LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    TUR RETUR FRA
    Kunst

    Kunst

    SAS flyver direkte til Beijing dagligt fra København. Book billetter her på sas.dk!

    Nyskabende kunst i Beijing

    Beijing er en by i rivende udvikling. Både teknologisk, økonomisk og kunstnerisk blomstrer byen, hvilket De Olympiske Lege i 2008 også var et symbol på. Op til legene blev store dele af byen renoveret, og infrastrukturen forbedret, så byen levede op til de standarder der var for en værtsby til de Olympiske Lege. Kunstnerisk er Beijing virkelig blevet sat på verdenskortet inden for de seneste år, og der er i dag flere unge, nyskabende kunstneriske miljøer, der er værd at besøge. Det er nødvendigt at tage lidt uden for byen, idet huslejen i Beijing centrum er skyhøj. Tag en bus eller taxa ca. en halv time ud af byen, og oplev hvad Beijing har at byde på, når det kommer til nyskabende kunst.

    798 Space!

    En halv times kørsel fra Beijing bykerne, ude ved den fjerde ringvej, ligger et af Beijings mest hypede kunstcentre, den gamle elektronikfabrik 798. Det hele startede i 1950’erne, da fabrikken blev bygget i Bauhausstil med hjælp fra østtyske arkitekter og sovjetiske penge. Fabrikken blev brugt til at fremstilling af satellitter og komponenter til Kina’s første atombombe, men i 1990’erne blev fabrikkens produktion flyttet længere ud på landet. Flere kunstnere så deres snit til at rykke ind i de gamle fabriksbygninger, og området fik hurtigt ry for at være et legesygt, og avantgardistisk kunstcenter. I dag består området af mere end 1000 m2 udstillingsområde, 300 m2 lounge og caféområde og desuden en boghandel, musikforretning og videoområde.798 satser især på samtidskunst, og mikser gamle sovjetiske temaer og symboler med motiver fra det Nye Kina. Der foregår også modeshows, drama, dans og koncerter og meget mere i dette kulturelle epicenter.

    Caochangdi Village

    I en by, hvor tempoet er hurtigt som i Beijing, er the next big thing selvfølgelig allerede en realitet. I takt med at huslejepriserne stiger i 798, søger nyetablerede kunstnere til nye, uudforskede områder. For syv år siden slog kunstneren Ai Weiwei sig ned i Caochangdi Village, nordøst for Beijings centrum, og han grundlagde galleriet China Art Archives and Warehouse. I et stykke tid kunne Ai Weiwei og hans åndsfæller have området for sig selv, men i dag er Caochangdi Village et hotspot for unge kunstnere, der ikke har råd til at slå sig ned i 798.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik