Alicante


Dansk
Change
Home /

Alicante


Oplev den smukke spanske by ved Middelhavet - Alicante forener skønne strande og moderne byliv

Alicante er en af Spaniens mest spændende og afslappende feriebyer beliggende i det inspirerende område Valencia på Spaniens østkyst ud til Middelhavet. Området byder på flere lækre strande – blandt andet Playa de San Juan, der om sommeren er mødested for både Alicantes beboere og turister fra hele verden.

Alicante er i høj grad for dig, der er til badeferie kombineret med storbyferie, med alt hvad det indebærer af shopping, kultur og kulinariske fristelser. Alicante byder på masser af oplevelser for både unge, ældre og børnefamilier, og man finder hurtigt rytmen i den afslappende spanske kystby. Gennemsnitstemperaturen ligger i juli og august på ca. 26 grader.

Shopping i Alicante

Når det kommer til shopping i Alicante, findes der noget for enhver smag. Du kan både finde lækkert designertøj og charmerende spansk brugskunst fra det lokale marked. De fleste butikker ligger i centrum af byen, så du kan gå rundt til det hele. Alicantes svar på Strøget finder du på Avenida de Maisonnave.

Turrones og tappas - nyd middelhavskøkkenet i Alicante

Alicante er et fantastisk sted at udforske middelhavskøkkenet. Områdets specialitet er turrones – nougat af honning og mandel. Derudover er det et must at smage sig gennem de mange spændende tapas-retter, som byen naturligvis også byder på. Den kendte spanske risret paella er også værd at tage med.

Udforsk landskabet omkring Alicante med bjergtog

Det smukke slot Santa Barbara, der ligger på toppen af bjerget Benacantil i 166 meters højde, er et besøg værd. Slottet er en af de største fæstningsbygninger i Spanien fra middelalderen og blev bygget i det 9. århundrede af arabiske indbyggere. Fra slottet er der en fantastisk udsigt over byen og havnen. Vil du se mere af Alicantes bjerge, kan du tage en tur med bjergtoget "The Lemon Express" og opleve det smukke landskab på tæt hold.

Badeferie i Alicante

I Alicante finder du lækre sandstrande ud til Middelhavet, og de byder hvert år tusindvis af besøgende velkommen. Der er rig mulighed for afslapning og forskellige former for vandsport, og når mørket sænker sig, indbyder strandpromenaden til hyggelige slentreture. Fra havnen afgår jævnligt færger til De Baleariske Øer (også kaldet ”Middelhavsøerne”), bl.a. Mallorca og Ibiza.

 

 

 
Book SAS Plus
 

Scandinavian Airlines © 2015

| Vilkår | Site map | Kontakt | Presse | SAS Group | Nyhedsbrev | For rejsebureauer | Cookies