LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ENKELT FRA
    Rejsetips

    Rejsetips

    Dublin rejsetips

    Hvis du overvejer at tage en tur til Dublin, kan du på denne side finde gode rejsetips til turen. Du kan bl.a. få tips til gode barer i Dublin, hvor der er musik, dans og øl og hvordan du kan opleve den irske kultur.
    Hvis du længes efter at komme ud at opleve en masse, så book din rejse nu.

    Rejsetips om Dublin

    Herunder finder du rejsetips indsendt af vores kunder. Vi har inddelt i kategorier for at gøre det nemmere for dig at finde den information, der passer bedst til dig.

    St. James Gate Breweri i Dublin

    Seværdigheder

    Tag toget fra Dublin ned til Wicklow , ca. 1 times smuk tog tur langs kysten. I Wicklow er der bjerge og smuk Irsk natur.

    Lone O.

    I Dublin finder man verdens største pintglas - i midten af det gamle bryghus Guiness Storehouse. Man får selvfølgelig et indblik i hvordan den gode irske øl brygges men bryghuset er lavet om til museum og er på ialt 7 etager, så der er noget at tage fat på. Midten af bygningen, som jeg fortalte om før rummer trappe og elevator og er udformet som et glas, med sider af glas og det er her man dermed finder verdens største pintglas. Efter de 7 etager er man selvfølgelig temmelig tørstig, - så er det jo ret heldigt at toppen af bygningen rummer en bar med mulighed for at teste smagen af den gode øl.

    Conny H.

    Tag med "DART"-toget til Howth og prøv ægte Fish & Chips eller Seafood Chowder i denne smukke fiskerby. Og for at brænde kalorierne af igen tag turen (på gåben..) rundt om Howth Head hvor der er fantastiske udsigte over Dublin.

    Kevin M.



    Kultur og museer
    Der er et museum fra den elisabetanske periode, drevet af en af bankerne. Det er en stor oplevelse.

    Hans O.



    Mad & natteliv

    Dublin er en enorm hyggelig hovedstad - ikke for stor og ret let at overskue. Især festlig om aftenen og især sammen med nogle venner i Temple Bar området. Alle skal smage Guinness og nyde den meget gode og festlige musik i puberne.

    Anders J.

    I Dublin findes der et stykke uden for byen et kanon spillested, der hedder The Merry Plougboy Pub. Her optræder bandet Merry Plougboy stort set hver aften året rundt med typisk irsk folkemusik og riverdancers. Kanon stemning og god mad til en fornuftig pris. Rigtig god underholdning til at komme i stemning og for at få slået fast, at man er kommet til Irland. Et helt fantastisk land og starter man i Dublin, bør man altså besøge Merry Plougboy Pub. Spørg om vej eller medbring en GPS - det ligger et godt stykke ude på landet, så det er ikke lige sådan at finde. God fornøjelse.

    Mette S.

    Jeg har valgt Dublin, fordi man kan se byen på en forlænget weekend, og fordi den har en fabelagtig hyggelig bymidte, hvor der virkelig er liv på den gode måde. Jeg tænker selvfølgelig på Temple Bar, hvor der er gang i den hver aften. Og man må endelig ikke snyde sig selv for Riverdance, det er en kæmpe oplevelse. Så hvis man er til musik, dans og øl, så er Dublin stedet.

    Inge F.

    Irland uden folkemusik og riverdance er det samme som Danmark uden Amalienborg og Strøget. Hvis der ikke er et stort (dyrt) riverdance show, mens du er i Dublin, så fortvivl ikke. Taylor's Irish Night er en anbefalelsesværdig oplevelse med dinnershow, hvor gæsterne introduceres for både irsk folkemusik og riverdance af meget kompetente performere. Ganske vist er konceptet lidt turistet, men kvaliteten er væsentlig bedre her end i den gennemsnitlige irske pub i Temble Bar-området. Beliggenheden for showet er udenfor Dublins centrum, men det er overkommeligt med taxa og nogle hoteller kan også arrangere busture dertil.

    Gry H.

    Skulle du være så heldig at komme en tur til Dublin , kan jeg anbefale dig alletiders frokostrestaurant "Cavistons" Den ligger 59, Glasthule Road, Sandycove. Den serverer alle de lækreste fiskeretter til fornuftige priser. Men bestil bord enten til kl. 12.00 eller 13.30, ellers er alt optaget. Jeg blev introduceret til restauranten af lokale Dubliner. Den er ikke turistet.

    Birthe B.

    Hvis du er i Dublin, så kom selvfølgelig forbi Temple Bar. Her er gang i den både om dagen og om aftenen - selv i hverdagene, men vær opmærksom på, at mange steder lukker kl. 2. Særligt Fitzsimons er et besøg værd. I foråret og om sommeren kan man endda nyde sin frokost eller en kold øl på deres hyggelige tagterrasse med udsigt over hele Temple Bar.

    Christine Q.



    Andet

    Ved bil-kørsel i Dublin (der køres i modsatte kørebane) hav altid en medpassagere fra bilen, ved din venstre side, da det kan være svært at vurdere længden til venstre samt at din medpassagere ved hvert sving kan minde dig om at komme i det rigtige vejspor. Man kommer ofte, af vane til at køre til højre.

    Rasmus N.

    Dublin er en livlig, interessant og smuk by. Tag en sightseeing tur med Dublin Bus Tours den første dag, du er i Dublin. Vi havde en aldeles glimrende chauffør-guide, som talte bredt og godt i et forståeligt sprog i gode højttalere. På turen kan man så udvælge de steder man evt. vil se de næste dage.

    Brit P.

    En tur til det skønne Irland, hvor man kan kombinere byferie i Dublin med en stille og rolig sejltur med kanalbåde på Grand Canal - afslappende og hyggelig - man kommer helt ned i tempo og stresser af.

    Henning B.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik