål. Byen byder på utallige oplevelser for både øje og gane, historisk, natur og kultur. Mest af alt byder Stockholm på en dejlig afslappet atmosfære, hvor man altid kan finde en restaurent med netop din favorit til rimelige priser. Stockholm skal besøges netop nu, hvor solen varmer og viser Stockholm fra sin absolut bedste side og kursen på den Svenske krone er lav ej at forglemme

    Lars B.

    Café Corniche, Libanesisk restaurant på Norr Mälarstrand 76, tlf. 08-650 66 29 er en både mad og vinmæssig oplevelse i særklasse og absolut et besøg værd... Prøv en af "meze" menuerne på 12, 15 eller 18 retter med libanesisk vin og sæt det meste af din aften at til dette - mums... Jeg tager selv til Stockholm af og til, blot for at besøge denne lille hyggelige restaurant, men husk at bestille bord, der kan nemt være fuldt booked...

    Søren O.

    På Djurgården finder man det hyggeligste café i hele byen. Det heder Rosendahls trädgård og er en skøn have med nybagte gulerodskager og friske sallater med ingredienser fra haven. Helt fantastiskt!

    Johanna M.

    Bo på Radisson på Vasagatan, og nyd den fantastiske fiskerestaurant.

    Odni G.



    Shopping

    Stockholm er en super shoppe destination. Masser af lækre og ekslusive butikker - specielt på Østermalm og i særdeleshed i området omkring Stura Plan. Ikke mindst inde i selve Stura Plan passagen = Stura Galleriet. Birger Jarlsgatan er også en genial shoppe gade. Lige bag ved Slussen, i starten af det område der hedder Sodermalm, findes der også rigtig mange små og trendige butikker - både møbel- og indretnings design samt mere specielle tøj butikker. Lidt som Nørrebro i København, bare mere rent og hyggeligt! Det fine gamle varehus NK er også et besøg værd. Gamla Stan er temmelig turistet men der findes en del små interessante tøj- og kunst butikker/gallarier hvis man gider lede lidt efter dem. Drottninggatan er fuld af butikker men ikke en stor oplevelse. Det er en uinteressant paralel til Strøget i København.

    Michael P.

    Fed by med masser af luksus butikker - til dig med stil!

    Ketty J.

    Hvis du leder efter en godt shoppingsted, så kan Stockholm klart anbefales.

    Sidsel C.



    Rejs med børn

    Steningevik ligger under en halv times kørsel fra Arlanda nord for Stockholm. Her findes et fantastisk hyggeligt hotel / konferencecenter i meget familiært set-up. Det ligger helt ned til vandet, med badebro, udendørs spa og i denne særlige og smukke svenske landlige idyl - bl.a. med en gammel herregård som nærmeste nabo. Hertil kommer lækker sund mad med fokus på gode råvarer - og endda et godt vinkort! Personalet er rigtig gode til at hygge om gæsterne uden at være påtrængende. En super oplevelse og absolut et besøg værd!

    Helle V.

    Stockholm er et fantastisk rejsemål, når du rejser med børn. Caféer og hoteller er forberedte på børnebesøgende, du kører gratis med bus, når du kommer med en klap- eller barnevogn. Der er parker, med legepladser og små "fika" steder, vand og museer.

    Annemarie F.



    Andet

    Steningevik ligger under en halv times kørsel fra Arlanda nord for Stockholm. Her findes et fantastisk hyggeligt hotel / konferencecenter i meget familiært set-up. Det ligger helt ned til vandet, med badebro, udendørs spa og i denne særlige og smukke svenske landlige idyl - bl.a. med en gammel herregård som nærmeste nabo. Hertil kommer lækker sund mad med fokus på gode råvarer - og endda et godt vinkort! Personalet er rigtig gode til at hygge om gæsterne uden at være påtrængende. En super oplevelse og absolut et besøg værd!

    Helle V.

    Stockholm er et fantastisk rejsemål, når du rejser med børn. Caféer og hoteller er forberedte på børnebesøgende, du kører gratis med bus, når du kommer med en klap- eller barnevogn. Der er parker, med legepladser og små "fika" steder, vand og museer.

    Annemarie F.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik