LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ENKELT FRA
    Turistinformation

    Turistinformation

    Uanset om du foretrækker den klassiske Irish stew eller det nye irske køkken, er Dublin stedet for dig. Omtrent 580 km fra London ligger denne musikalske og litterære metropol, som kan tilbyde det meste inden for mad og er kendt for sit gode øl. Mest berømt er Guinness - det sorte øl med det velkendte skum, som Irland er så kendt for.

    Besøg Guiness Storehouse i St. James Gate Brewery, her for du alt af vide om øllet, og hvordan det fremstilles. Rundvisningen afsluttes med en prøvesmagning med udsigt ud over hele Dublin fra Gravity bar på taget.

    Seværdigheder i Dublin

    I National Galleri kan du nyde mere end 500 kunstværker med hovedvægt på irsk kunst i tillæg til alle de vigtige retninger inden for europæisk malerkunst. National museum huser uerstattelige genstande i guld og meget historie.

    Trinity College blev grundlagt i 1592, og dets plæner og brolagte pladser er et hyggeligt tilflugtssted midt i byen. Hovedattraktionerne er Old Library. Biblioteket er 64 meter langt og indeholder 200.000 antikvariske tekster, marmorbyster af lærde personer og den ældste bevarede harpe i Irland. Book of Kells opbevares i Treasury og er den rigest dekorerede af Irlands manuskripter. Den er muligvis lavet af munke fra Lona som flygtede til Kells i 806 e.Kr. efter et vikingeangreb. Bogen blev bragt til Trinity College i 1600-tallet og indeholder de 4 evangelier på latin. Skriverne som kopierede teksten tilføjede kalligrafien med såvel kunstfærdige spiraler som menneskeskikkelser og dyr. Nogle af farvestofferne blev importeret helt fra Mellemøsten.

    Bydelen Temple Bar er et spændende område med utal af barer/pubber, restauranter, butikker og gallerier. Her kan du koble af med en pint og lade dig rive med af den traditionelle irske folkemusik.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik