Når du flyver med SAS
Du optjener Basispoint på alle ruteflyvninger med SAS. På grund af myndighedskrav gælder dette dog ikke på indenrigsruter i Norge. Pr 1. februar 2009 kan der optjenes EuroBonus-point på indenrigsflyvninger i Sverige.
Så mange point optjener du
Princippet er enkelt: Jo mere du betaler for billetten, jo flere point optjener du. På de billigste Economy-billetter optjener du 25% af de point, du optjener på en normal Economy-billet.
Med vores pointberegner kan du
- Se hvor mange point du optjener, afhængigt af hvilken billet du køber
- Se hvor mange point du optjener, hvis du er Sølv- eller Guld-medlem
Du kan også se, hvor mange point du optjener i vores pointoversigt.
Point for aflyste afgange
Hvis du i forbindelse med aflysninger eller forsinkelser er blevet overført fra en SAS-afgang til en EuroBonus-partner eller et flyselskab, der ikke er en EuroBonus-partner, kan du bede om at få tilskrevet point for den oprindelige rejse.
Charter
Der optjenes ikke bonuspoint på charterflyvninger. Der kan dog optjenes SAS EuroBonus point på visse Charter rejser med Apollo. Se mere information om EuroBonus med Apollo.
Når flyvningen foretages af en flypartner (Codeshare-flyvninger)
Du optjener Basispoint på alle flyvninger med SAS. Fly med flynumre fra SK3000 til SK3999 og fra SK6000-SK9999 er codeshare-flyvninger, hvilket vil sige, at de beflyves af en flypartner. Indgår flypartneren i EuroBonus-programmet, optjener du enten Basispoint eller Ekstrapoint, alt efter hvilken flypartner du flyver med. Også mængden af point, du optjener, varierer fra selskab til selskab. De enkelte selskaber kan også have deres egne regler for optjening. Kontakt EuroBonus Medlemsservice for nærmere information på telefonnummer 32 32 61 61 eller se oversigten.
Når du flyver med EuroBonus-partnere
Du kan også optjene point på flyvninger med vores EuroBonus-partnere. På flyvninger med en Star Alliance-partner optjener du Basispoint. På flyvninger med vores øvrige partnere optjener du enten Basispoint eller Ekstrapoint. Se oversigten.
For at optjene EuroBonus-point skal flypartneren være partner i EuroBonus-programmet.
Se en oversigt over EuroBonus partnere