Aalborg


Dansk
Change
Home /

Spar tid - Flyv Aalborg København

Flyv til Aalborg med SAS

På sas.dk kan du nemt booke fly fra Aalborg til København og København til Aalborg, der passer til dit behov. Flyvetiden er kun ca. 45 min, og vi har 7 daglige afgange i hverdagen, og 8 i weekenden.


Spar tid i lufthavnen

Bestil en flybillet til Aalborg og check ind online eller i vores App. Så slipper du for at stå i kø i lufthavnen.

Når du checker ind på din SAS-afgang hjemmefra, kan du efterfølgende udskrive dit boardingkort på din egen printer, eller gemme boardingkortet direkte i App'en (eller i Passbook, hvis du bruger iPhone).
 
Hvis du kun har håndbagage med, kan du gå direkte gennem sikkerhedskontrollen til gaten. Skal du have bagage med, skal du udskrive bagagemærker i self service-automaterne i lufthavnen og aflevere din bagage i Bag Drop. Husk at du kan tage helt op til 23 kg bagage med (1 stk), når du flyver med SAS. I kabinen kan du medbringe en taske på max 8 kg samt en lille laptop- eller dametaske.

 

Nyd en weekend i Aalborg

Aalborg er med ca. 120.000 indbyggere Danmarks fjerdestørste by, og byen kombinerer succesfuldt storbyliv med smuk natur og landsbyidyl. Aalborgs størrelse og hyggelige stemning gør byen velegnet til en weekendtur enten med kæresten/ægtefællen eller med hele familien - byen har nemlig masser at byde på for både børn og voksne.

Kultur og shopping i Aalborg

Aalborg er en flot by med charmerende gader med masser af spændende specialbutikker og et levende kulturliv. I Aalborg midtby er det især de to store gågader Bispensgade og Algade, og de mindre gader, der er knyttet til dem, der byder på små specialbutikker, mens de større stormagasiner findes på Nytorv og i City Syd. For de kunstinteresserede er Utzon Centret et besøg værd. Det dynamiske kunst- og designcenter er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon, der også stod bag det ikoniske Operahus i Sydney. De mere historisk interesserede kan uden for stormagasinet Salling i Algade finde en glaselevator, der fører ned til Gråbrødreklosteret. Her kan man få et indblik i munkenes dagligliv for 750 år siden.  

Fest og natteliv i Aalborg

Aalborg forstår at feste igennem, og der er masser af steder at tage hen, hvis du leder efter en fest. Klassikeren er Jomfru Ane Gade eller ”Gaden”, en gade fyldt med barer og diskoteker, som især er populær blandt Aalborgs unge. Til det lidt ældre publikum kan Aalborg blandt andet byde på ”Aalborg Beerwalk”- en slags pubcrawl hvor den gode øl er i centrum. Turen foregår til fods i det tempo, man har lyst til og inkluderer 6 velskænkede fadøl på op til 6 hyggelige pubber i hjertet af Aalborg.  Hvert år i slutningen af maj fester Aalborg for alvor igennem i Nordeuropas største karneval. Op imod 25.000 mennesker deltager i den festlige karnevalsparade, hvor kreativ udklædning er et must, og omkring 100.000 tilskuere ser paraden bevæge sig igennem Aalborg midtby. Karnevalet foregår i en weekend og festen kulminerer lørdag eftermiddag/aften i Kildevældsparken, hvor der er musik og forskellige barområder. Læs vores rejsetips om Aalborg 

 



Annonce:
 

Scandinavian Airlines © 2015

| Vilkår | Site map | Kontakt | Presse | SAS Group | Nyhedsbrev | For rejsebureauer | Cookies