LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    Rejsetips

    Billige flybilletter til Madrid! Book på sas.dk!

    Madrid rejsetips

    Her kan du se rejsetips om Madrid, indsendt af SAS' kunder. Mangler du inspiration til din rejse til Madrid, kan du her læse gode råd til, hvad man kan se i Madrid, tips til gode spisesteder og mange andre rejsetips.

    Rejsetips om Madrid indsendt af vores kunder

    Seværdigheder

    Er du til storbyferie, så er Madrid helt bestemt et besøg værd. Byen er spækket med flotte bygningsværker og kulturelle seværdigheder er der mere end rigeligt at kigge på. Hvis der også skal være tid til afslapning kan det være et godt tip at samle mange synsindtryk på en guidet cykelrundtur midt i hjertet af Madrid. På få timer ser man og hører spændende detaljer om byens historie på en cykeltur, hvor der er så mange stop, at alle kan deltage. Indrømmet det lyder vildt farligt, at udsætte sig selv for en cykeltur i Madrids hektiske trafik, men turen er tilrettelagt så genialt, at man på intet tidspunkt oplever farlige situationer. På denne måde bliver der også tid til at opleve stemningen ved en fodboldkamp på Real Madrids hjemmebane, der er en kæmpe oplevelse uanset om man er til fodbold eller ej. Madrid har alt hvad man kan tænke sig til en uges forkælelse - og glæd dig desuden til en kulinarisk oplevelse af de helt store på en af de utallige cafeer eller restauranter, som oser af hygge og afslapning i en behagelig kontrast til din travle hverdag.

    Jens N.



    Kultur og museer 

    Madrid er fuld af fantastiske museer - flere end man kan nå på et enkelt besøg. Alle er et besøg værd. Start fx. med Reina Sophia midt i byen. Tag Prado i etaper. Og husk at spæde op med besøg på byen mange skønne cafeer og tapasrestauranter. Sådan et besøg vil også dine børn elske. Forårsmånederne er perfekte - vejret er skønt, flypriserne behagelige og temperaturerne ligeså . Husk at bo i centrum - så spilder I ikke tid på transport.

    Vibe A.

     

    Er du til kunst og kultur er det Madrid du skal besøge. Her er europas 3 ypperste museer for moderne kunst med Picasso's Guernica som største attraktion, smukke bygninger,madkultur og endelig topfodbold.

    Leif S.

      

    Et must er lokalt Flamenco show.

    Frank H.



    Mad & natteliv

    Middag på Restaurante La Terraza. Fantastisk restaurant med forbindelse til El Bulli i Barcelona. Beliggende på toppen af Madrid's casino - lige i centrum. Prøv deres ca 25 retters menu som kan få til en aldeles overkommelig pris ca 1300 DKK incl vin. Helt speciel oplevelse.

    Sara I.

     

    Prøv en velskænket fadøl med de perfekte grillede rejer i øl-baren "Santa Barbara" på Plaza Santa Barbara i Madrid - det er et af mine favort steder i Madrid.

    Henrik J.

      

    Verdens ældste restaurent "Botin" er en oplevelse at besøge. Hvis man ønsker stegt pattegris er det her stedet

    Morten A.

     

    Hvis du er til det vilde natteliv i madrid der bestemt en hel del "must" som gør at man nok bliver nødt til at sætte en uge af hvis man også skal se fodbold på Santiago Bernabeu og tyrefægtning i Las Ventas. Opwarmning: Chapandaz i Moncloa er en rigtig studenter bule med masser af unge mennesker, sprut og øl i stride strømme til yderst fornuftige priser. Er man til det lidt mere stille og rolige kan man besøge "España" på Plaza Santa Ana, et område man under alle omstændigheder bør besøge mellem 01.00 og 06.00. Hvis har flere penge kan man tage på verdens bedste cocktail bar "Del Diego" i Calle de la Reina. Efter opvarmning er det tid til at tage på diskotek (ikke før klokken 02.00-03.00) Captital er helt sikkert en oplevelse værd med sine 7 etager med forskellig musik på hver etage, et kæmpe diskotek, tag teraasen kan bestemt anbefales. "Palacio" i nærheden af SOL er et diskotek i barokke stuer i noget surrealistisk men meget interessant løsning. Ved siden af Palacio ligger Joy som er et mere gængs diskotek men yderst populært blandt turister og folk fra den øvre middelklasse. Man bør også sætte en aften/ nat af til at udforske forskellige barer i Chueca (det alternative homoseksuelle kvarter som er både sjovt og anderledes) Hvis man vil hænge ud på rigtigspansk maner skal man drikke "mini's", (drinks i 1 litters engangskrus) på gaden helst Calimocho (billig rødvin blandet med cola). Dette foregår overalt men et populært kvarter er i og omkring Alonso Martinez hvor der også er masser af barer og diskoteker for "the real Spanish experience". Et sidste sted der er værd at hænge ud er i La Latina i Latiner kvarteret, dog en del turistet og ikke så fedt som de andre steder. Imellem de vilde nætter i madrid kan det anbefales at slappe af i Retiro (en stor park midt i byen) hvor man kan sove sin siesta under træernes skygge inden det igen går løs. og husk I Spanien spiser man til aften klokken 22.00 og det er først efter klokken 02.00 det for lavor bliver sjovt, så lad være med at stå for tidligt op!!

    Søren M.

      

    I Madrid findes der massere af gode steder at spise. Centralt på Calle Moneda (lige ved Sol metrostation) ligger Montaditos, hvor man spiser små sandwich. Om onsdagen koster alt 1 euro. I Madrid ligger også den ældste resturant i verden, den hedder Sobrino de Botin, og ligger lige ved Plaza Mayor.

    Glenn J.



    Rejs med børn

    Hvis man skal prøve en storby af med børn er Madrid et fint sted at starte om sommeren. Der er sikkert godt vejr og der er tilpas kort mellem det der er værd at se med børn til man kan gå. Efterfølgende er det meget billigt at leje bil i Madrid via. SAS/Hertz og man kan så evt. køre ud til kysten og nyde en uge eller to med badeferie. Der er på et kort forholdsvis langt men der er generelt en god infrastruktur væk fra Madrid. God ferie!

    Per C.



    Andet

    Madrid er med rette døbt til byen på stegepanden,dvs. at der ofte er over 40 grader i sommerperioden. så planlægning er et must - brug rundtursbusserne til planlægningen ,fordelen er at du kan hoppe af og på når du lyster og at man kan få plads på 1.etage så man får lidt luft.Man finder hurtigt ud af hvilke stoppesteder der giver bedst mulighed for at komme derop. Husk at aircondition på hotellet faktisk er et must et åbent vindue giver ikke svaling. God tur til en fantastisk by.

    John N.

     

    Hvis man gerne undgår tobaksrøg på sit hotel ,ikke bare på værelserne men også i lobby og i morgenmadsrestauranten er hotel Sofitel ved Plaza Espana et rigtig godt valg.

    Ib J.

      

    Når man besøger Madrid er det en god idé at booke hotel på hovedgaden. Herfra er man i gå-afstand til de fleste seværdigheder, inkl. kongeslottet, og shoppingmuligheder. Husk at udforske de mange små gader, hvor man kan spise skønne tapas og nyde deres chokolaterier. Desuden kan man om søndagen komme gratis ind på mange af byens museer, og det er helt sikkert værd at tage med!

    Mette M.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik