LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ONE WAY FRA
    Shopping

    Shopping

    Milano er en moderne by, der er berømt for mode, kultur og livsstil. Byen er et sandt shoppingparadis, og er en af de mest anerkendte byer, når det kommer til, hvad der rører sig på modescenen.

     

    “Modefirkant” quadrilatero della moda

    Milanos hoveddistrikt for mode er den såkaldte “Modefirkant” (quadrilatero della moda), der består i adskillige gader omkring Piazza Duomo og Piazza San Babila. Dette område byder på nogle af verdens mest ekslusive og prestigiøse butikker og showrooms. Området oser af hip og chic livsstil, og er et must at besøge for alle fashionistas. Besøg for eksempel Giorgio Armanis gigantiske livsstilsbutik Armani Megastore, hvor du foruden Armanis design til både mænd, kvinder og hjemmet, også finder en café og en afdeling af sushi-kæden Nobu.

     

    Shoppingområder, corso Vercelli og corso Buenos Aires

    Et andet godt shoppingområde er gaderne corso Vercelli og corso Buenos Aires – eftersigende en af Europas længste shoppinggader. Dette område er ikke nær så eksklusivt som området omkring ”Modefirkanten”, men der er mulighed for at finde internationalt kendte mærker som Benetton og Mandarina Duck.

     

    Loppemarked, Fiera di Senigallia

    For endnu billigere og mere specielle shoppingoplevelser er loppemarkedet Fiera di Senigallia et godt bud. Loppemarkedet ved Porta Genova stationen lokker mange unge trendsettere til, og der er mulighed for at gøre gode fund blandt bunker af second-hand tøj, gamle møbler, bøger, plader og meget mere.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik