LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ENKELT FRA
    Turistinformation

    Turistinformation

    Manchesters historie strækker sig tilbage til romertiden. I 79 e.Kr. anlagde Agricolas' legioner hovedlejren Mancunium, der hvor byen ligger i dag. Den fik betydning sent i 1700-tallet, da Richard Arkwrights dampdrevne spindemaskiner indførte den fagre nye verden inden for bomuldsproduktion.

     

    Seværdigheder

    Manchester er en fin, kompakt by i Storbritannien med meget at se på i centrum. Katedralen John Rylands University Library (nu en del af universitetet), Town Hall, Royal Exchange (nu teater og restaurant) og Free Trade Hall er fine 1800-tals bygninger. Castlefield er et tidligere forladt industrianlæg, der har fået nyt liv som et blomstrende friområde.

    I 1830 kom den første jernbane mellem Manchester og Liverpool, og i 1894 åbnede Manchester Ship Canal og gjorde det muligt for lastskibe at sejle de 55 kilometer ind i landet. Byen er med årene blevet en af de "hippeste" i England. Den er kommet af med sit grå industriimage og fremstår nu som en metropol med moderne bygninger og landemærker, kunst og kultur og ikke mindst restauranter og byliv.

    Du finder også flere museer og gallerier i byen. Fodbolden ligger selvfølgelig centralt, men det er bare en af mange ting, som Manchester har at byde på.

     

    Shopping

    Millenium Quarter er Manchesters svar på Piccadilly Circus eller Times Square. Her er du i centrum af shopping området, og her findes noget for enhver smag, alt fra bitte små butikker til det enorme indkøbscenter Manchester Arndale.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik