LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    TUR RETUR FRA
    Turistinformation

    Turistinformation

    Book billige billetter til Tokyo med SAS!

    Tokyo er overvældende stor og utrolig spændende. Skal du rejse til Japan, kommer du ikke uden om den imponerende hovedstad. Du når ikke at få det hele med, medmindre du har et par uger. Det store jordskælv i 1923 og bombningen under Anden Verdenskrig har medført, at der ikke er særlig mange gamle seværdigheder tilbage i byen.

    Prisniveauet i Tokyo har længe haft ry for at være højt, men det er faktisk ikke tilfældet, selvom Tokyo er nok er dyrere end de fleste andre byer i Fjernøsten (Thailand, Bangkok). Hoteller og restauranter findes i alle prisklasser, og generelt får du ganske meget for pengene. Det velfungerende metrosystem gør det nemt og billigt at komme rundt i byen, og som shoppingby er Tokyo fuldt på højde med både New York, London og Paris. Du kan gøre gode handler på både tøj og elektronik.

    Seværdigheder i Tokyo

    Imperium-paladset er værd at besøge. Det blev bygget af herskeren Tokugawa Leyasu i slutningen af 1500-tallet. Paladset blev genopbygget efter Anden Verdenskrig, og det er det østlige parkanlæg, der er åbent for offentligheden. Asakusa-templet er buddhistisk, og området omkring er utroligt smukt. Her er der stille og roligt, dog er der ofte mange turister i området. Tokyo-tårnet er 333 meter højt og giver en god oversigt over byen. Du kan dog opleve udsigten fra enkelte af de store skyskrabere, der har gratis adgang.

    Shopping i Tokyo

    Shopping i TokyoI bydelen Ginza finder du store shoppingkomplekser, hvor japanske yen får ben at gå på. Her ligger flagstores for Bulgari, Armani, Gucci og mange andre. Tokyo har helt utrolig mange shopping malls, der alle fører både dyre tøj-designer brands og billigere forretninger, så der er noget for en hver smag. Japansk design er verdensberømt - navnlig de dyre designer brands so f.eks. Kenzo og Issey Miyake. Men du kan også finde andre og knap så dyre japanske tøjmærker i særdeles god kvalitet. Besøg også shoppingcentrene i Shibuya og Shinjuku, hvor udvalget er lige så stort som i Ginza.

    Mange forbinder Tokyo med elektronik, og en af bydelene (Akihabara) kaldes også den elektriske by - her ligger alle elektronikbutikkerne.

    Mad og drikke

    Japansk mad er verdensberømt og udvalget er stort. Fisk er favoritten, og her kan du endelig få ægte japansk sushi. At spise sushi på restaurant i Tokyo er ikke billigt, men tager man en bakke sushi med fra et af de mange supermarkeder, kan man få kvalitetssushi til ganske lave priser.

    Mad og restaurantbesøg er generelt slet ikke dyrt i Tokyo - og udvalget er stort. Stort set alle verdenskøkkener er repræsenteret i Tokyo, og det er nemt at finde det, du søger. Efter fyraften flokkes japanerne især til områderne Shibuya og Shinjuku, hvor der findes spisesteder, shopping malls, spillehaller og andre forlystelser i massevis.

    Eksklusive restauranter er naturligvis heller ikke svære at finde, men her er priserne høje.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik