LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    TUR RETUR FRA

    Shopping

    SAS flyver direkte til Beijing dagligt fra København. Book billetter her på sas.dk!

    I Beijing kan man finde alt lige fra eksklusive til traditionelle kinesiske varer som perler og te. Gå på opdagelse i Beijing og opdag hvor alsidig shopping i Kinas vibrerende hovedstad kan være.

    Te-gaden - Maliandao Chaye Jie

    I te-gaden Maliandao Chaye Jie i Xuanwu District kan man få alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til te. Kina er traditionelt en storproducent af te, og udvalget afspejles tydeligt i gaden – her findes alt fra klassisk sort te, til te med tørrede bær og til hvide og grønne teer i meget høj kvalitet. Du kan også finde kinesiske tekander i keramik eller stentøj her.

    Silkemarkedet - Meget mere end silke

    Beijing er hjem for det verdensberømte Silkemarked, der byder på næsten alt andet end silke! Her kan man finde alt i tøj, sko, tasker, smykker, elektronik og meget mere. Det er tilladt at prutte om prisen, da prisen, hvis der overhovedet er sat en fast pris, tit er sat 10 gange højere end den burde være.

    Panjiayuan Loppemarked

    På Panjiayuan markedet kan man let få flere timer til at gå. Markedet bugner med mere eller mindre sære ting, og selvom man ikke køber noget, er det stadig underholdende at snuse rundt på markedet. Her kan man finde alt fra kashmir-strik til gamle Mao-figurer, kalligrafier, silkesko og meget mere. Med over 3000 boder er det let at miste overblikket, men til gengæld kan man være heldig at gøre et af sit livs fund i en af boderne.

    Vestlig luksus

    Bliver man træt af den kaotiske, kinesiske markedsstil, kan man lægge vejen forbi det tjekkede stormagasin Lane Crawford. Stormagasinet fører mere end 600 vestlige luksusmærker som Marc Jacobs, Marni og Chloé.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik