Alt om rejsen


Dansk
Change

Gode råd

Rejs med børnEr du nervøs for hvordan dine børn reagerer, når I skal ud at flyve. Et råd er, at man først og fremmest forbereder sig på turen, og får spist mad inden man tager i lufthavnen. Hvis du som forældre udstråler, at du har ro og styr på det, så slapper børnene også helt automatisk af.

Børn synes, at hele logistikken i lufthavnen er dybt fascinerende. Mange af dem taber kæben, når de spotter en stor flyver. Det er en god idé, hvis man kan forklare de små lidt om, hvad der foregår.

Det store spørgsmål hos mange forældre er, hvordan underholder man bedst sit barn ombord på flyet? Nedenfor har vi samlet en række råd til, hvad der kan gøre din flyrejse mere behagelig når du rejser med børn.

     

Du skal ikke forvente, at du får tid til den store shoppetur i lufthavnen. Børn er som regel dybt betaget af livet i lufthavnen, og tiden er bedre brugt på at forklare børnene om de interessante ting der sker omkring flyene. Jo mere energi de kan få brændt af inden afrejse, jo større chance er der for, at de slapper af ombord på flyet. 

 

Ro på - Lad vær at stresse over din flyafgang, eller hvilken gate du skal gå til. Børnene mærker det med det samme, og de reagerer negativt på det. Hvis du bevarer roen, slapper de af, og I får en god start på ferien.

 

Et godt råd er at få tisset af inden boarding, da tiden fra man er lettet til sikkerhedsbæltets må tages af, godt kan virke lang for de mindreårige.

 

Tag legetøj og bøger med, som børnene kender. Det skaber tryghed, og får tiden til at gå hurtigere. Til de lidt større kan man også vælge at tage en håndholdt spillekonsol med, hvis sådan en haves. En lille pose med overraskelser kan også være en god idé – så længe det ikke er slik.

 

Udstyr - Hvis du bestiller en børnebillet til et barn under to år, må du gerne medbringe en SAS-godkendt autostol, som skal monteres på sædet ved siden af dit. Autostolen må vende fremad eller bagud. Autostolen må ikke nå ud over passagersædet. Max bredde: 65 cm og max højde: 45 cm.

 

Du kan gratis medbringe en lille paraplyklapvogn i kabinen, dog forbeholder SAS sig retten ved gaten til, at indchecke denne såfremt der ikke er plads i flyets kabine. Paraplyklapvognen vil herefter blive behandlet som al øvrig bagage ved ankomstdestinationen. Se yderligere regler for at medbringe klapvogne og barnevogne.


SAS anbefaler, at børn under 7 dage gamle, som hovedregel ikke bør flyve.

 

Rejsetips indsendt af kunder

 

   

Vi har 2 små børn på 22mdr. og 5mdr. Det er altid svært at komme af sted med børn, men mit råd er: Tag mindst muligt med! Vi tog hverken klap- eller barnevogn med og havde 1 stor kuffert til alle 4. Medbring kiks, slik og deres yndlingslegetøj til at få børnene til at sidde stille under flyveturen.

Francesca I.

   

 

   

Hvis man skal prøve en storby af med børn er Madrid et fint sted at starte om sommeren. Der er sikkert godt vejr og der er tilpas kort mellem det der er værd at se med børn til man kan gå. Efterfølgende er det meget billigt at leje bil i Madrid via. SAS/Hertz og man kan så evt. køre ud til kysten og nyde en uge eller to med badeferie. Der er på et kort forholdsvis langt men der er generelt en god infrastruktur væk fra Madrid. God ferie!

Per C.

   
 

Scandinavian Airlines © 2014

| Vilkår | Site map | Kontakt | Om SAS | SAS Group | Nyhedsbrev | For rejsebureauer | Cookies