LAND

SPROG

MIN LUFTHAVN

    ENKELT FRA
    Lufthavn

    Lufthavn

    Det er nemt at komme til centrum fra Bruxelles Lufthavn, for afstanden er kun ca. 12 km. For at komme fra lufthavnen – ”Brussels International Airport” eller bare ”Brussels Airport” – og ind til centrum af Bruxelles kan du tage bus, tog eller taxa. Vil du leje en bil, kan du reservere den hjemmefra, så den står klar, når du træder ud af lufthavnens ankomsthal.

     

    En travl lufthavn

    Hvert år ankommer omkring 16 mio. mennesker til Brussels International AirPort (BRU), så der kan godt være travlhed i lufthavnen. Mange turister besøger Bruxelles på et kortere eller længere visit, andre arbejder her, og atter andre bruger Bruxelles Lufthavn som afsæt for at rejse videre ud i verden.Hvis du er transferpassager til et land, som ikke er medlem af Schengen, skal du bevæge dig fra Gate A til Gate B i lufthavnen. Hold godt øje med informationsskærmene , og følg skiltningen, som overalt er god. Foruden Brussels International Airport findes endnu en lufthavn i Bruxelles: Bruxelles S. Charleroi Airport (CRL), der dog ligger længere væk fra centrum af Bruxelles.

    Tag dine toldfrie varer med ombord

    Har man lidt ekstra tid i Bruxelles Lufthavn, er tiden ikke svær at slå ihjel. Lufthavnen har alt, hvad man kan forvente af en topmoderne lufthavn. Modebutikkerne lokker med kendte varemærker, og nåede du ikke en kop velbrygget kaffe før afrejsen fra hotellet, finder du naturligvis et udvalg af caféer i lufthavnen.

     

    Sådan kommer du fra og til lufthavnen I Bruxelles

    Med taxa fra Bruxelles Lufthavn

    Fordi afstanden til centrum er kort, er den nemmeste og hurtigste måde at komme fra Bruxelles Lufthavn at springe i en taxa. Det koster i omegnen af 30 Euro eller 220 kr. Det er trygt at køre taxa i Bruxelles, og taxakørsel er omfattet af mange restriktioner, bl.a. faste dag- og nattakster.

    Med bus fra Bruxelles lufthavn

    Det er også nemt at komme ind til Bruxelles’ centrum med bus fra lufthavnen. Du tager blot elevatoren ned til busstationen, som befinder sig lige under ankomsthallen. Busselskabet Le Leijn har hurtigbusser til togstationen Brussels North (471) og undergrundsstationen Rooedebeek (659). Der findes også en ekspresbus til Det Europæiske Kvarter, som selskabet STIB står bag.

    Med tog fra Bruxelles Lufthavn

    Tog finder du under lufthavnsterminalen. Der afgår tog imod stationerne Brussels North, Brussels Central og Brussels Midi ca. 4 gange i timen. Samtidig går der tog til andre centrale byer i belgien, bl.a. til Antwerpen.

    Vi anvender cookies til at gøre din oplevelse så god som mulig. Ved at anvende dette websted accepterer du vores cookie-politik